Vores dejlige adtter på 1.5 måneder er pludseligt et helt andte barn. Vi har i flere uger gået og sagt, at hun nok er i udvikling, og at tænderne generer. Hun har også haft skoldkopper og mund, fod og hånd syge (hvis det nu er dte, det hedder), men efterfølgende er hun blevet værre. Hun har ikke feber, er syg ( ihvertfald ikke hvad vi kan se), men hun flipper helt ud hele tiden, go det er vi ikke vant til. Det starter når vi henter hende, og det slutter ikke. Om morgenen plejer hun ellers at grine i vognen på vej til dagplejen, og når vi kommer hjem plejede hun at være glad og løbe rundt huset med leegtøj og tage vel i mod en snack. NU er hu sur og virkeligt vred hele tidne, kaster med made, skriger og siger NEJ, NEJ, NEj til alt, hun vil bestemme, og hun nægter at sidde i sin vogn, når vi skal gå tur. HUn krummer ryg som en kat og hysterisk kaster sin sut på gulvet ligesom alt andet og bliver derefter ked af, at sutten er væk. Hun ser sur ud og vil ikke noget som helst. HUn sover også mere uroligt end normalt. Vi har talt meget sammen om det hendes far og jeg, og vi er begge enige om, at hun skal opdrages, men på samme tid og have kærlighed og omsorg og lade hende forstå, at det er ok at være vred, men jeg må ærligt talt sige, at jeg ikke kan rumme det. Jeg kommer tæt hjem fra arbejde, og så henter jeg et barn der bare skriger og er sur fra hun hentes til hun går i seng, og så fortsætter det dagen efter. Jeg føler afmagt, også fordi jeg ikke ved, om hun hr ondt, og jeg føler ikke, at jeg kan hjælpe hende. HUn savler, go der er flere tænder på vej, men det er da vel ikke normalt at gå så meget amok over nye tænder?! Jeg ved ikke hvad vi skal gøre, for dte føles nu som om, at alt vi gør gør hende endnu mere sur, man kan ikke hjælpe hende, og hun raserer alt lige meget hvad vi gør. Hjælp, hvad skal vi gøre og går det over?!
Lisbeths svar
Hej !
Som mor og far er det så tungt når ens barn ændrer adfærd og I ikke ved hvad der sker. Det kan være svært at rumme hendes vrede og du ville ønske du let kunne hjælpe hende videre frem.
Der kan være flere grunde til hendes store vrede og utilpashed.
Hun har lige haft skoldkopper, som er en sygdom der er ubehagelig.og klør meget.Mund, fod og håndsyge giver også en utipashed.
Så er der tænder på vej, hun savler og det gør ondt og hun kan ikke fortælle jer hvor dårligt hun har det.
Derfor er hun vred, sur gal og ked af det. Hun kan ikke magte at have det så skidt.
Hun er rekonvalecent efter sin sygdom, så er lunten kort og der skal ikke meget til at verden bryder sammen.
Er der mon kommet nye børn i dagplejen, eller sket nogle ændringer ?
Det vigtige lige nu er at mobilisere al den overskud, omsorg og tåmodighed med hende, når hun er så vred. Rum hende, træk vejret dybt ned og tæl til 10. Hun gør det ikke for at genere jer. Hun skal rummes i deter ok at være så vred. Du behøver ikke sige så meget.Sig lidt kærlige lyde , giv hende et knus og sig alt er ok. Græd bare mit barn, . Når du viser hende at du står solidt fast og kan rumme hende uanset hvad, får hun den tryghed der er nødvendig til at kunne klare sine udbrud..
Når du bevarer roen og overskuddet giver du hende empati og det er det vigtigste lige nu. Det er en periode hvor hun har det svært. det går over med tålmodighed og empati.
Hendes tandfrembrud kan I lindre med gel fra apoteket, det dulmer smerterne. gummemassage med en blød tandbørste lindrer på samme måde.
Hun har sikkert brug for rigtig meget kropskontakt lige nu. Nussen i sofaen, sang og evt noget blid berøring vil give ro.
Børn skal opdrages med trygge kærlige rammer. Nogen gange sker der ting i forbindelse med sygdom hvor rammerne må vige for mere omsorg og nærvær.
Når hun bliver fyldt op så går det hele nemmere og hun kommer tilbage til sin trygge adfærd.
en god snak med dagplejemor kan sikkert give en viden om forskellige ting.
Håber du kan blive inspireret til at få en gladere pige igen.
Hold ud det varer ikke ved.
Hel dog lykke med hende fremover.
Varme Hilsner
Lisbeth Jess
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk
