Kace skriver:
Min kæreste og jeg er i gang med vores 2. ICSI behandling i det offentlige for at få barn nummer 1. Min kæreste blev sidste efterår erklæret rask efter at have haft lymfekræft med spredning til blandt andet knogler og lunger. Han er i dag sund og rask men har måtte gennemgå en hulens masse kemo for at nå dertil! 24 for at være nøjagtig. Han er det sejeste menneske jeg kender og hold op hvor har han klaret det godt. Han har imponeret mig hele vejen hertil. Da vi fik af vide at han var syg fik vi valget mellem 2 kemo-bahandlings-former. Med hver deres overlevelsesprocenter og dertilhørende bivirkninger. Værsgo at vælg!
Valget faldt uden tøven på den behandling som gav ham de bedste overlevelseschancer. Uanfægtet at det også (potientielt) ville betyde flere bevirkninger på længere sigt. Eks. Roskilde for Hjerteproblemer og for at udvikle sekundær cancer mf. En anden bivirkning er at han er blevet steril, hvilket vi vidste fra starten. Det betyder at vi har de forsøg som hans deponering rækker til. Når bærret er tomt er der med andre ord ikke nogen mulighed for at vi kan få vores biologiske børn. En hård kendsgerning.
Ligesom alle andre par i behandling i det offentlige har vi 3 ICSI forsøg på statens regning. Vi er netop i gang med nr. 2, hvor jeg fik lagt 1 æg op i tirsdags.
Og nu til det som jeg virkelig gerne vil have jeres syn på. Da vi ringede ind på 2 dagen var alle vores 8 æg befrugtet og havde delt sig og vi blev derfor anbefalet at dyrke dem videre til dag 5. Til vores store skuffelse var der kun 1 æg som havde udviklet sig til en blastocyst 3 og 1 andet til en blastocyst 2!
Det betød ingen til fryseren - helt som vi oplevede det ved vores første forsøg.
Da jeg var noget frustreret og med tanke på vores situation, gik lægen med til at lægge begge æg op - hvis vi vel og mærke var indforstået med de mange mulige komplikationer ved en eventuelt tvillingegraviditet. Og som vi sad der kunne jeg simpelthen ikke finde ud af om det var egoistisk af os at ønske at få lagt begge æg op. Og om vi ville kunne leve med det valg hvis jeg skulle blive gravid med tvillinger og noget skulle gå galt!
Min kæreste og jeg valgte derfor kun at få lagt et æg op.
Er der nogen derude med lign. overvejelser, oplevelser eller historier fra det virkelige?? Eller bare en holdning? Eller måske alternative forslag?
Tak for jeres input - det er værdsat!
NB. Det skal nævnes at jeg ikke er verdens største pige - hverken i højde eller drøjde, hvilket lægerne også har nævnt som et issue ved en eventuel tvillingegraviditet.
Vi var selv igennem 3 icsi forsøg. Jeg blev gravid alle 3 gange, men de 2 første gik ægget til kort tid efter positiv test/Bp. 3. gang valgte vi, lidt imod lægens anbefaling, som i øvrigt sagde til mig, som der blev sagt til dig, at jeg jo ikke var "den typiske tvillinge-bære" pga min størrelse, men vi valgte at få lagt 2 æg op, og hvis skæbnen så ville, at begge blev til noget, så ville jeg hellere det end måske at det ikke blev til noget.
Skæbnen ville, at begge satte sig fast og 2 hjerter slog i 7. uge. Men 14 dage efter var det ene gået til.
Vi er derfor lykkelige for, at vi valgte 2 æg! Tænk hvis vi havde valgt kun 1 æg og det så lige var det, som gik til 
Hvis jeres nuværende forsøg ikke lykkes, ville jeg slet ikke tøve med at vælge 2 æg hvis muligt næste gang!
Held og lykke. 
