Min datter bliver 2 år i Juli. Til hendes 1 års undersøgelse vejede hun 10,2 kg. Jeg har lige haft hende på vægten, og den sagde 10,4 kg. Hun er ca 83 cm. Hun har været en del ramt af sygdom, astmatisk bronkitis, mælkeallergi og tumlingediarre.
Vejer hun meget for lidt? Jeg synes ellers hun trives, er glad og tilpas og spiser fornuftigt.
Lisbeths svar
Hej !
Vi forældre bliver ofte lidt bekymrede, når vi ser på børnenes vægt.
Hun har været ofte syg og det går ud over trivslen og vægtøgningen.
Jeg har set på vækstkurverne udfra de tal du har givet mig. Da hun var 1 år lå hun i midten, nu ligger hun under midten , dog stadig indenfor normalområdet.
Hun er vel blevet set af jeres egen læge flere gange og han har været til freds?
Kurver er vejledende, det vigtige er at hun trives , er glad og spiser fornuftigt.Hun skal dog gerne vægtøge inden 2 års undersøgelsen.
Nu er foråret her og forhåbentlig er hun færdig med at være småsyg.
Du kan tænke på at give hende små hyppige måltider med kalorier i.
Inden sengetid en portion grød, eller en bolle og en banan. Det vil hjælpe og fylde hendes depoter op.
Håber dette kan inspirere .
Varme Hilsner
Lisbeth Jess
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk
Anmeld
Citér