Eksperthjælp: Utryg i førskolen

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

919 visninger
0 svar
0 synes godt om
9. maj 2016

Linda Stæhr

Hej min søn på 5 bliver 6 år til september er startet i før skole ordningen.. Han har ikke problemer med tal og bogstaver... Ved faktisk ikke hvad der plager ham direkte siger han ikke vil i skole, kaster op med vilje for at se at han er syg... Har også gjordt der hjemme et par gange... Hvad skal jeg gøre??? Har smidt ipaden fra ham for at vise at det ikke er rigtigt hvad han gør... Han leger med 2-3 børn i skolen ved ikke hvad jeg skal gøre hjælppp



Lindas svar

Kære Umut

Din søn trives tydeligvis ikke for tiden. Om det er førskolen der er problemet eller tanken om skolen ved jeg ikke.

Børn kan ikke kaste op med vilje, for at vise at de er syge... det er han simpelthen for lille til, efter min vurdering. Så hvis han kaster op over at skulle i førskoleordningen skal du tage det meget alvorligt: Du skal straks kontakte de pædagoger, der står for førskolen og aftale et møde, hvor I sammen kan finde løsninger og overveje hvad din søn har brug for. Et barn der ikke vil i førskole og kaster op over det er i nød og har brug for hjælp.

Forståelse frem for straf

Jeg forstår godt at du er desperat og har lyst til at tvinge ham til at ville afsted (du har smidt Ipaden væk). Men den slags er det samme som at forsøge at straffe ham til rette. Du kan ikke straffe et barn til at trives. Du må finde nye og bedre måder og hellere rose og støtte alle de ting han gør godt.

Vis ham forståelse, lyt til ham, spørg ind til det der gør ham ked af det. Accepter hans følelser. Nogle børn i den alder laver nogle meget levende forestillinger om hvad skolen er og bliver bange. Jeg har selv været pædagog for en dreng, der forestillede sig, at skolen var en frygtelig ting. Han måtte hjælpes til at glæde sig til skolen i stedet ved at tale tydeligt og opmuntrende om skolen, finde ting han kunne glæde sig over og ved at jeg lyttede og forstod hans bekymring.

Førskole

Jeg ved ikke hvordan din søns førskole fungerer, men for nogle børnehavebørn er det en stor udfordring at stoppe i børnehaven og starte i førskolen. Alting bliver forandret og kravene er større. Nogle børn har brug for ekstra omsorg, forståelse, tid og støtte i den forandring. Overvej om det gælder for din søn.

Jeg ønsker dig og din søn alt det bedste.

Venlig hilsen Linda Stæhr

Familierådgiver ved Trivsel i familien.dk

 

 



Linda Stæhr tilbyder foredrag og rådgivning af småbørnsforældre. Omdrejningspunktet er at give konkrete her-og-nu løsninger til hverdagen, og give forældrene styrke til at imødegå fremtidige udfordringer i familien med kærlighed, handleparathed og stor autoritet.

Se Lindas hjemmeside: Trivselifamilien.dk

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.