Hvornår er det ok at sige fra/markere sig?

Jeg kan mærke at jeg virkelig har nået en grænse, efter at have "overhørt" og ladt som ingenting i gennem lang tid... Og med betydningsfulde ting...

Mine svigerforældre, og svigerinde og dennes mand, ringer og ses tit... Hvor jeg så gentagende gange må erfare at det tit er mig og min lille familie de snakker/sladder om....

Der er ingen tvivl om at det vi, især jeg gør, er helt forkert....

Vores dreng på 15 mdr sover på eget værelse, da han sov rigtig dårligt hos os, han er tit syg, har nærmest aldrig sovet igennem og døjer meget når han får tænder..

Idag vader svigerfar ind i haven som han lyster, uden tanke for vores privat liv... Vi er på vej ud på aftentur, og han spørg til hvordan vores søn har sovet.... Far fortæller at han havde høj feber igen, og var rigtig ked af det meste af natten.... Jeg står lige ved siden af da han ud af den blå ryster på hovedet og siger; ja det er jeres egen skyld hvis i ikke havde haft så travlt med at få ham på eget værelse havde det været helt anderledes.....

Jeg prøver VIRKELIG at holde skindet på næsen, holde kæft for fredens skyld... Men jeg er så træt, og har efterhånden lyst til at kaste håndklædet i ringen og give op..... 

Jeg har i forvejen været så syg siden jeg fik min søn at han er fars dreng, og jeg dagligt bliver afvist af ham.... Jeg kæmper mig igennem hver dag, og forsøger at være så go en mor jeg kan for mine børn, være en bare nogenlunde kone og halte mig igennem mine studier.... Men fanme om jeg ikke bliver Hamret i hovedet nærmest dagligt af dem....

Hvornår fanden er det ok at sige fra, selvom det er forsøgt på den pæne måde før....

Sig mig. Hvor er respekten og accepten blevet af overfor andre end sig selv....

Det er da okay at sige "når du siger det på den måde, gør du mig rigtigt ked af det". Så længe du siger fra på en god og høflig måde, kan det kun hjælpe jeres forhold i en bedre retning. 

Det er da okay at sige "når du siger det på den måde, gør du mig rigtigt ked af det". Så længe du siger fra på en god og høflig måde, kan det kun hjælpe jeres forhold i en bedre retning. 

Abracadabra skriver:

Det er da okay at sige "når du siger det på den måde, gør du mig rigtigt ked af det". Så længe du siger fra på en god og høflig måde, kan det kun hjælpe jeres forhold i en bedre retning. 

Vi har flere gange, sat os med dem og fortalt at det gør os kede af at de ikke respektere vores grænser og ikke respektere den måde som vi ønsker at opdrage vores børn og leve sammen som familie....

Jeg har holdt min mund, jeg har sagt noget, jeg har holdt mig væk, jeg har sågar i frygt for ballade valgt mit eget bryllup fra, fødselsdage mm

Anonym skriver:

Jeg kan mærke at jeg virkelig har nået en grænse, efter at have "overhørt" og ladt som ingenting i gennem lang tid... Og med betydningsfulde ting...

 

Mine svigerforældre, og svigerinde og dennes mand, ringer og ses tit... Hvor jeg så gentagende gange må erfare at det tit er mig og min lille familie de snakker/sladder om....

Der er ingen tvivl om at det vi, især jeg gør, er helt forkert....

Vores dreng på 15 mdr sover på eget værelse, da han sov rigtig dårligt hos os, han er tit syg, har nærmest aldrig sovet igennem og døjer meget når han får tænder..

 

Idag vader svigerfar ind i haven som han lyster, uden tanke for vores privat liv... Vi er på vej ud på aftentur, og han spørg til hvordan vores søn har sovet.... Far fortæller at han havde høj feber igen, og var rigtig ked af det meste af natten.... Jeg står lige ved siden af da han ud af den blå ryster på hovedet og siger; ja det er jeres egen skyld hvis i ikke havde haft så travlt med at få ham på eget værelse havde det været helt anderledes.....

 

Jeg prøver VIRKELIG at holde skindet på næsen, holde kæft for fredens skyld... Men jeg er så træt, og har efterhånden lyst til at kaste håndklædet i ringen og give op..... 

Jeg har i forvejen været så syg siden jeg fik min søn at han er fars dreng, og jeg dagligt bliver afvist af ham.... Jeg kæmper mig igennem hver dag, og forsøger at være så go en mor jeg kan for mine børn, være en bare nogenlunde kone og halte mig igennem mine studier.... Men fanme om jeg ikke bliver Hamret i hovedet nærmest dagligt af dem....

 

Hvornår fanden er det ok at sige fra, selvom det er forsøgt på den pæne måde før....

 

Sig mig. Hvor er respekten og accepten blevet af overfor andre end sig selv....

Det er altid i orden at sige fra. Lige så snart din grænse bliver overtrådt er det i orden. Bare du holder bolden på egen banehalvdel.

Hvis ikke du siger fra i situationen bygger du mere og mere vrede og bitterhed op, og ender med at eksplodere i raseri og så kommer tingene let ud på en meget uhensigtsmæssig måde.

Du skriver også at du ikke har det godt. Derfor tænker jeg om du overfortolker det de siger/gør?  Hvordan ved du feks at det er dig svigerfamilien snakker om når de mødes?

Måske ses i også for tit? Hvis de, selvom i gentagne gange har snakket om grænser, bliver ved med at overskride dem, kan i feks vedtage at i kun magter at se dem en gang i måneden.

I situationen i haven, hvor svigerfar kommer ind. Siger din mand da heller ikke fra?

Du skal have din mand mere på banen. Du har det skidt og derfor må han træde lidt mere til så du får ro til at komme ovenpå. Så når tingene bliver sagt så skal de tages her og nu. Sig kort og godt at I mener det er meget uhøfligt at sige sådanne ting og at I forventer god tone i jeres hjem. Ikke noget med at det sårer mm. For det giver bare dem mulighed for at tro at I kan rykkes i deres retning. Det skal være kort og kontant uden nogen form for diskution mulighed. 

Så sig at det ikke er ok at komme med den slags udtagelser. 

Derudover skal du passe på med at se dig sort på dem. Du tror du ved hvad de snakker om når du ikke er der. Men 1. Du kan jo ikke vide det 100% 

2. Du kan jo også være ligeglad. Hvad de siger når du ikke er der er deres problem. Du snakker jo også negativt om dem når de ikke er der med din mand og ja nu på nettet. 

Det vigtige her er ikke hvad der bliver sagt når I ikke er der, men derimod at de respekter jer når I er til stede og det er her dine kræfter skal ligges. De må godt have deres mening. De har ret til deres mening, men de har ikke ret til at være ubehøvlet overfor jer.

så stop dem 100% NÅR de siger noget direkte til jer. Men hold det altid hos jer. Ikke noget med at de er onde eller strenge blot bare at det ikke er ok og at I forventer respekt NÅR I er til stede. 

Og træder din svigerfar over grænsen ved bare at vade ind så sig fra. Sig at det er jeres have og jeres hus og at fra nu af ringer I til hinanden inden I bare vader ind..

Jeg ville så spørge undrene hvorfor det at komme på eget værelse giver høj feber? -  det forstår jeg ikke. 

Hvordan ved du at de snakker om jer når i ikke er der? 

Jeg ville bare sige fra med det samme og markere at sådan snakker man fandme ikke til mig. Kan du ikke bare helt koldt be dem om at lukke røven fordi livet er for kort til at hører på alt det lort de lukker ud? 

Rauw skriver:

Jeg ville bare sige fra med det samme og markere at sådan snakker man fandme ikke til mig. Kan du ikke bare helt koldt be dem om at lukke røven fordi livet er for kort til at hører på alt det lort de lukker ud? 

Hvad skulle der komme ud af det? Hvis man har brug for at blive taget alvorligt og møde respekt, er det ikke vejen frem at formulere sig som en uopdragen 12-årig. 

Anonym skriver:

Hvad skulle der komme ud af det? Hvis man har brug for at blive taget alvorligt og møde respekt, er det ikke vejen frem at formulere sig som en uopdragen 12-årig. 

Det fungere fint idet omfang hvor fornuft ikke virker, er min personlige erfaring. Ts skriver jo at hun har snakket og prøvet at forklare og at det ikke virker. De bliver ved med at træde på hende. Og jeg ved ikke med dig, men når folk træder på mig får de altså et verbalt los knæhaserne så de lige tænker en gang eller to fremover før de gør det igen. Man skal sku ikke finde sig i noget.