Er det for tidligt at bede om hjælp?

Vi besluttede os for at gå i gang med babyprojektet i januar sidste år, altså i 2015. Jeg troede nærmest, jeg ville blive gravid den første gang, vi havde sex uden P-piller. Vi var nok lidt sløve i starten - kun 3-5 gange sex om måneden de første fem måneder, når jeg mente, jeg måtte have ægløsning (jeg fik aldrig helt tydelige ÆL-tests).... Og der skete ingenting.

I juni sidste år gik jeg 16 dage over tid, hvor vi virkelig troede, at NU måtte den være der... Men nej! På det tidspunkt blev jeg så træt af alt det psykiske omkring gravid/ikke gravid... Det fyldte for meget i mit hoved, og det var skuffelse på skuffelse hver måned, når min menstruation kom! Vi besluttede os derfor at holde sommeren 'graviditetsfri' - så jeg kunne få ro i hovedet, og desuden nyde alle de spændende ting, vi skulle lave over sommeren.

Midt i juli gik min arbejdsplads helt uventet konkurs, og jeg stod pludselig arbejdsløs. Nu gav det sig selv, at der ikke skulle laves baby..... I september startede jeg på et nyt arbejde, og vi blev enige om, at vi nok skulle vente et par måneder med graviditetsprojektet, så jeg ikke lagde ud med at skulle annoncere over for mit nye arbejde, at jeg var gravid. Vi genoptog derfor projektet i november - uden held igen.

Sidst i november fik jeg pludselig konstateret en meget sjælden autoimmun øjensygdom som gør, at mit højre øjes nethinde nedbryder sig selv. Måden at behandle det på er at give mig en kanyle i øjet, som stopper processen - men den medicin hæmmer væksten af nye blodkar i min krop, så efter en indsprøjtning er der 3 måneders karantæne fra babyprojektet (et foster skal jo bruge nye blodkar).

På grund af det dumme øje har jeg nu være i karantæne de sidste 6 måneder, men i denne måned kunne vi endelig begynde at prøve igen. Blot for at blive skuffet over endnu en negativ graviditetstest i dag!

Jeg er snart opgivende... Hvorfor vil det ikke lykkes!? Jeg er 35 år og derfor ikke helt ung længere. Tanken skræmmer mig, at vi har prøvet i halvandet år uden held!! Men reelt set har vi kun haft 8-9 forsøg/cyklusser i den periode. Jeg ved ikke, om det er for tidligt at bede om hjælp/råd hos en fertilitetsklinik?

Med venlig hilsen

Hende den skuffede... Endnu engang :/

StinePingvin skriver:

Vi besluttede os for at gå i gang med babyprojektet i januar sidste år, altså i 2015. Jeg troede nærmest, jeg ville blive gravid den første gang, vi havde sex uden P-piller. Vi var nok lidt sløve i starten - kun 3-5 gange sex om måneden de første fem måneder, når jeg mente, jeg måtte have ægløsning (jeg fik aldrig helt tydelige ÆL-tests).... Og der skete ingenting.

I juni sidste år gik jeg 16 dage over tid, hvor vi virkelig troede, at NU måtte den være der... Men nej! På det tidspunkt blev jeg så træt af alt det psykiske omkring gravid/ikke gravid... Det fyldte for meget i mit hoved, og det var skuffelse på skuffelse hver måned, når min menstruation kom! Vi besluttede os derfor at holde sommeren 'graviditetsfri' - så jeg kunne få ro i hovedet, og desuden nyde alle de spændende ting, vi skulle lave over sommeren.

Midt i juli gik min arbejdsplads helt uventet konkurs, og jeg stod pludselig arbejdsløs. Nu gav det sig selv, at der ikke skulle laves baby..... I september startede jeg på et nyt arbejde, og vi blev enige om, at vi nok skulle vente et par måneder med graviditetsprojektet, så jeg ikke lagde ud med at skulle annoncere over for mit nye arbejde, at jeg var gravid. Vi genoptog derfor projektet i november - uden held igen.

Sidst i november fik jeg pludselig konstateret en meget sjælden autoimmun øjensygdom som gør, at mit højre øjes nethinde nedbryder sig selv. Måden at behandle det på er at give mig en kanyle i øjet, som stopper processen - men den medicin hæmmer væksten af nye blodkar i min krop, så efter en indsprøjtning er der 3 måneders karantæne fra babyprojektet (et foster skal jo bruge nye blodkar).

På grund af det dumme øje har jeg nu være i karantæne de sidste 6 måneder, men i denne måned kunne vi endelig begynde at prøve igen. Blot for at blive skuffet over endnu en negativ graviditetstest i dag!

Jeg er snart opgivende... Hvorfor vil det ikke lykkes!? Jeg er 35 år og derfor ikke helt ung længere. Tanken skræmmer mig, at vi har prøvet i halvandet år uden held!! Men reelt set har vi kun haft 8-9 forsøg/cyklusser i den periode. Jeg ved ikke, om det er for tidligt at bede om hjælp/råd hos en fertilitetsklinik?

Med venlig hilsen

Hende den skuffede... Endnu engang :/

 

ja det er for tidligt at blive sendt videre. 

Man skal have prøvet aktivt i et år de fleste steder. 

Jeg vil råde jer til at give den en skalle derhjemme, det er ikke lykken at blive sendt videre.  og jeg synes absolut ikke i har prøvet nok til at jeg ville tænke det ikke kan lykkedes. 

Jeg er enig med ovenstående. Det er for tidligt at antage at der skulle være behov for hjælp (og så skide morsomt er behandlingen heller ikke)... De fleste af jeres udfordringer bunder i ikke-fertilitetsrelaterede ting, så I må vist fortsætte lidt endnu. Rigtig meget held og lykke! 

Hej

Jeg er ikke enig i de andre svar. Ja - normalt siger man at man skal have prøvet i 1 år aktivt før man kan blive henvist. Men du er 35 - og du kan ikke blive ved at vente. Jeg synes du skal kontakte din egen læge og høre hvornår han/hun synes det er på tide at blive undersøgt. Måske I kan få lavet de indledende undersøgelser nu - og så fortsat prøve derhjemme imens. Hvis det viser sig at du ikke har ægløsning - eller din mands sædkvalitet er meget dårlig så skal I igang NU med din alder. (Beklager at male fanden på væggen men det er desværre sådan det er)

Måske din læge vil holde kategorisk fast i at I skal prøve 12 mdr - men du kan i hvert tilfælde højest få nej. 

Pøj med det. 

Berta

Tak for jeres indlæg.

Jeg siger hele tiden til mig selv, at det er for tidligt at gå i panik... Vi har jo ikke haft et års helhjertet forsøg. Men det er min alder, som gør, jeg heller ikke tør trække den for længe.

Jeg håber, vi kan prøve intensivt de næste 3 måneder. Hvis der så ikke sker noget der, kan jeg måske godt tale med min læge om det?

En af mine bedste veninder annoncerede i går, at de venter sig. Det er så dejligt for dem, men jeg kan ikke lade være med at tænke 'øv, det gik så nemt for dem, gid det var mig'...

Siger man ikke kun et halvt år for folk over 35 år? Nu er det snart ferie, så jeg ville gå all-in de næste par måneder og så ellers kontakte lægen en gang efter sommerferien. Prøv at skriv alt ned vedrørende din cyklus, således du har noget at vise din læge. 

StinePingvin skriver:

Vi besluttede os for at gå i gang med babyprojektet i januar sidste år, altså i 2015. Jeg troede nærmest, jeg ville blive gravid den første gang, vi havde sex uden P-piller. Vi var nok lidt sløve i starten - kun 3-5 gange sex om måneden de første fem måneder, når jeg mente, jeg måtte have ægløsning (jeg fik aldrig helt tydelige ÆL-tests).... Og der skete ingenting.

I juni sidste år gik jeg 16 dage over tid, hvor vi virkelig troede, at NU måtte den være der... Men nej! På det tidspunkt blev jeg så træt af alt det psykiske omkring gravid/ikke gravid... Det fyldte for meget i mit hoved, og det var skuffelse på skuffelse hver måned, når min menstruation kom! Vi besluttede os derfor at holde sommeren 'graviditetsfri' - så jeg kunne få ro i hovedet, og desuden nyde alle de spændende ting, vi skulle lave over sommeren.

Midt i juli gik min arbejdsplads helt uventet konkurs, og jeg stod pludselig arbejdsløs. Nu gav det sig selv, at der ikke skulle laves baby..... I september startede jeg på et nyt arbejde, og vi blev enige om, at vi nok skulle vente et par måneder med graviditetsprojektet, så jeg ikke lagde ud med at skulle annoncere over for mit nye arbejde, at jeg var gravid. Vi genoptog derfor projektet i november - uden held igen.

Sidst i november fik jeg pludselig konstateret en meget sjælden autoimmun øjensygdom som gør, at mit højre øjes nethinde nedbryder sig selv. Måden at behandle det på er at give mig en kanyle i øjet, som stopper processen - men den medicin hæmmer væksten af nye blodkar i min krop, så efter en indsprøjtning er der 3 måneders karantæne fra babyprojektet (et foster skal jo bruge nye blodkar).

På grund af det dumme øje har jeg nu være i karantæne de sidste 6 måneder, men i denne måned kunne vi endelig begynde at prøve igen. Blot for at blive skuffet over endnu en negativ graviditetstest i dag!

Jeg er snart opgivende... Hvorfor vil det ikke lykkes!? Jeg er 35 år og derfor ikke helt ung længere. Tanken skræmmer mig, at vi har prøvet i halvandet år uden held!! Men reelt set har vi kun haft 8-9 forsøg/cyklusser i den periode. Jeg ved ikke, om det er for tidligt at bede om hjælp/råd hos en fertilitetsklinik?

Med venlig hilsen

Hende den skuffede... Endnu engang :/

 

Jeg ville også snakke med læge om det, når du er 35 år, der er jo også ventetid på overhovedet at komme til samtale på en fertilitetsklinik og så er der nok også nogen undersøgelser der skal laves inden i kan komme igang med selve behandlingen, det bliver ikke nemmere at blive gravid jo ældre man er.....

Som en anden også skriver, mener jeg også at have læst at når man er over 35 år, skal man kun prøve i seks mdr. Netop fordi fertiliteten er stærkt faldende....

Held og lykke til jer 

Min søsters læge fortalte hende at hun kunne være kommet efter et halvt år fordi hun var over 30år. 

Så jeg synes ikke det er for tidligt. Ved dog ikke hvad din læges holdning er. 

Tak for jeres meninger og erfaringer. 

Lige nu er jeg under observation med øjet, fordi der er forandringer i nethinden. Der er kontrol i morgen, hvor vi skal se, om almindelig binyrebarkhormon har kunne gøre det bedre. Hvis der er grønt lys for babyprojektet, anstrenger vi os virkelig den kommende cyklus. 

Fra et vennepar, der har været i fertilitetsbehandling, ved vi, at der er mest liv i de små svømmere, hvis vi har sex hver 2.-3.  dag. Jeg tænker selv, det er for lidt, eller? Ved I noget om det?

Og nu bliver det i hele perioden, og ikke kun omkring de dage, hvor jeg har en næsten-positiv ÆL-test.

Min menstruation kommer regelmæssigt hver måned med 30-32 dages mellemrum i mellem, så jeg håber, det fungerer derinde, som det skal...

Øv, nu giver det helt sig selv, at der ikke skal være noget babyprojekt de næste tre måneder. Jeg sidder på hospitalet nu med øjet, og de er nødt til at stikke mig igen. Så nu er der 3 måneders karantæne igen igen  For fanden da også!