Hej Sonja.
Jeg fik for to år siden foretaget en operation af mine indre kønslæber, efter gene i flere år. (Det skal nævnes at jeg er i 30 års alderen)
Jeg er nu blevet gravid, hvilket jeg er meget glad for, men jeg er samtidig lidt nervøs for hvordan sådan en operation kan påvirke min kommende fødsel. Har søgt rundt på nettet efter info, men uden held. Det eneste jeg ved er at ar kan briste, og det bekymre mig selvfølgelig en del. Håber du kan hjælpe med et svar.
Vh. M.
Sonjas svar
Kære M,
Tillykke med graviditeten! Jeg tror, at du kan tage det helt roligt. Jeg tænker ikke, at det kommer til at betyde noget for fødslen.
Lige inden hovedet fødes, beskytter jordemoderen dit mellemkød og beder dig om at puste eller gispe for, at hovedet kan fødes langsomt. Det kan ske at barnets hoved på vej ud laver lidt skrammer på kønslæberne. Ofte betegnes det som hudafskrabninger. Hvis det sker på begge kønslæberne, vil man sætte en lille knude eller to. Sker det kun på den ene, lader man såroverfladerne selv gro sammen.
Jeg synes dog, at du skal nævne det for din konsultationsjordemoder, så hun evt. kan checke det.
Jeg ønsker dig en god fødsel :-)
Vh,
Jordemoder Sonja
Sonja er uddannet jordemoder og vil besvare spørgsmål omkring graviditet og fødsel samt spørgsmål omkring den første tid efter fødslen. Hos Sonja kan du få råd og vejledning, så du kan føle dig tryg i din graviditet og klar til din fødsel.
Se Sonjas hjemmeside: DenGodeBarsel.dk
Anmeld
Citér