Hej Lisbeth,
Jeg skriver fordi jeg syntes jeg bliver ved med at løbe panden mod en mur hos min læge - og kunne godt tænke mig at høre om det bare er mig der er pylret.
Sagen er den at min søn på nu 11mdr. har været syg med snot og feber (on/off) og VOLDSOM hoste i 1,5mdr. Snotten og feberen kommer og går, men han hoster hver dag, og nætterne er et mareridt. Han hoster og hoster og det er så voldsomt nu at han indtil flere gange har kastet op.
Hosten har været lidt aftagende i få dage sidste weekend, men er ellers kommet tilbage for fuld styrke igen.
Jeg har været ved lægen 3 gange, og hver gang siger de at han lyder fin i lungerne, og så de prikker lidt til ham og siger at han ellers ser fin ud. Og så bliver vi sendt hjem igen.¨
Sidste gang vi var af sted fik vi astmamedicin på spray - tror ærligt talt at vi fik det "bare fordi". Men vi skulle bruge det 3 gange i døgnet og vi prøvede det i flere dage, og det hjalp bare ikke. Så fik vi noget andet astmamedicin i pulverform som skulle gives lige inden vores søn skulle sove - det hjalp heller ingenting. Og han blev ved med at hoste lungerne ud hver evigt eneste nat.
Jeg føler mig ærligt talt som en pylremor, men jeg kan bare mærke på vores søn at han ikke har det godt. På grund af den dårlige/manglende søvn render han nu rundt med store poser/sorte render under øjnene - hvilket jeg ikke mener at et lille barn på hans alder burde have. Han er hele tiden træt, på trods af at han sover 2 lure stadigt (formiddag omkring en time og middag op til 3 timer). Han kommer i seng mellem 19-19.30 hver dag, for der er han så træt at han næsten ikke kan hænge sammen.
Ud over hans hosteri, har han haft "snask" i øjenene i nu 14 dage - det er så voldsomt at han ikke kan åbne dem om morgenen når han står op. Lægen siger at det bare er "snot", og at der ikke er noget at gøre ved det, men det er tydeligt at han er generet af det og at det klør.
Han er en stor og aktiv dreng, så han kan godt "snyde" lidt med sin almene tilstand - for selvom at han ikke har det særligt godt, så sidder han altså ikke stille i et hjørne og putter. Og jeg syntes ærligt talt at det er lidt synd, at vi skal så langt ud at lægerne ikke vil kigge på ham før han er helt derude hvor han nærmest er ukontaktbar.
Men som sagt, så føler jeg mig totalt som en pylremor, og kan ærligt ikke finde ud af om det er mig der er galt på den. Er det normalt at små børn er syge så længe? Han har aldrig været så skidt før - heller ikke da han startede i dagpleje dag han var 8mdr.
Lisbeths svar
Kære Du!
De er et langt sygdomsforløb du beskriver med din lille søn. Forstår du er meget bekymret . Du savner at han bliver undersøgt grundigt når det har varet så lang tid.
Nattesøvnen er dårlig p.gr.a hans hoste, han er meget træt og nu har han infektion i øjnene.
Selvom de små er syge har de heldigvis indimellem stadig kræfter til at være aktive og ja du har ret, det kan snyde så meget.
Jeg vil anbefale dig at bede om en ny hurtig tid hos egen læge. Få en med der kan støtte dig i din bekymring.
Bed om en henvisning til en børnelæge, børneambulatorium.
Jeres søn skal undersøges m.h.p hans immunforsvar med blodprøver, hans lunger skal evt rtg fortografere.Det han hoster op skal dyrkes.
Der kan være en lungebetændelse, selvom det ikke an høres med stetoscopet. Det er set før
Om han har astma er jo uvist, din beskrivelse lyder ikke som om. Derfor skal han udredes.
Snask i øjnene kan være snot, ofte kan det være bakterier,
er kan podes og han får den rette medicin.
Hold fast i,du som hans mor ser han ikke trives. du vil have ham undersøgt. Du er ikke en pylremor , derimod god til at observere og beskrive.
Han skal snart blive rask og frisk igen.
Håber dette kan støtte dig, skriv igen hvis du har brug for mere support.
Held og lykke med ham.
Varme Hilsner
Lisbeth Jess
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk