CarinaSRP skriver:
Hej piger
Er i dag 27+2 med 3. barn. Synes bare min mave er enormt stor. Nærmest lige så stor som ved terminen med de andre - næsten.
Første barn - pige født 39+0 ved igangsættelse vejede 2670 gram
Andet barn - dreng født 39+4 vejede 3060 gram.
Venter en dreng omkring 5/8, men ved en scanning i uge 25+5 vejede han lidt over 1 kg, hvilket svarede til uge 27+0 altså var han godt med vægtmæssigt. Over en uge. Er det normalt?
Jeg er meget lille 1,63 og har altid vejet omkring 53 kg. Nu er der røget 10-12 kg på.
Er der en chance/risiko for, at barnet kommer op over 4 kg ?
Er meget nervøs eftersom jeg er bristet begge gange hhv. en 1. og lidt kompliceret 2. grads.
Mon der er for meget fostervand???? Symfysemålet ligger også i den høje ende, men føler fint egen kurve.
hvad er jeres erfaringer ?
Lad være med at bekymre dig.
Jeg har født store børn helt naturligt og uden komplikationer, størrelsen skal tillægges mindre betydning end du tror.
Fostervandsmængden måles og noteres ved skanninger, du ville vide det, hvis der var et problem.
Det er helt normalt at være stor som tredjegangsgravid, hele din krop har været udvidet og hormonelt påvirket 2 gange før, og alene det gør, at den nemmere går i gravid-mode. Med mindre du træner ekstremt intensivt, er dine mavemuskler stadig påvirket fra både første og anden graviditet, måske du også har rectus diastase, og så skal der næsten intet pres til, før man buler ud.
Nyd din graviditet, hvis der er noget at sætte fingre på, skal du nok få det at vide, men ellers er du helt perfekt gravid 