Hej Lisbeth.
Lillebror er nu 6 mdr gammel. Jeg har et par spørgsmål som ville være rare at få svar på.
Det første drejer sig om vågentid- søvn. Kan det være rigtigt at man i en alder af 6 mdr stadig kun er vågen i 2- 2 1/2 time ad gangen? Hans døgnrytme ser nogenlunde sådan her ud:
19-06 - Sover
8-8.45 - Lur
11-14 - Lur
16-16.45 - lur
Altså sover han 3 gange i løbet af dagen og i alt omkring 15 1/2 time i døgnet. Nogen dage lidt mere andre dage lidt mindre.
Jeg er i tvivl om vi snart burde arbejde på en 2-lurs rytme hvor vågenperioderne er lidt længere? Jeg synes bare han er helt færdig efter omkring 2 timer...
Min andet spørgsmål handler om stimuli.
Jeg er meget herhjemme med Anton. De fleste dage er vi bare hjemme og leger, synger, danser og går ture - bare er sammen.
1x i ugen er vi dog til babysvømning men ellers er vi mest herhjemme.
Vi er også indimellem på legepladsen med storebror osv, men Anton er sjældent med ude på "ture". For det meste tager min mand eller jeg alene afsted med storebror for at få lidt kvalitetstid med ham, og fordi det ærlig talt er lidt besværligt at have Anton med så længe hans vågenperioder er så korte, og vi er i gang med at lære ham at spise grød osv, så synes vi egentlig det er nemmere at være hjemme indtil han bedre kan være med, og man bare kan smøre ham en madpakke eller købe noget mad på vejen ligesom vi gør til storebror.
Nu lyder det som om Lillebror ikke oplever noget. Det gør han, men som sagt er vi mest herhjemme med ham, og det er der jeg bliver i tvivl om det overhovedet er godt for ham. Burde han ud og opleve noget mere eller er det ok at hygge hjemme og gå ture det meste aftiden? Mange af de mødre jeg kender er til forskellige aktiviteter med baby næsten dagligt, og der er vi jo ovre i den helt anden grøft. Han virker til at trives og være glad herhjemme og han udvikler sig og kan de ting han skal så på den måde er der ikke problemer. Jeg er som sagt bare i tvivl om vi burde tage ham mere med ud - for hans skyld?
Noget der selvfølgelig også spiller en stor rolle i det at han er meget herhjemme er at han meget ofte er syg - hvert fald nogen dage hver uge, og derfor har vi haft skærmet ham lidt da lægen mener hans immunforsvar er meget lavt.
Så- kan han "tage skade" eller bliver han understimuleret af bare at være hjemme med mig?
Vi leget som sagt meget, synger, danser, går ture, kigger på og aer køerne ovre ved naboen, er udenfor og lege, mærke græsset, gynger osv. Jeg synes jeg stimulerer ham så godt som jeg kan herhjemme.
Han skal i dagpleje midt i august, og der vil han jo naturligt begynde at komme mere ud.
Glæder mig til at høre fra dig.
Lisbeths svar
Hej !
Er han allerede et halvt år ?Han var syg i starten, husker jeg.I havde en lidt hård periode. Godt der nu er ro på og han trives. Det er en god ting.
Med de ting du beskriver omkring Anton , mener jeg, du skal bibeholde hans søvnrytme. du kender ham og ser, når han er klar til sin søvn.
Hans immunforsvar er nedsat og han bliver let syg. Derfor har han brug for meget hvile for at restituere sig.
De små har brug for gode søvnperioder og her sker også en udvikling, fysisk som psykisk.
Jeg tror, Anton trives med de ting, du laver med ham, hans behov for at komme ud og opleve endnu mere er ikke stort ,hos en 6 måneder gammel baby.
Nogen babyer klarer at komme meget ud med mødrene. Når du er tilfreds med, I kommer til babysvømning en gang om ugen, så er han det også.,
Han har brug for meget regelmæssighed og hans immunforsvar skal ikke stresses unødigt. Du stimulerer ham fint med de ting, du laver med ham.
I har fundet en fin rytme ,hvor den store også bliver tilgodeset. lige pludselig bliver Anton stor og kommer med.
Fint han er i gang med at spise grød.
I bliver vel stadig fulgt på OUH ?
Når han nu skal i dagpleje til August :Er der taget højde for hans nedsatte immunforsvar? Jeg tænker på nedsat antal børn hos dagplejemor.
Fortsat held og lykke med ham og god week end.
Varme Hilsner
Lisbeth Jess
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk