Hej Linda. Vi har en (snart) fireårig dreng som er ekstremt viljefast ??. Det er helt normalt, det ved vi godt og til trods for at vi har prøvet alle de såkaldte eksperters råd så sidder vi lidt fast! Vi har maaange konflikter...tandbørstning, hårvask, tøj på, tøj af, putning osv osv. Her er et konkret eksempel : Som det sidste inden vi skal ud af døren siger jeg "så mangler vi bare solcremen" han siger mindst ti gange at det vil han ikke og bliver mere og mere sur...jeg holder roen og præver at anerkende og f.eks sige " jeg kan godt forstå du ikke vil have det på og du synes det klistrer, men solen er varm idag og brænder dig nemt, så du skal have det på". Mit soørgsmål er : Når man efter et kvarter eller mere har bevaret roen, anerkendt, forklaret med få ord osv osv og man stadig ikke kan få solcremen på, tøjet på elker få børstet tænder....hvad foreslår du så man gør!? Jeg ender nemlig ni ud af ti gange med at "holde" ham og bare gøre det alt imens han jo selvfølgelig bliver sur eller græder!!! Er i vildrede!??? Hjææælp! Det fylder riiiigtig meget i vores hverdag ( men kun hjemme ALDRIG ude?) Kærlig hilsen mor til viljefast fireårig
Lindas svar
Kære mor til viljefast 4-årig
Det lyder til at du og din søn er kommet ind i et rigtig træls mønster, der handler om at han siger nej til noget, du forklarer ham hvorfor han skal sige ja, hvorefter du gør det uanset. – Dette system er krænkende for børn og de SKAL sige fra. Det er ikke ualmindeligt at vi forældre kommer til at ende i det mønster, fordi børn er så gode til at sige fra, og fordi vi forældre så gerne vil have at børn anerkender det der sker. Men jeg anbefaler, at I vælger en ny strategi… jeg vil lave et forslag herunder.
Prøver at få barnet til at godkende det du gør…
Jeg vil gerne starte med at sige, at dit barn ikke har krav på forklaringer om, hvorfor du kræver det du kræver. Du skal selvfølgelig vise omsorg og forståelse for din søns modvilje mod det du kræver. Men det du nemt kommer til at udtrykke, når du forklarer barnet HVORFOR du gør som du gør (fx giver solcreme på), er at du dybest set prøver at få barnet til at godkende det du gør. Altså acceptere det, forstå dit rationale og synes, at det er en god ide. Men barnet har ret til sin opfattelse (”jeg gider ikke det her&rdquo
og du har ret til din (”Men det skal du uanset&rdquo
. Når du forsøger at lade ham se din gode intention, så underkender du at han har ret til at hade beslutningen uanset. Begge synspunkter skal høres, men det er den voksne der bestemmer.
Hvordan vende et negativt mønster?
Børn bliver anerkendte og respekterede i deres opfattelser, ønsker og behov, når vi lytter, forstår og SÅ vælger hvad VI vil, UDEN at kræve at de skal kunne lide det. Det er den mest respektfulde måde at tage styringen i hjemmet – en styring som er nødvendig for at barnet kan lære at tilpasse sig positivt til andre, lære de ting det skal lære, OG falde til ro i, hvem der skal bestemme derhjemme. Et vigtigt redskab i denne tilgang er TID. Så sæt en hel weekend af og få vendt jeres mønstre! Det handler nemlig langt hen ad vejen om vaner og tillid. Og når vanerne er ændrede over 2-3 dage (med en masse protester i kølvandet), så er de typisk så fastmønstrede, at de kører af sig selv.
Fremgangsmåde (forslag)
Så nu foreslår jeg en ny tilgang til tingene, som jeg beskriver meget præcist – og så er det vigtigt at du tilpasser den til dig og din søns situation!
Mor: ”Skat om lidt skal du have solcreme på”
Søn: ”Det gider jeg ikke”
Mor: ”Jo om 2 min så sætter vi os i sofaen og får solcreme på, og vi går først væk, når du har solcreme på”.
2 minutter senere.
Mor tager sønnen i hånden (og har solcremen klar) og de sætter sig i sofaen (eller mor sætter sønnen i sofaen).
Søn: ”Jeg vil ikke!!!”
Mor: ”Nej jeg kan se du synes det er træls, så jeg putter kun lidt på ad gangen, når du er klar!”
Herefter følger ca 40 kedelige min i sofaen, hvor der ikke sker andet end at mor indimellem spørger: ”er du klar” og sønnen svarer ja eller nej og brokker sig derimellem.
Tid er forældres bedste våben, da børn keder sig meget hurtigere end voksne.
Når sønnen endelig svarer ja, så tørrer mor KÆRLIGT en smugle solcreme i ansigtet, venter og spørger sin søn om han er klar til næste strøg. På den måde fortsætter systemet, indtil solcremen er på i acceptabel grad. Sig gerne præcist hvor du smørere hvornår, fx ”Nu får du lidt på øret”
Dette langtrukne system skal kun gentages 1-2 gange før barnet lærer at mor respekterer hans grænser og barnet kan være tryg over at blive hørt og anerkendt i det. Fremover VIL det tage meget kortere tid, og til sidst regner barnet det næsten ikke for noget at få solcreme på.
”Er du klar?”
Grunden til at mor skal spørge: ”Er du klar? ” er ikke for at sønnen skal anerkende det hun gør, men for at indbygge en vis grad af med-kontrol over det der er træls. Hvis voksne skal have taget blodprøve, vil vi også helst først stikkes, når vi sidder parate og mentalt er klar! På samme måde med børn, der synes noget er træls.
Den metode jeg beskriver handler om at implementere respekt og tid som forandringsproces mod gode mønstre – og dette gælder for ALLE de ting, der indimellem kan drille for børn: At tage tøj på, tandbørstning, bleskift osv. Budskabet er altid: At mor og far bestemmer og barnet bliver hørt og respekteret og får tid til de krav vi stiller.
Jeg ønsker dig alt det bedste med jeres forandringer i tilgangen til sønnen.
Venlig hilsen Linda Stæhr
Familierådgiver ved Trivsel i familien.dk
Linda Stæhr tilbyder foredrag og rådgivning af småbørnsforældre. Omdrejningspunktet er at give konkrete her-og-nu løsninger til hverdagen, og give forældrene styrke til at imødegå fremtidige udfordringer i familien med kærlighed, handleparathed og stor autoritet.
Se Lindas hjemmeside: Trivselifamilien.dk