Vuggestue kontra dagpleje - debat om debatten

Jeg overvejer at starte op som privat dagpleje. Jeg er anonym fordi jeg ved en af mine kolleger er herinde og jeg vil ikke afsløres før jeg selv er klar til at sige mit job op:-)

Jeg har bemærket en besynderlig tendens - men måske tager jeg fejl. Når der debatteres dagpleje kontra vuggestue både herinde og i min omgangskreds oplever jeg en vis ulighed i debatten.

Hvis nogen har haft(eller har kendskab til) en dårlig oplevelse i dagplejen, er det mit indtryk at de dømmer dagplejen som pasningsform ude. På basis af en enkelt dårlig oplevelse.

Hvorimod hvis de har haft( eller har kendskab til ) en dårlig oplevelse i en vuggestue, oplever jeg at man stadig er åben for pasningsformen men blot erkender at der er "brådne kar" i vuggestuerne.

Har I andre også denne oplevelse af debattten?

Og Hvad kan mon årsagen være?

BEMÆRK: dette er ikke tænkt som en debat om dagpleje kontra vuggestue som men en debat om selve grundlaget for debat og debatformen

Anonym skriver:

Jeg overvejer at starte op som privat dagpleje. Jeg er anonym fordi jeg ved en af mine kolleger er herinde og jeg vil ikke afsløres før jeg selv er klar til at sige mit job op:-)

 

Jeg har bemærket en besynderlig tendens - men måske tager jeg fejl. Når der debatteres dagpleje kontra vuggestue både herinde og i min omgangskreds oplever jeg en vis ulighed i debatten.

 

Hvis nogen har haft(eller har kendskab til) en dårlig oplevelse i dagplejen, er det mit indtryk at de dømmer dagplejen som pasningsform ude. På basis af en enkelt dårlig oplevelse.

Hvorimod hvis de har haft( eller har kendskab til ) en dårlig oplevelse i en vuggestue, oplever jeg at man stadig er åben for pasningsformen men blot erkender at der er "brådne kar" i vuggestuerne.

Har I andre også denne oplevelse af debattten?

Og Hvad kan mon årsagen være?

 

BEMÆRK: dette er ikke tænkt som en debat om dagpleje kontra vuggestue som men en debat om selve grundlaget for debat og debatformen

 

 

 

Har jeg også tænkt og synes det er synd da jeg er stor fortaler fir dagpleje, alle mine 4, har gået/går i dagpleje og ligesom man kan møde trelse pædagoger kan man også støde på få brodne kar i dagplejen eller hvor kemien ikke passer, hvilket bare har større betydning i dagplejen  

elsker selv dagpleje men ved også at det er så forskelligt hvad der passer til barnet samt familien som helhed og at vuggestue kan være et fantastisk alternativ  

Anonym skriver:

Jeg overvejer at starte op som privat dagpleje. Jeg er anonym fordi jeg ved en af mine kolleger er herinde og jeg vil ikke afsløres før jeg selv er klar til at sige mit job op:-)

 

Jeg har bemærket en besynderlig tendens - men måske tager jeg fejl. Når der debatteres dagpleje kontra vuggestue både herinde og i min omgangskreds oplever jeg en vis ulighed i debatten.

 

Hvis nogen har haft(eller har kendskab til) en dårlig oplevelse i dagplejen, er det mit indtryk at de dømmer dagplejen som pasningsform ude. På basis af en enkelt dårlig oplevelse.

Hvorimod hvis de har haft( eller har kendskab til ) en dårlig oplevelse i en vuggestue, oplever jeg at man stadig er åben for pasningsformen men blot erkender at der er "brådne kar" i vuggestuerne.

Har I andre også denne oplevelse af debattten?

Og Hvad kan mon årsagen være?

 

BEMÆRK: dette er ikke tænkt som en debat om dagpleje kontra vuggestue som men en debat om selve grundlaget for debat og debatformen

 

 

 

Jeg tror helt 100 at problemet i den "ligning" er at hvis man har et brådent kar i vuggestuen, så er det måske 1 ud af 20 på samme arbejdsplads.  

Hvor hvis der er et brådent kar i dagplejen, så er det som oftest 1 ud af 1. 

Jeg kan tage fejl, men det var min første tanke 

Jeg ser nogle strukturelle problemer i konstellationen én voksen til 4 børn, og de problemer jeg læser om herinde, ser jeg som udtryk for problemer med selve dagpleje-konceptet. Eksempelvis at middagslur kan ønskes samkørt. 

Jeg tror måske, at hvis man har 1 dårlig oplevelse med en dagplejer, så har man en tendens til at dømme pasningsformen, fordi dagplejeren repræsenterer pasningformen? Giver det mening? 

Jeg ser det nemlig også. Hvis man har haft en dårlig oplevelse, så er det selve pasningsformen som man kritiserer..

Egentlig ikke bemærket, eller jo jeg bemærker der er en tendens til at tage en oplevelse hvad enten det er vuggestue eller dagpleje og så udlede at pasningsformen we forkert. 

Mine egne argumenter mod dagpleje handler om en til en strukturen, jeg har aldrig oplevet dagpleje på egen eller på mine børns vegne, derfor er det ren og skær baseret på teori og tanker ikke på erfaring 

Anonym skriver:

Jeg overvejer at starte op som privat dagpleje. Jeg er anonym fordi jeg ved en af mine kolleger er herinde og jeg vil ikke afsløres før jeg selv er klar til at sige mit job op:-)

 

Jeg har bemærket en besynderlig tendens - men måske tager jeg fejl. Når der debatteres dagpleje kontra vuggestue både herinde og i min omgangskreds oplever jeg en vis ulighed i debatten.

 

Hvis nogen har haft(eller har kendskab til) en dårlig oplevelse i dagplejen, er det mit indtryk at de dømmer dagplejen som pasningsform ude. På basis af en enkelt dårlig oplevelse.

Hvorimod hvis de har haft( eller har kendskab til ) en dårlig oplevelse i en vuggestue, oplever jeg at man stadig er åben for pasningsformen men blot erkender at der er "brådne kar" i vuggestuerne.

Har I andre også denne oplevelse af debattten?

Og Hvad kan mon årsagen være?

 

BEMÆRK: dette er ikke tænkt som en debat om dagpleje kontra vuggestue som men en debat om selve grundlaget for debat og debatformen

 

 

 

Vi havde en rigtigt dårlig oplevelse med min søns første dagplejemor, det var så slemt at jeg hev ham ud og droppede ud af min uddannelse indtil jeg kunne få en ny plads til ham. 

Men vi valgte en ny dagpleje og vi blev rigtigt glad for hende, han elskede at komme der og hun var simpelthen så sød at snakke med. 

Vores datter går i vuggestue, vi var tæt på at skifte til dagpleje, men vi indså at ligesom med dagplejere er der nok også bare nogen pædagoger man ikke kan lide.  

For mig skyldes min tendens til generalisering netop det her med, at der er 1 voksen til alle børnene. For det betyder, at der i det daglige ikke er kontrol og opsyn, og det synes jeg er et problem ved dagpleje. Jeg ved godt, du ønsker en meta-debat, og altså ikke selve debatten om DP versus VS, men jeg synes alligevel det er svært at svare på dit meta-spørgsmål, uden også at komme rundt om den underliggende debat.

Hvis der er et en problematisk pædagog i en VS, så er der trods alt også 2-3 andre voksne på stuen, som kan opveje, som kan påtale over for deres kollega, at der er noget, der ikke er okay, og man kan tage en snak med ledelsen, uden at man skal bekymre sig over, om pædagogen lader klagen gå ud over barnet.

Hvis jeg klagede over min DP-mor, som handlede uhensigtsmæssigt, ville der ikke i det daglige være 2-3 andre DP-mødre, som kunne være opmærksom på, at hun ikke så sig sur på mit barn, og som kunne holde øje med, at hun rettede ind.

Og derfor generaliserer jeg min holdning, når jeg hører om DP-mødre, som helt klart ikke er opgaven voksen. Det skyldes altså, at jeg ser det manglende opsyn og deling af ansvar som et problem