Kære familierådgiver
Min mand og jeg har brug for lidt vejledning omkring vores søns søvn. Han er 2 år gammel og 2 mdr. og har altid sovet i vores seng. Vi har kun oplevet, at han er blevet i sin egen seng 1 eneste nat siden han blev født - og der var vi inde ved ham rigtig mange gange, og det tog lang tid. Så vi sov ikke meget den nat og det er nok et år siden nu. Han er siden den gang blevet puttet i egen seng ved 19 - tiden, hvilket har fungeret fint. Men han vågner altid inden kl. 00.00 og kommer ind til os. Der sover han så ind til næste morgen og vi sover som udgangspunkt alle sammen helt fint. Han har haft en periode nu her, hvor han er blevet svær at putte i egen seng, men vi har holdt fast og er gået ind og ud mange gange, men har holdt fast i, at han altså skal falde i søvn i egen seng. Det går heldigvis bedre med det nu. Her til aften var der for 1. gang i lang tid Ingen problemer med det!
Vi er lidt i tvivl om hvorvidt det ville være en god ide at lære ham at sove igennem i sin egen seng snart, og i så fald, hvordan vi skal gribe det an - da vi ved, at det ikke ville blive let for nogen af os. Vi er begyndt at savne at have vores seng for os selv og at kunne sove ved siden af hinanden og have lidt privatliv. Og vi tænker, at det for vores dreng måtte være dejligt, ikke at behøve at skulle vågne hver nat og være afhængig af at komme ind til os. På den anden side, så nyder vi samtidig den nærhed, vi har med ham, når han sover inde hos os. Personligt længes jeg både efter, at han kan sove i egen seng, men på den anden side så frygter jeg også, at skulle undvære den nærhed med min søn, pt. kan næsten ikke bære tanken om, at skulle afvise ham, når han vågner og savner os. Vi har jo selv valgt at få ham, og han skal jo altid føle sig ønsket og elsket og velkommen!
Jeg ammede ham 1 år og 4 mdr. og det var utrolig svært for mig følelsesmæssigt at skulle give slip på det og kostede en del tårer fra min side. Jeg tror også, at det følelsesmæssigt ville være rigtig turbulent for mig at skulle give slip på ham om natten - min lille dreng. Men én ting er mine/vores behov (hvilke vi ikke er afklarede omkring) og en anden ting er vores drengs behov og bedste. Er der et tidspunkt, hvor det er bedst for børn at lære at sove i egen seng? Og hvordan kan vi som forældre blive mere afklarede omkring, hvordan vi selv har det godt med det? Og hvad kunne en god metode være, hvis vi skulle "tage kampen op". På forhånd rigtig mange tak for din tid!
Mvh Hannah og Gentil
Lindas svar
Kære Hannah og Gentil
Hvor er det dejligt at høre en familie der faktisk kan sove sammen og stort set trives med at sove sammen, selvom far og mor ønsker sengen for sig selv. Det er to gode ting der her kæmper om hvad der skal ske. Mors og fars frihed/alenetid eller nærværet som nu ved sovetid.
Jeg synes IKKE I skal tage kampen op med at lære jeres søn at sove alene FØR I er HELT klar selv. Børn reagerer på den mindste slags selvmodsigelse i det forældre ”kræver” af deres børn og så når I ingen vegne.
Jeg hører rigtig mange MEN’er over for, at det skal være nu, at han skal lære at sove alene, derfor vurderer jeg, at det er for tidligt. Hvordan mærkes det i jer, at høre det? Prøv at sige det ærligt til hinanden og få den snak.
Hvad der er MEGET VIGTIGT for den ene kan være NÆSTEN UBÆRLIGT for den anden – og så må I i stedet blive kreative: Kan I få passet ham nogle nætter, hvor I sover alene uden ham indimellem? Kan far putte ham alene i tre nætter, til han har vænnet sig til det og ikke længere vågner (hvis mor altså kan holde til det og holde sig væk?!) Eller er der en helt tredje tilgang?
Børn har ofte en soverytme hvor de vågner op på et bestemt tidspunkt i løbet af natten – hvad der sker når de vågner op er op til forældrene. Læs evt. mere om børn og søvn her.
Men for at svare på jeres spørgsmål
- Der findes i min optik ikke et perfekt tidspunkt, at lære børn at sove selv. Det afhænger af forældrenes parathed og de fysiske muligheder!
- I kan kun blive afklarede gennem ærlighed og åbenhed – evt. en opsøge en coach/terapeut og vende situationen, hvis mor har for svært ved at give slip på sin søn. Evt. en familieterapeut, hvis det er svært at tale om selv.
Det er naturligt og positivt, at mor bliver mere ”bundet” til sin søn gennem amning og al den tid de bruger sammen, men hun SKAL lære at give slip gradvist. Som 18-årig skal sønnike kunne klare sig selv, så der SKAL ske en navlesnors-klipning! MEN MEN MEN jeres søn er stadig en lille bedårende 2-årig der har super meget brug for sin mor. Så hver ting til sin tid. Måske I alle bare har brug for mere tid.
Jeg håber I kan bruge dette svar. Ellers skriver I bare igen. Jeg ønsker jer alt det bedste.
I kan evt. skrive jer op til mit nyhedsbrev, hvis I ønsker at få tilsendt flere ideer og tips til opdragelsen og familielivet.
Venlig hilsen Linda Stæhr
Familierådgiver ved Trivsel i familien.dk
Linda Stæhr tilbyder foredrag og rådgivning af småbørnsforældre. Omdrejningspunktet er at give konkrete her-og-nu løsninger til hverdagen, og give forældrene styrke til at imødegå fremtidige udfordringer i familien med kærlighed, handleparathed og stor autoritet.
Se Lindas hjemmeside: Trivselifamilien.dk