Kære Lisbeth
Jeg skriver, da min mand og jeg har svært ved at finde ud af hvordan vi bedst muligt kan hjælpe vores datter på snart 4 ½ år med at gå på toilettet.
Vi har siden vi tog bleen af hende for 1 års tid siden haft problemer med at hun laver lort i underbukserne. Det er ikke så svært for hende at tisse (selv om der af og til sker uheld der også), men det er som om hun bedre kan mærke det, samtidig med at hun også kan tisse af, når vi skal på tur, ud af døren om morgenen, etc. Men med hensyn til afføring har vi en udfordring, som vi endnu ikke har grejet hvordan vi tackler det bedst muligt.
Lidt om omstændighederne og vores datter:
Vores datter er på mange måder en meget velfungerende pige, hvor de fleste ting falder hende let eller naturligt. Hun har været hurtig til mange ting: gå, tale, synge, huske remser, køre på løbecykel, tegne, osv.
Derfor gjorde vi også den fejl sidste år at tage bleen fra hende inden hun reelt var klar. Ræsonnementet var at hun snart var 3½ år, det blev sommer og så kunne hun blive vænnet fra med bleen i den periode. Men hun gav ikke selv udtryk for at hun skulle lave lort/havde lavet lort, men vi tænkte at det nok skulle komme, eftersom at hun var begyndt at kunne tisse på potten.
Men afføringen gik det ikke så let, og i starten blev vi sure, når vi opdagede at hun havde lort og ikke sagt noget til os. Big mistake, det ved vi godt nu, og vi har efterfølgende lagt strategien helt om, så hun ikke skal føle sig forkert. Vi kunne se at hun havde svært ved at mærke forskel på om der var kommet lort eller om hun skulle til at lave det.
Vi begyndte derfor på et belønnelsessystem med en klistermærkebog, hvor hun fik et klistermærke for hver gang at hun havde lavet lort på toilettet. Vi kender efterhånden ret godt hendes små signaler (trækker sig hen i et hjørne, under bordet, bliver meget stille). Så når vi kunne se at hun gjorde det hjalp vi hende ud på toilettet og mange gange lykkedes det. Men langt fra altid, da vi jo ikke har et øje på hende konstant.
Det samme gør sig gældende i børnehaven. Pædagogerne kan ikke have en konstant øje på børnene hele tiden og da hun ikke kommer og siger det af sig selv, sker der ofte mange uheld der også. Især når hendes primærpædagog ikke er der (han er rigtig god til at prøve at hjælpe hende på toilettet efter spisning, etc.). Og der sker der af og til uheld i børnehavebussen på vej hjem (hun siger at hun ikke kan lide toilettet i bussen).
Belønningssystemet med klistermærkerne virkede mindre og mindre og vi gik over til her i påsken (da vi havde en masse små chokoladepåskeæg) at hun kunne få et chokoladepåskeæg når der ikke var lort i underbukserne. Dette var en succes på den måde at hun virkelig blev motiveret for at nå at komme på toilettet i tide, men også kunne blive ulykkelig over ikke at nå det.
Men hvad så nu? Perioderne bølger frem og tilbage. Nogle uger er der næsten ingen uheld og nu er vi inde i en periode med mange uheld. Vi er blevet rigtig gode til bare at sige skidt pyt, vi vasker bare - og så finder vi noget rent tøj frem. Vores datter virker ikke til at være synderligt generet af det pt. Hun har en stor evne til at koncentrere sig og være i nuet og det virker som om at det der toilethalløj bare er irriterende - hvorfor kan man ikke bare lege videre?
Men vi er stadig frustrerede over at det kan være så svært for hende. Hun er født i december og skal efter planen i skole næste sommer. Men hvis hun stadig har svært ved at gå på toilettet selv til den tid, så vil jeg hellere have at hun venter et år, da der i børnehaven trods alt er flere ressourcer og hænder. Men synes at det er ærgerligt at det er et ressourcespørgsmål, der skal afgøre om vi søger skoleudsættelse, da hun kognitivt og motorisk vil være klar på alle andre områder.
Derfor er mit spørgsmål til dig efter denne meget lange smøre, om der er noget vi kan gøre for at hjælpe processen på vej? Vi synes vi har været igennem hele rutcheturen:
- smide bleen og se hvordan det går (gik ikke så godt)
- struktur med toiletbesøg og faste tidspunkter
- belønningssystemer
- skidt pyt- attitude samtidig med at vi prøver at sige at det er bedst at man laver lort på toilettet
- Vi skal nok holde dine ting/sætte legen på pause mens du går på toilettet (være meget opmærksom på at hun ikke går glip af noget).
Efter at vi er blevet bedre til at trække på skuldrene, når der sker et uheld fylder det heller ikke så meget i vores hverdag og vi tager bare ekstra skiftetøj med på tur og børnehaven er også meget forstående og vi kan tale med dem om det.
Men jeg håber alligevel at du kan hjælpe os i forhold til om der er en god måde man kan hjælpe vores datter fremadrettet på.
De bedste hilsner
Lisbeths svar
Hej !
Det er så godt, I har fundet en fin måde at rumme hende når uheldene sker. I er opmærksomme på der er sket lidt misforståelser i starten, som I har rettet fint op på.
Det er hårdt som forældre at finde en rimelig måde at håndtere problemet på.
Der kan være mange årsager til, de små har svært ved at finde trygheden til at blive renlige med afføringen.
Det kan være en blanding af både fysiske og psykiske problematikker.
I samarbejder godt med BH og det er fint.
Jeg vil foreslå at få en lægetid og bede om en henvisning til et børneambulatorium. Her er der en tværfaglig hjælp både af sundhedspersonale samt rådgivere til hvordan I bedst hjælper barnet.
Ofte kan de små være forstoppede et godt stykke oppe i tarmen, selvom der stadig kommer afføring ud indimellem. Hvis der sidder en hård prop et sted, kommer der kun lidt afføring ved siden af. Den ringe mængde fylder ikke hendes endetarm helt op, så det giver en stor afføringstrang.
Det vil kunne blive undersøgt. i et børneambulatorium.
Der er ca 20000 børn over 4 år der har afføringsproblemer.
Hun kan have en skræk for at give slip, fordi hun ikke ved, hvad der sker med det, hun slipper ud.
I kan med fordel læse om hvordan hendes krop virker, hvordan maden kommer ind og hvordan maden kommer ud.
Der findes gode børnebøger om emnet.
Hr Pølle af Birgitte Meldgaard Larsen og Claus Riis, børnepsykolog.
Muldvarpen som gerne ville vide. hvem der lavede lort på hans hovede.
Gæt en lort af Sebastian.
Du har ret i hun skal have hjælp nu, hun skal have løst problemet inden skolestart.
I gør hvad i kan og en god hjælp vil støtte jer og hende endnu bedre.
Håber dette kan inspirere jer.
Rigtig meget held og lykke med hende fremover.
Varme Hilsner
Lisbeth Jess
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk
