Åhhh ja, hvor er det bare så vildt. Nu er der jo næsten gået et år, og for lige præcis et år siden sad jeg med veer på dette tidspunkt og vidste det bare ikke, - troede jeg havde blærebetændelse, ha ha!
Hejsa alle piger... mig og Sani prøver at følge med herinde, men vi har ikke så meget tid i vores hverdag at vi kan få det til at hænge sammen med at få kigget på baby.dk hver dag. Alligevel føler jeg jo at vi er "med" navlestrengs-banden. Og det er rigtig hyggeligt!
Nu er det bare så stort at Sani bliver 1 år i morgen eller rettere sagt om en lille time. Jeg fatter simpelthen ikke hvordan jeg er nået hertil. Husker nærmest ikke at jeg løb rundt med en stor graviditetesmave, det gik for hurtigt... - fik en dreng, og mig som havde ventet så meget at det var en pige.... og nu er han 1 år. Og han ligner bare ikke mig overhovedet. Kan dokumentere at det er mig som er moren, meeen!!! Kun tænderne kan vist klandres for at være mine, han har mellemrum mellem alle 7 stk. (Jeg har mellemrum mellem mine fortænder, hæ hæ).
Har siddet og tænkt lidt over ham Sani-bassen. Det skelsættende i hans 1 års fødselsdag der ligesom gør ham til en dreng i stedet for en lille baby. Savner faktisk ham som baby, han var jo dejlig, blød og nuttet. Nu spræller han rundt og er ikke til at kramme før han vil ned igen. Kan ligesom ane hvad jeg har i vente. Om senest ét år lyder der bare et "neeej moar altså, jeg vil ikke kysse dig!" Hm! Men hvor er jeg da vild med min lille dreng, jeg elsker hvert et lille stykke af ham. Jeg elsker når han griber fat om min finger for at have mig i sin nærhed. Når han kigger på mig og glædestrålende bryder ud i et stort grin når han ser at jeg kigger på ham igen. Hans umiddelbare kærlighed og nysgerrighed der er så fantastisk. Han kan få alle til at smile

Vi holder en stor fest for ham, og i hans indbydelse har jeg skrevet et digt til ham, det skriver jeg også her

Tillykke min egen lille basse-mand
Der er børn der leger i skyggen
og børn der dufter af regn
Der er børn der vinker mod solen
i vor verdens hemmeligste tegn
Der er børn hvis sprog leges
og børn hvis krav fejes
og ender på toppen af bjerget
af iskolde løfter og ord
Du vor søn, - du er et barn af os
Dit smil, din glæde, din gråd og din trods
Du er et barn som hjertet fylder
og med din kærlighed du os fortryller
For dig er kun ét og det er din søster
I tykt og tyndt du Selma lyster
Den stoldthed for jer vi bærer i hjertet vor
er stor, kære børn - i jer vi al verdens lykke får
Sani og Selma, må jeres livsvilje aldrig bøjes
Sani og Selma, lad kun hjertet og fornuften føjes
I kærlighedens tegn
og følelsernes tåreblændende regn