Anonym skriver:
Jeg har en søn på 7 fra tidligere forhold, og det var en lang og hård fødsel, da han lå skævt i mit bækken.
Vi vil hvert fald anskaffe os sådan et fødekar, og så have det i stuen. Så kan gemalen være med, sammen med jordemoder. Min svigermor har kun drenge, jeg har faktisk ikke spurgt hende endnu om hun vil være med, men hun er den mest fantastiske kvinde, og kunne ikke forestille mig at hun ikke blev beriget med en "barnebarns" fødsel, da ingen af hendes andre svigerdøtre har haft hende med.
Vi skal i behandling til januar, hvis det ikke lader sig gøre inden længe. Min kæreste fylder 40 til efteråret, og så skal man kun have prøvet i et år, for at få behandling.
Som jeg skrev til Bebe89 så er jeg ked af at jeg fuldstændig har glemt at svare!
Men min glukosebelastning gik godt og vi arbejder nu for at føde hjemme. Glæder mig meget til første jm konsultation hos kendt jm-ordningen, som er dem der varetager hjemmefødsler i Kolding 
Dejligt at du allerede har en søn, men jeg kan godt forstå at i gerne vil udvide familien - jeg håber at det snart lykkes for jer 
Vi overvejer stadig fødekar, men lige nu hælder vi mest til at undvære. I forhold til de teknikker vi træner, kan jeg mærke at jeg helst vil sidde meget oprejst - gerne på en træningsbold under udvidelsesfasen og gerne vil stå under pressefasen. Og så er det møgbesværligt når vi bor i lejlighed og ret dyrt for et par studerende at anskaffe os sådan et kar. Men jeg kunne nok godt forestille mig at bruge det, hvis vi bliver overført til sygehuset, og har kun hørt godt om vand fødsler og vand som smertelindring 
Hun lyder dog dejlig din svigermor og hvor er det smukt af dig, at du vil invitere hende med
Her tror jeg hverken min egen mor eller svigermor har den store interesse i at opleve fødslen. De har nemlig begge meget dårlige erfaringer med henholdsvis uffatteligt lange fødsler med voldsomme veer der ikke gjorde noget og svangerskabsforgiftninger
Så selvom de godt kan se at vi forbereder os og nok også klarer det helt fint, så tror jeg ikke at nogen af dem ser det som noget de vil være med til da de begge på ingen måde følte nogen af deres fødsler var hyggelige og helst heller ikke vil gå i vejen for os. Dog glæder de sig meget til vi ringer og siger at de må komme
Skal man ikke uanset hvad kun have prøvet i et år? måske endda mindre, hvis du er over et eller andet? Uanset så ønsker jeg jer masser af held og lykke med projektet 