Surt opstød....

Får sikkert nogle kommentarer på det her og det er nok 70 % hormoner der har skubbet mig ud over kanten så bær over med mig.. 

Men hold op hvor bliver jeg pisse irriteret over dem der TUDER over ikke at være blevet gravid efter 1,2 eller 3 måneder. Jeg får helt ondt i maven over det!! Jo jeg kan godt forstå at det er skide træls, men folk der skriver "jeg opgiver snart" "kan snart ikke mere" helt ærligt!! Er nok bare mere følsom lige nu. Vi har forsøgt i 2 år og nu sidder jeg til fødselsdag med hele svigerfamilien hvor den ene efter den anden kommer og spørger og hvor jeg skal fortælle IGEN at vi stadig ikke er blevet gravid efter endnu et ivf forsøg. Jeg har lyst til at skrige og løbe væk. Har ærlig talt bare ikke lyst til at snakke om det. Og så at jeg læser sådan noget tuderi skubber mig bare ud over kanten!!! 

Undskyld undskyld men havde behov for at komme ud med det her midt i "festlighederne" inden jeg eksploderer ud over de andre gæster.... 

Føler med dig men det er jo så forskelligt hvor man er. Må du så ikke være frustreret fordi at der er nogle der har været igang i 5 år eller 10 år, ja der er nogle som aldrig får ønsker opfyldt eller hvor det lykkedes efter 10 år. Men set ændrer jo ikke på dit store ønske.  Der er jo også stor forskel på hvor længe man må vente før man kommer i behandling og alle håber jo. 

Håber det snart lykkedes for jer, og hop de ting over. Jeg undgik dengang selv test lister osv da jeg var i behandlingsforløb. 

Årgangs Mor skriver:

Føler med dig men det er jo så forskelligt hvor man er. Må du så ikke være frustreret fordi at der er nogle der har været igang i 5 år eller 10 år, ja der er nogle som aldrig får ønsker opfyldt eller hvor det lykkedes efter 10 år. Men set ændrer jo ikke på dit store ønske.  Der er jo også stor forskel på hvor længe man må vente før man kommer i behandling og alle håber jo. 

Håber det snart lykkedes for jer, og hop de ting over. Jeg undgik dengang selv test lister osv da jeg var i behandlingsforløb. 

I know i know har nok også bare en dårlig dag og har jo selv stået der/ står der jo stadig. Det hele er bare så øv og følelserne sidder ude på tøjet

Jeg kan udmærket godt forstå, at du synes at det må være frustrerende for dig, at se kvinder brokke sig over sådanne ting, når du har forsøgt så længe. Jeg er en af dem, der er ked af at min cyklus ikke vil indrette sig, og jeg synes det er pisse træls at jeg ikke er blevet gravid endnu, selvom vi kun er i 5. cyklus. Jeg synes ikke, at man kan "tillade" sig, at lave en grænse på hvornår man må blive ked af det og frustreret. Hvis man har tænkt, at det nok skulle gå hurtigt og være sjovt, og så en cyklus driller og man ikke bliver gravid ved at knipse med fingrene, så er det vel ok at sige; hey jeg synes faktisk lige at det hele er lidt træls. For selvom jeg er et rationelt tænkende menneske, så kunne det da have været møg lækkert, at jeg blev gravid ved at knipse, og det tænker jeg alle gerne vil. Selvfølgelig er det endnu mere forfærdeligt og frustrerende at skulle i behandling, og jeg føler virkelig med dem der kan gå igennem det, men jeg synes også, at jeg gerne må pive en lille smule - også selvom jeg ikke har forsøgt i flere år. Vi står alle sammen i hver vores situation, og nogen har det nemmere end andre - that's life. For god ordens skyld pointerer jeg, at der ingen sure miner fra min side, jeg forstår dig godt. God søndag 

Anonym skriver:

Får sikkert nogle kommentarer på det her og det er nok 70 % hormoner der har skubbet mig ud over kanten så bær over med mig.. 

Men hold op hvor bliver jeg pisse irriteret over dem der TUDER over ikke at være blevet gravid efter 1,2 eller 3 måneder. Jeg får helt ondt i maven over det!! Jo jeg kan godt forstå at det er skide træls, men folk der skriver "jeg opgiver snart" "kan snart ikke mere" helt ærligt!! Er nok bare mere følsom lige nu. Vi har forsøgt i 2 år og nu sidder jeg til fødselsdag med hele svigerfamilien hvor den ene efter den anden kommer og spørger og hvor jeg skal fortælle IGEN at vi stadig ikke er blevet gravid efter endnu et ivf forsøg. Jeg har lyst til at skrige og løbe væk. Har ærlig talt bare ikke lyst til at snakke om det. Og så at jeg læser sådan noget tuderi skubber mig bare ud over kanten!!! 

Undskyld undskyld men havde behov for at komme ud med det her midt i "festlighederne" inden jeg eksploderer ud over de andre gæster.... 

Åh jeg forstår godt den sorg og håbløshed. Verden er fandme uretfærdig. 
Men samtidig kan jeg også godt huske, hvordan den første måned var. Når jeg skal sammenligne det for folk, plejer jeg at sammenligne det med forskellen på forelskelse og kærlighed. 

Forelskelse er nyt, vildt, intenst og følelserne går virkelig højt - fra det ene yderpunkt til det andet. Sådan var det også for mig den første måned og det var virkelig hårdt. Godt jeg ikke havde nogen anelse om, hvad der ventede og at vi her 1,5 år efter stadig er strandet. 

Kærlighed er dybere, større og mere gennemgribende, men samtidig er det også mere stabilt og roligt. Sådan er det i hvert fald for mig at være i behandling. Her er jeg ikke på samme måde oppe og køre, jeg går ikke i panik og jeg er ikke "ung og naiv". Sorgen bor i hjertet og den trykker hver eneste dag på en måde, som er meget dybere, men roligere end den første måned. 

Det er ikke min mening at lyde højtflyvende og filosofisk, men jeg synes sammenligningen er god, for det er ret meget det samme med folk som "elsker hinanden over alt på jorden" efter en uge. De er et andet sted, hvor følelserne er mere overfladiske, men også voldsomme. 

Jeg kan "trøste" dig med, at graviditet og visse dele af forældreskab er noget andet for folk, som har været i behandling end folk der ikke har - det er vist i flere forskningsartikler. Så den dag det lykkes for jer, så kommer du til at prøve noget andet og føle nogle andre ting, end dem, der "bare kan" første måned - på godt og på ondt. Selvfølgelig vil man gerne bytte, men nogle gange glæder jeg mig over, at jeg simpelthen bare er i en anden verden. 

Anonym skriver:

Får sikkert nogle kommentarer på det her og det er nok 70 % hormoner der har skubbet mig ud over kanten så bær over med mig.. 

Men hold op hvor bliver jeg pisse irriteret over dem der TUDER over ikke at være blevet gravid efter 1,2 eller 3 måneder. Jeg får helt ondt i maven over det!! Jo jeg kan godt forstå at det er skide træls, men folk der skriver "jeg opgiver snart" "kan snart ikke mere" helt ærligt!! Er nok bare mere følsom lige nu. Vi har forsøgt i 2 år og nu sidder jeg til fødselsdag med hele svigerfamilien hvor den ene efter den anden kommer og spørger og hvor jeg skal fortælle IGEN at vi stadig ikke er blevet gravid efter endnu et ivf forsøg. Jeg har lyst til at skrige og løbe væk. Har ærlig talt bare ikke lyst til at snakke om det. Og så at jeg læser sådan noget tuderi skubber mig bare ud over kanten!!! 

Undskyld undskyld men havde behov for at komme ud med det her midt i "festlighederne" inden jeg eksploderer ud over de andre gæster.... 

Jeg forstår dig virkelig godt!. 

KissMeKissMeKissMe skriver:

Åh jeg forstår godt den sorg og håbløshed. Verden er fandme uretfærdig. 
Men samtidig kan jeg også godt huske, hvordan den første måned var. Når jeg skal sammenligne det for folk, plejer jeg at sammenligne det med forskellen på forelskelse og kærlighed. 

Forelskelse er nyt, vildt, intenst og følelserne går virkelig højt - fra det ene yderpunkt til det andet. Sådan var det også for mig den første måned og det var virkelig hårdt. Godt jeg ikke havde nogen anelse om, hvad der ventede og at vi her 1,5 år efter stadig er strandet. 

Kærlighed er dybere, større og mere gennemgribende, men samtidig er det også mere stabilt og roligt. Sådan er det i hvert fald for mig at være i behandling. Her er jeg ikke på samme måde oppe og køre, jeg går ikke i panik og jeg er ikke "ung og naiv". Sorgen bor i hjertet og den trykker hver eneste dag på en måde, som er meget dybere, men roligere end den første måned. 

Det er ikke min mening at lyde højtflyvende og filosofisk, men jeg synes sammenligningen er god, for det er ret meget det samme med folk som "elsker hinanden over alt på jorden" efter en uge. De er et andet sted, hvor følelserne er mere overfladiske, men også voldsomme. 

Jeg kan "trøste" dig med, at graviditet og visse dele af forældreskab er noget andet for folk, som har været i behandling end folk der ikke har - det er vist i flere forskningsartikler. Så den dag det lykkes for jer, så kommer du til at prøve noget andet og føle nogle andre ting, end dem, der "bare kan" første måned - på godt og på ondt. Selvfølgelig vil man gerne bytte, men nogle gange glæder jeg mig over, at jeg simpelthen bare er i en anden verden. 

 

Jeg kan godt lide din sammenligning, tak 

Newgirl. skriver:

Jeg forstår dig virkelig godt!. 

Ja jeg er pisse urimelig over at skrive sådan men har bare en rigtig øv dag! Øv med øv på og mere øv!!! Synes det er pisse urimeligt det hele og kan ikke magte den evige kamp det føles bare som om det aldrig får en ende!

Lige et til dig som opmuntring!

Kan 100% sætte mig ind i hvordan du føler - sidder i samme bås som dig, altså 2 år her om ikke så længe.

Jeg har så bare valgt at på de dårlige dage holder jeg mig væk fra sådanne debatter m.m - og bruger tiden med min mand.

Men det skod og pisse hårdt når man rammer der hvor man har lyst til skrige folk ind i hovedet, at nu har man fået nok og de skal holde mund osv. 

Jeg tror dog at alle forventer at blive gravid sker hurtigt - fordi det er det man får af vide og høre fra andre i sin omgangskreds sådan er det u hvert fald i min. Mine venner/veninder bliver også gravide på stribe, og får også alle de der virkelig irriterende spørgsmål "skal i ikke snart skynde jer" - " hvornår får i en baby" osv osv.. Og man skal konstant bevare roen for ikke at kaste op med ord på dem. .

Jeg håber i hvert fald resten af aften bliver god for dit vedkommende og op med humøret selvom det svært visse dage 

Chris87 skriver:

Lige et til dig som opmuntring!

Kan 100% sætte mig ind i hvordan du føler - sidder i samme bås som dig, altså 2 år her om ikke så længe.

Jeg har så bare valgt at på de dårlige dage holder jeg mig væk fra sådanne debatter m.m - og bruger tiden med min mand.

Men det skod og pisse hårdt når man rammer der hvor man har lyst til skrige folk ind i hovedet, at nu har man fået nok og de skal holde mund osv. 

Jeg tror dog at alle forventer at blive gravid sker hurtigt - fordi det er det man får af vide og høre fra andre i sin omgangskreds sådan er det u hvert fald i min. Mine venner/veninder bliver også gravide på stribe, og får også alle de der virkelig irriterende spørgsmål "skal i ikke snart skynde jer" - " hvornår får i en baby" osv osv.. Og man skal konstant bevare roen for ikke at kaste op med ord på dem. .

 

Jeg håber i hvert fald resten af aften bliver god for dit vedkommende og op med humøret selvom det svært visse dage 

Jeg har fået det lidt bedre, det hele blev bare for til den fødselsdag