Hej hvor meget er det normalt at spædbørn græder? Vores søn på 5 uger græder en del. Selv når han har fået mad, bøvset af( dog gylper han en del, så det er svært helt at bøvse ham af), ren ble og er i favnen. Er det unormalt? SP sagde ved sidste besøg for 2 uger siden at han er en vågen og opmærksom dreng.
Lisbeths svar
Hej !
Tillykke med jeres lille søn.
De små græder, det er måden de fortæller, når de har et behov, for:mad, ren ble, omsorg, tryghed, en bøvs, træthed m.m.
Når behovet bliver opfyldt, kommer der oftest en periode med tilfredshed og behov for søvn.
Jeres lille søn gylper en del og er derfor nok ikke så tilfreds, så han umiddelbart kan overgive sig til en fredelig søvn.
Den øverste mavemund kan hos de nyfødte være lidt åben så der både kommer gylp og noget maveindhold op. Det giver smerter og uro.
Det kaldes reflux . Det er en problematik I kan snakke med jeres egen læge om. Hvis han bliver ved med at græde så meget.Der er lavet undersøgelser som viser at mange små har reflux.Der kan gøres noget ved det for at lindre ubehaget.
En god ide at holde ham meget opret efter måltidet inden I lægger ham. Dermed kommer der mindst muligt maveindhold op.
Håber for ham og jer der kommer lidt mere fred og ro .
Fortsat held og lykke med ham.
Varme Hilsner
Lisbeth Jess
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk
Anmeld
Citér