Anonym skriver:
Hej alle,
jeg overvejer ret seriøst at gå fra min mand. Det er ikke definitivt (vi leder lige nu efter en god parterapeut), men det er meget i mine tanker.
Lige nu er den eneste grund til at jeg bliver, at jeg simpelthen ikke kan bære tanken om at mit barn skal vokse op i en brudt familie. Det knuser mit hjerte. Men jeg ved også godt at der vil være et punkt hvor det vil være bedre for barnet at se sine forældre glade hver for sig end ulykkelige sammen. Hvis det skulle nå dertil.
Men jeg kender ingen som har været igennem en skilsmisse med jævnaldrende børn (bliver 5 år til efteråret). Er der nogen herinde der kan sige lidt om hvordan jeres barn reagerede på ikke at skulle være fuldtid sammen med mor og far? Hvor stort savnet var, hvor lang tid tilvænningsperioden var? O.s.v.?
Jeg forestiller mig at vi nok vil ende med noget 7/7 eller tæt på, da far og jeg fylder lige meget i hans liv, og han har en god og kærlig far.
Som du selv siger kan det selvfølgelig være bedst for alle hvis i bliver skilt, hvis i ikke kan fortsætte med at have det godt sammen og være venner om minimum. Jeg var selv skilsmissebarn og ser det derfor fra barnets side.
Der er nogle ting i bør overveje
1 hvad giver dig den bedste chance for at fortsætte med at være glad?
2 hvad er bedst for jeres barn?
3 hvis i blev skilt, ville i så blive boende tæt på hinanden så barnet med alderen selv kan gå frem og tilbage når det har lyst/brug for det?
4 inddrag ALDRIG barnet i jeres diskussioner og skænderier, og brug ikke barnet som våben mod hinanden. Mine forældre svinede altid den anden forælder til over for os for at skabe splid så man ville være den 'gode' forælder
5 giv altid parforholdet en chance med parterapi. Har selv prøvet det, og det var overraskende hvor godt det var. Vi fik virkelig mange gode redskaber, og selvom vi var i dyb krise i forholdet dengang, er vi i dag stadig lykkeligt gift og er meget glade for at vi gav terapien en chance. Mange giver desværre hurtigt op i parforholdet i dag, hvor det kunne have været reddet
6 hvis i vælger at blive skilt, så sørg for at vise barnet, at i stadig er venner og at barnet ikke skal vokse op i en krigszone. Lav nogle ting sammen som familie en gang imellem, det er guld værd for barnet!
7 Sidst men ikke mindst, så giv terapien en chance UANSET om i skal skilles eller ej. Parterapi er ikke kun for dem der ønsker at blive sammen, men også for dem der ønsker en god skilsmisse som venner
Jeg håber du kan bruge det til noget og at du og din familie kommer godt igennem dette, uanset hvad udfaldet bliver 
