Jeg fik konstateret svangerskabsdiabetes under graviditeten, og måtte derfor ud i en kostændring, hvor alle typer sukker (dvs ikke kun det åbenlyse) blev skåret kraftigt ned. Jeg har siden da, også efter fødslen, stort set ikke spist sukker, brød, kartofler, ris, pasta, eller nogen andre former for hurtige kulhydrater. Resultatet var, at jeg på bundlinien ikke tog på i min graviditet overhovedet, og nu, 2 1/2 måned efter fødslen, vejer jeg omtrent 18 kg mindre end før graviditeten
Jeg blev fulgt hele vejen under graviditeten, og både overlæger og de specialiserede diabetes-jordemødre bifaldte vægttabet selvom det var under graviditeten. Det skal siges, jeg sultede ikke mig selv på noget tidspunkt, men spiste når jeg var sulten, uanset hvad, og det gør jeg stadig, nu hvor jeg ammer. Jeg dyrkede heller ikke synderligt meget motion, men gik bare en tur i ny og næ.
Vægttabet kom altså alene ved at skifte kosten ud med noget sundere.
Min kost minder meget om LCHF, dog vejer jeg ikke noget, og tæller heller ikke kalorier. Hvis jeg bliver sliksulten spiser jeg frisk frugt med sødmælk blandet med lidt fløde, og evt en dråbe flydende sødemiddel. Ellers består maden primært af diverse grøntsager, rodfrugter, kød og ost. Det fungerer rigtig godt for mig 

Anmeld
Citér