Min verden falder sammen

Jeg står i den heldig at jeg for 6 mdr siden fik fast nat arbejde ind tiden havde jeg arbejdet aften men da vi har en søn var jeg meget ked af dette da jeg aldrig så ham følte jeg. 

Men det er bare ikke som håbet mig og min mand skændes ofte og har en følse af jeg ikke gør nok. Han kan i lang tid sige jeg gør alt for meget og jeg er så dejlig men pluslig vender det han er vred træt af han skal gør alt ,

(som han ikke gør laver meget her hjemme) han meget i haven tager altid huset. 

Bliver utrolig ked og før lidt ondt i maven nu har det stået på i en 3 dage hvor jeg hele tiden tænker meget over hvad jeg siger og gør og aligevel bliver vi uvenner konstant. 

Øvøv ved snart ikke om jeg syntes om det her nat arbejde. 

Før var jeg jo ikke meget hjemme han arbejdet om dagen jeg om aften vi kunne os blive uvenner før men slet ikke på samme måde

Øv er så ked i de her dage

Havde bare lige brug for lidt luft

Hvor træls. Måske I begge bare lige skal vænne jer til den nye situation?

Anonym skriver:

Jeg står i den heldig at jeg for 6 mdr siden fik fast nat arbejde ind tiden havde jeg arbejdet aften men da vi har en søn var jeg meget ked af dette da jeg aldrig så ham følte jeg. 

Men det er bare ikke som håbet mig og min mand skændes ofte og har en følse af jeg ikke gør nok. Han kan i lang tid sige jeg gør alt for meget og jeg er så dejlig men pluslig vender det han er vred træt af han skal gør alt ,

(som han ikke gør laver meget her hjemme) han meget i haven tager altid huset. 

Bliver utrolig ked og før lidt ondt i maven nu har det stået på i en 3 dage hvor jeg hele tiden tænker meget over hvad jeg siger og gør og aligevel bliver vi uvenner konstant. 

Øvøv ved snart ikke om jeg syntes om det her nat arbejde. 

Før var jeg jo ikke meget hjemme han arbejdet om dagen jeg om aften vi kunne os blive uvenner før men slet ikke på samme måde

Øv er så ked i de her dage

Havde bare lige brug for lidt luft

Når jeg ender i situationer i et forhold hvor jeg bliver alt for selvbevidst og tænker over alle små ting jeg siger og gør for at undgå konflikter, så oplever jeg, at det nærmest gør situationen værre. Jeg kan endda få følelsen af ikke rigtig at være mig selv. Så mit råd ville til det være don't - vær dig selv og hvis han leder efter en konflikt så finder han en åbning lige meget hvor meget du lister på tæer. 

Når det er sagt så tror jeg bare  i skal vænne jer til de nye rutiner, din mand har dig lige pludselig ikke hjemme om natten og i plejede måske at stå op sammen/spise morgenmad. Så han er alene om nogle andre ting nu, end da du havde aften arbejde og måske er det det han reagere på.

Hvis det ikke er for parterapeut agtigt for jer, så kunne i prøve hver især at skrive et brev om hvordan i har det. Tag udgangspunkt i "jeg oplever/ jeg føler" og undgå at bruge ordet "du" , da den anden kan føle det anklagende.