manden skubber familien fra os

Hvis der er nogen der genkender mig, så vær sød at beholde det her.

Jeg har en rigtig sød svigerfamilie som er forstående overfor mig og de diagnoser jeg har, og som hjælper når vi har brug for det, især hvis det handler om vores børn.

Her i weekenden blev vi enige om at tage i zoologisk have, og kørte ind om en butik på turen for at handle til picnic kurven. Der hvor vi stoppede var den butik hvor min svoger arbejder bl.a. fordi så kunne de lige sige hej til deres onkel.

I dag sad jeg så i haven med min svigermor, og hun fortæller så at min svoger havde ringet til hende efter arbejde og været rigtig ked af det fordi han havde kunnet se at vores mindste ikke kunne forstå hvorfor onkel ikke havde tid, og det havde gjort min svoger ked af det fordi min mand godt ved hvordan hans arbejde er.

Det er desværre ikke første gang at vi har gjort noget der sårer/irriterer familien, enten uden at jeg har vidst det pga. mine 'fejl' eller fordi min mand har gjort noget han vidste (burde vide) ikke var smart.

Jeg har lagt mærke til at der er begyndt at gå længere og længere mellem besøgene, og jeg frygter at de også vil 'forsvinde'. Min egen familie har jeg stort set ingen kontakt med da de afskrev mig før jeg fik stillet mine diagnoser.

Tak for det, hvis du er nået her til, og undskyld hvis det er blevet rodet.

Hvad kan jeg gøre for at redde kontakten til svigerfamilien?

Anonym skriver:

Hvis der er nogen der genkender mig, så vær sød at beholde det her.

Jeg har en rigtig sød svigerfamilie som er forstående overfor mig og de diagnoser jeg har, og som hjælper når vi har brug for det, især hvis det handler om vores børn.

Her i weekenden blev vi enige om at tage i zoologisk have, og kørte ind om en butik på turen for at handle til picnic kurven. Der hvor vi stoppede var den butik hvor min svoger arbejder bl.a. fordi så kunne de lige sige hej til deres onkel.

I dag sad jeg så i haven med min svigermor, og hun fortæller så at min svoger havde ringet til hende efter arbejde og været rigtig ked af det fordi han havde kunnet se at vores mindste ikke kunne forstå hvorfor onkel ikke havde tid, og det havde gjort min svoger ked af det fordi min mand godt ved hvordan hans arbejde er.

Det er desværre ikke første gang at vi har gjort noget der sårer/irriterer familien, enten uden at jeg har vidst det pga. mine 'fejl' eller fordi min mand har gjort noget han vidste (burde vide) ikke var smart.

Jeg har lagt mærke til at der er begyndt at gå længere og længere mellem besøgene, og jeg frygter at de også vil 'forsvinde'. Min egen familie har jeg stort set ingen kontakt med da de afskrev mig før jeg fik stillet mine diagnoser.

Tak for det, hvis du er nået her til, og undskyld hvis det er blevet rodet.

Hvad kan jeg gøre for at redde kontakten til svigerfamilien?

Invitere dem med til ting, hjem til jer, se hvornaar de er hjemme, og I kan besoege dem.

Hvis din svoger har en fri dag, saa lad ham have en dag med ungerne, maaske med overnatning, hvis de er store nok.

Jeg forstaar godt at han bliver ked af det, ja det er hyggeligt at hilse naar de er paa arbejde, men det er svaert for boernene at forstaa at de voksne arbejder og ikke har tid.

Snak med dem, aftal dage, maaske hente om eftermiddagen.

Sikker paa at de vil blive glade for det, isaer naar du har dine diagnoser, du siger de hjaelper meget, spoerg om de har lyst til overnatning, med I vs/bh/skole arregmenter.

Det kunne jeg altså også ha fundet på ikke lige at tænke videre over, og jeg er ret normal i skærmen. Tror ikke din mand har gjort det for at pisse nogen af. At onkel ikke lige havde tid er da noget man bare siger nå okay og handler med et smil og så ses en anden dag. Kan ikke se hvorfor nogen er såret osv over det. 

Jeg forstår ikke problemet. Heller ikke, hvor dine diagnoser kommer ind i billedet. Hvis din svoger vitterlig er oprevet over, at han kun fik et kort glimt af jeres unger den dag, må det for mig at se handle om, at han synes, han ser jer for lidt - ikke, at din mand skubber nogen væk. Og så synes jeg, det er underligt, at din svigermor nævner det, men kan det tænkes, det bare har været en henkastet bemærkning, som du lægger alt for meget i? 

Jeg tror at jeg har lidt svært ved at forstå hvad familiens problem er. Onkel havde ikke tid - det overlever både han og jeres børn såmænd nok. Det var jo bare et forsøg på at være sød fra din mands side - det skal hverken du eller han undskylde for?

I øvrigt vedkommer den konkrete situation vel egentlig heller ikke hele din svigerfamilie - men blot jer og onklen?

Anonym skriver:

Hvis der er nogen der genkender mig, så vær sød at beholde det her.

Jeg har en rigtig sød svigerfamilie som er forstående overfor mig og de diagnoser jeg har, og som hjælper når vi har brug for det, især hvis det handler om vores børn.

Her i weekenden blev vi enige om at tage i zoologisk have, og kørte ind om en butik på turen for at handle til picnic kurven. Der hvor vi stoppede var den butik hvor min svoger arbejder bl.a. fordi så kunne de lige sige hej til deres onkel.

I dag sad jeg så i haven med min svigermor, og hun fortæller så at min svoger havde ringet til hende efter arbejde og været rigtig ked af det fordi han havde kunnet se at vores mindste ikke kunne forstå hvorfor onkel ikke havde tid, og det havde gjort min svoger ked af det fordi min mand godt ved hvordan hans arbejde er.

Det er desværre ikke første gang at vi har gjort noget der sårer/irriterer familien, enten uden at jeg har vidst det pga. mine 'fejl' eller fordi min mand har gjort noget han vidste (burde vide) ikke var smart.

Jeg har lagt mærke til at der er begyndt at gå længere og længere mellem besøgene, og jeg frygter at de også vil 'forsvinde'. Min egen familie har jeg stort set ingen kontakt med da de afskrev mig før jeg fik stillet mine diagnoser.

Tak for det, hvis du er nået her til, og undskyld hvis det er blevet rodet.

Hvad kan jeg gøre for at redde kontakten til svigerfamilien?

Men som de andre siger, din mand skubber ikke sin familie fra sig, det var bare et daarligt tidspunkt, og ja, I ses ikke saa meget, jeg ser heller ikke min familie meget(bor nu ogsaa I et andet land, men alligevel), men skubber dem ikke fra mig, snakker med dem, mailer frem og tilbage, ringer...

Men aftal noget med dem.