Når man skal klage over fødselsforløb

Jeg fødte for knap 3 måneder siden, og havde desværre en rigtig ærgelig oplevelse med det danske sundhedssystem, hvilket ender ud i vi gerne vil klage over forløbet.

Jeg er selv uddannet inden for sundhedsområdet, og ved derfor der er blevet begået en del direkte fejl, samt at den Jordemoder jeg havde, har håndteret situationen helt forkert an - hvilket egentlig er den største årsag til min klage. Jeg har dokumenteret forløbet dengang det skete (ugen op til fødslen, samt på selve barselsgangen) med datoer, samt jeg har udskrifter fra min journal med relevante oplysninger. Hvor meget dokumentation skal man bruge?

Er der andre som har stået i en situation, hvor de har klaget over behandling i det danske sundhedsvæsen? Hvordan foregår det? Og vil du fortælle om grunden til klagen, forløbet samt udfaldet? Hvem klagede du til?

Jeg har ikke haft overskud til at gøre noget ved sagen før nu, da det faktisk har siddet rigtig dybt i mig psykisk, og noget som har indirekte har belastet mig en del da det stod på. Den dag idag, ligger der stadig en lidt øv-stemning over tiden omkring min fødsel, tiltrods for jeg havde en fantastisk fødsel inde på selve fødestuen. Men dagene før og efter var et helvede for mig, da jeg var så påvirket af den jordemodes behandling af mig og min familie. Og det kan jeg bare mærke, at jeg simpelthen er så vred over, og har brug for at hun/nogen for af vide hvilken behandling jeg har fået, samt vigtigst af alt - at forebygge det ikke sker igen mod andre, evt mod andre mere ressourcesvage grupper, som ikke har modet til at sige fra over for sådan en behandling. 

sne190810 skriver:

Jeg fødte for knap 3 måneder siden, og havde desværre en rigtig ærgelig oplevelse med det danske sundhedssystem, hvilket ender ud i vi gerne vil klage over forløbet.

Jeg er selv uddannet inden for sundhedsområdet, og ved derfor der er blevet begået en del direkte fejl, samt at den Jordemoder jeg havde, har håndteret situationen helt forkert an - hvilket egentlig er den største årsag til min klage. Jeg har dokumenteret forløbet dengang det skete (ugen op til fødslen, samt på selve barselsgangen) med datoer, samt jeg har udskrifter fra min journal med relevante oplysninger. Hvor meget dokumentation skal man bruge?

Er der andre som har stået i en situation, hvor de har klaget over behandling i det danske sundhedsvæsen? Hvordan foregår det? Og vil du fortælle om grunden til klagen, forløbet samt udfaldet? Hvem klagede du til?

Jeg har ikke haft overskud til at gøre noget ved sagen før nu, da det faktisk har siddet rigtig dybt i mig psykisk, og noget som har indirekte har belastet mig en del da det stod på. Den dag idag, ligger der stadig en lidt øv-stemning over tiden omkring min fødsel, tiltrods for jeg havde en fantastisk fødsel inde på selve fødestuen. Men dagene før og efter var et helvede for mig, da jeg var så påvirket af den jordemodes behandling af mig og min familie. Og det kan jeg bare mærke, at jeg simpelthen er så vred over, og har brug for at hun/nogen for af vide hvilken behandling jeg har fået, samt vigtigst af alt - at forebygge det ikke sker igen mod andre, evt mod andre mere ressourcesvage grupper, som ikke har modet til at sige fra over for sådan en behandling. 

Jeg lever i benægtelse, jeg fik min lille søn, men jordemoderen sagde nogle hårde ting til mig under fødslen, ting som jeg ikke kan snakke med nogen om fordi jeg skammer mig over aldrig at få klaget over hende.

Så lad være med at gøre som mig, klag over de urimeligheder du er blevet udsat for, jeg må bare prøve at lade det gå i glemmebogen...

Troldemommi skriver:

Jeg lever i benægtelse, jeg fik min lille søn, men jordemoderen sagde nogle hårde ting til mig under fødslen, ting som jeg ikke kan snakke med nogen om fordi jeg skammer mig over aldrig at få klaget over hende.

Så lad være med at gøre som mig, klag over de urimeligheder du er blevet udsat for, jeg må bare prøve at lade det gå i glemmebogen...

Det er jeg glad for du siger! Fordi min mand og jeg har nemlig også talt om, "om det er det værd" at gå igennem nu igen mht at skulle skrive klagen, igennem følelser omkring det, samt om jeg ville være villig til at indgå i evt dialog eller andet omkring det , hvis det krævede det. 

Det blev jeg enig med mig selv om, at det ville være rigtig hårdt, men jo satme jo om jeg ville gøre det. Kan mærke jeg har en enorm stor følelse og et kæmpe behov for retfærdighed, og jeg bliver lidt kællingesur over at en Jordemoder tror hun kan tillade sig at gøre som hun har gjort, bare fordi hun mener hun er højest på rangstigen, mig og hende imellem. Det er simpelthen ikke okay, og det ændrer sig jo desværre ikke, da sket er sket - men jeg kan bare ikke lade det gå min næse forbi. 

Mine følelser for hele denne situation er også vendt lidt mere til vrede og frustration nu, end ked-af-det og øv følelsen som jeg sad med da det skete. Hvilket jeg kun tænker er godt :-)

Det gør mig ked af det at høre, at du selv har haft en dårlig oplevelse, og stadig er påvirker af det :-(

sne190810 skriver:

Jeg fødte for knap 3 måneder siden, og havde desværre en rigtig ærgelig oplevelse med det danske sundhedssystem, hvilket ender ud i vi gerne vil klage over forløbet.

Jeg er selv uddannet inden for sundhedsområdet, og ved derfor der er blevet begået en del direkte fejl, samt at den Jordemoder jeg havde, har håndteret situationen helt forkert an - hvilket egentlig er den største årsag til min klage. Jeg har dokumenteret forløbet dengang det skete (ugen op til fødslen, samt på selve barselsgangen) med datoer, samt jeg har udskrifter fra min journal med relevante oplysninger. Hvor meget dokumentation skal man bruge?

Er der andre som har stået i en situation, hvor de har klaget over behandling i det danske sundhedsvæsen? Hvordan foregår det? Og vil du fortælle om grunden til klagen, forløbet samt udfaldet? Hvem klagede du til?

Jeg har ikke haft overskud til at gøre noget ved sagen før nu, da det faktisk har siddet rigtig dybt i mig psykisk, og noget som har indirekte har belastet mig en del da det stod på. Den dag idag, ligger der stadig en lidt øv-stemning over tiden omkring min fødsel, tiltrods for jeg havde en fantastisk fødsel inde på selve fødestuen. Men dagene før og efter var et helvede for mig, da jeg var så påvirket af den jordemodes behandling af mig og min familie. Og det kan jeg bare mærke, at jeg simpelthen er så vred over, og har brug for at hun/nogen for af vide hvilken behandling jeg har fået, samt vigtigst af alt - at forebygge det ikke sker igen mod andre, evt mod andre mere ressourcesvage grupper, som ikke har modet til at sige fra over for sådan en behandling. 

Det lyder bestemt ikke rart. Og man skal aldrig gå og føle sig dårlig behandlet af det offentlige, hvor man i forvejen er sårbar. 

Må jeg spørge hvad der skete?

Flødebollen skriver:

Det lyder bestemt ikke rart. Og man skal aldrig gå og føle sig dårlig behandlet af det offentlige, hvor man i forvejen er sårbar. 

Må jeg spørge hvad der skete?

Jeg har gået i et udvidet basisforløb hos min jordemoder, fordi der har været nogle hensyn at tage, under min graviditet. 2/3 af forløbet gik rigtig fint, hvorefter min faste jordemoder bliver sygemeldt for jeg derefter får 2 forskellige de sidste to konsultationer, hvoraf den ene (og ende jeg primært er rasende over) misfortolker stort set alt der står i min journal, og handler efter hvordan hun læser/forstår min journal - og ikke hvad jeg fortæller hende. Hun tager på intet tidspunkt udgangspunkt i mig som person/patient, men behandler mig som en ting der skal passe ind i en kasse. Dertil var hun fra et andet hospital/afdeling end det jeg tilhørte (og hvor hun vikarierede for min vante JM), så derfor mente hun også jeg skulle gøre nogle ting, som HUN havde procedure for at gøre når hun arbejdede .... Og fordi jeg nægtede, og simpelthen gik derfra stortudende, så blev der skrevet ned i min journal at jeg var meget usamarbejdsvillig (say what?!), havde bekymrende adfærd og hun mente ikke jeg kunne sætte mine egne behov tilside, hvilket hun mente udgjorde en bekymring ift. min håndtering af min kommende baby.  Hvilket de jo tog udgangspunkt i på hospitalet da jeg mødte op ift fødsel, og dagene efter på barselsgangen. Det var SÅ ubehageligt, følte mig overvåget og som om jeg skulle forsvare mig hele tiden, og påvise mit værd.

Jeg skal måske nævne at jeg HAR børn i forvejen, og har aldrig haft problemer på nogle måde eller været i søgelyset for det - tværtimod .. Jeg lever i en ganske normal og velfungerende familie. 

Jeg har ikke lyst til at komme mere konkret ind på tingene, da det virkelig er et ømt punkt for mig, og stadig gør enormt ondt at tænke på. Jeg kan dog mærke, ar det allerede hjælper en del bare at få lov at skrive det lidt ud her, løsner op. Det giver mig noget, at få lov til at være vred over det, og egentlig få af vide at det ikke var/er mig som er galt på den. For det fik hende den skrækkelige JM mig til at føle. 

sne190810 skriver:

Jeg har gået i et udvidet basisforløb hos min jordemoder, fordi der har været nogle hensyn at tage, under min graviditet. 2/3 af forløbet gik rigtig fint, hvorefter min faste jordemoder bliver sygemeldt for jeg derefter får 2 forskellige de sidste to konsultationer, hvoraf den ene (og ende jeg primært er rasende over) misfortolker stort set alt der står i min journal, og handler efter hvordan hun læser/forstår min journal - og ikke hvad jeg fortæller hende. Hun tager på intet tidspunkt udgangspunkt i mig som person/patient, men behandler mig som en ting der skal passe ind i en kasse. Dertil var hun fra et andet hospital/afdeling end det jeg tilhørte (og hvor hun vikarierede for min vante JM), så derfor mente hun også jeg skulle gøre nogle ting, som HUN havde procedure for at gøre når hun arbejdede .... Og fordi jeg nægtede, og simpelthen gik derfra stortudende, så blev der skrevet ned i min journal at jeg var meget usamarbejdsvillig (say what?!), havde bekymrende adfærd og hun mente ikke jeg kunne sætte mine egne behov tilside, hvilket hun mente udgjorde en bekymring ift. min håndtering af min kommende baby.  Hvilket de jo tog udgangspunkt i på hospitalet da jeg mødte op ift fødsel, og dagene efter på barselsgangen. Det var SÅ ubehageligt, følte mig overvåget og som om jeg skulle forsvare mig hele tiden, og påvise mit værd.

Jeg skal måske nævne at jeg HAR børn i forvejen, og har aldrig haft problemer på nogle måde eller været i søgelyset for det - tværtimod .. Jeg lever i en ganske normal og velfungerende familie. 

Jeg har ikke lyst til at komme mere konkret ind på tingene, da det virkelig er et ømt punkt for mig, og stadig gør enormt ondt at tænke på. Jeg kan dog mærke, ar det allerede hjælper en del bare at få lov at skrive det lidt ud her, løsner op. Det giver mig noget, at få lov til at være vred over det, og egentlig få af vide at det ikke var/er mig som er galt på den. For det fik hende den skrækkelige JM mig til at føle. 

Bare de gå ting du skriver her berettiger dig SÅ meget til smart være vred. Jeg bliver helt vred på dine vegne. !! 

Få sendt klagen afsted. Du skal på ingen måde gå og have det dårligt over en uprofessionel jm. Kæmpe knus herfra 

Jeg kan kun anbefale dig at få den klage sendt afsted!

Jeg har selv haft en situation hvor vores barn var indlagt, og der skete nogle utilsigtede hændelser. Jeg burde have sendt en klage, men fik det aldrig gjort. Jeg kunne slet ikke overskue det, men efter tidsfristen for hvornår man kan klage er udløbet har det ærgret mig at jeg ikke gjorde det.

Jeg håber du får noget afklaring på ved at sende den, og forhåbentlig få sikret at den JM ikke gør det samme igen.

At klage over sundhedssystemet er en lang og tung omgang, og ofte også nytteløs - det er ihvertfald min erfaring.

Hvis jeg var dig ville jeg starte med at bede om et møde med den ledende JM og den læge der er ansvarlig for afdelingen, og fortælle dem om forløbet. De har mulighed for en dialog med dig, og i forhold til at få det bedre med dig selv og forløbet, tror jeg det giver meget mere end et meget upersonligt klageforløb, der - ihvertfald i min erfaring - består at folk, der ikke har tid til at sætte sig ind i sagen (de har 20 minutter pr. sag), og derfor skimmer journalen og papirerne og svarer på baggrund af hvad de tror der står. 

Jeg har aldrig sendt en officiel klage, men jeg har sendt et uofficielt klagebrev til Roskilde brandvæsen (Roskildes udgave af falckreddere) efter en ambulance kørsel med min datter. Det er over 9 år siden og bare det at skrive det her så får jeg en klump i halsen og tårer bag øjnene. 

Jeg er egentlig ked af jeg ikke lavede den officielle klage, fordi jeg står tilbage med et svar på mit brev der ikke gav mig ret og ikke en gang gav en undskyldning for at de havde handlet så jeg oplevede situationen forkert. Jeg ved efter samtaler med hospitalet at jeg havde ret og der var grobund for en klage og tror egentlig det havde hjulpet mig med troen på systemet som jeg ikke har nu - ja er der hvor jeg tror mere på mig selv og andre end på mandskabet i ambulancer, og det er jo helt forkert. 

Men når det er skrevet så skal du også være parat til den pågældende jordemoder ikke anerkender din oplevelse med det samme og du måske skal læse en beretning som gør ondt. For mig slog deres svar tilbage gange tusind og måske derfor jeg aldrig gik videre (og nok også derfor de gav det svar fordi de vidste de havde lavet en kæmpe fejl). Så det handler hele tiden om vurdering, hvor meget vil jeg gå igennem, hvor meget tid vil jeg bruge, er der bedre at se frem af. Jeg valgte det var bedre at se frem af, men kan jo så sige nu at det var umuligt, fx hver gang jeg ser ind i ambulance der måske holder i krydset ved vores hjem kan jeg ikke lade være at tænke: er det en af dem, mon de nogensinde tænker over hvad de gjorde, er de blevet dygtigere?

sne190810 skriver:

Jeg har gået i et udvidet basisforløb hos min jordemoder, fordi der har været nogle hensyn at tage, under min graviditet. 2/3 af forløbet gik rigtig fint, hvorefter min faste jordemoder bliver sygemeldt for jeg derefter får 2 forskellige de sidste to konsultationer, hvoraf den ene (og ende jeg primært er rasende over) misfortolker stort set alt der står i min journal, og handler efter hvordan hun læser/forstår min journal - og ikke hvad jeg fortæller hende. Hun tager på intet tidspunkt udgangspunkt i mig som person/patient, men behandler mig som en ting der skal passe ind i en kasse. Dertil var hun fra et andet hospital/afdeling end det jeg tilhørte (og hvor hun vikarierede for min vante JM), så derfor mente hun også jeg skulle gøre nogle ting, som HUN havde procedure for at gøre når hun arbejdede .... Og fordi jeg nægtede, og simpelthen gik derfra stortudende, så blev der skrevet ned i min journal at jeg var meget usamarbejdsvillig (say what?!), havde bekymrende adfærd og hun mente ikke jeg kunne sætte mine egne behov tilside, hvilket hun mente udgjorde en bekymring ift. min håndtering af min kommende baby.  Hvilket de jo tog udgangspunkt i på hospitalet da jeg mødte op ift fødsel, og dagene efter på barselsgangen. Det var SÅ ubehageligt, følte mig overvåget og som om jeg skulle forsvare mig hele tiden, og påvise mit værd.

Jeg skal måske nævne at jeg HAR børn i forvejen, og har aldrig haft problemer på nogle måde eller været i søgelyset for det - tværtimod .. Jeg lever i en ganske normal og velfungerende familie. 

Jeg har ikke lyst til at komme mere konkret ind på tingene, da det virkelig er et ømt punkt for mig, og stadig gør enormt ondt at tænke på. Jeg kan dog mærke, ar det allerede hjælper en del bare at få lov at skrive det lidt ud her, løsner op. Det giver mig noget, at få lov til at være vred over det, og egentlig få af vide at det ikke var/er mig som er galt på den. For det fik hende den skrækkelige JM mig til at føle. 

Jeg kan godt forstå du er vred og skuffet! Der skal helt klart klages da det på ingen måde er et okay forløb! Av hvor jeg føler med dig!