Fravalg af reagensglas?

Hej 

jeg vil høre om der er andre der har fravalgt eller overvejet at fravælge reagensglas befrugtning.

Jeg er dødsens angst for nåle, jeg lider ret voldsomt af PMS og har en meget lav smertetærskel.

jeg fejler umiddelbart ikke noget (mangler stadig scanning af æggeledere), men min mand har umiddelbart en meget lav sædkvalitet. 

Jeg har to børn fra tidligere forhold og blev gravid med det samme at jeg smed p-pillerne.

Nu har vi kæmpet for at gøre mig gravid i over et år. Vi er igennem udredning hos en fertilitetsklinik, og nu ser det ud til at reagensglas er den bedste behandling i vores tilfælde. Og jeg er ved at panikke over hele den behandling jeg skal igennem. Der er ikke noget jeg heller vil end at blive gravid, være mor igen, gøre min mand til far, og hans forældre til bedsteforældre, men hvad dælen skal jeg gøre med al min frygt? Hvordan skal jeg kunne stikke mig hver dag med hormoner, overleve mine kæmpe humørsvingninger og klare de smerter som jeg skal påføre mig selv? 

Det gør så ondt at vide man skal vælge at påføre sig selv smerte ligegyldigt om man vælger det til eller fra.

Er der andre der har haft det svært ved det, eller er ønsket om baby så stort at I slet ikke har det som et valg?

Eller er jeg bare så dødsens angst for noget som slet ikke er så dødsens farligt..? 

Kære du. 

Da vi startede op i Ivf behandling besvimede jeg altid når jet skulle have taget blodprøver, jeg var angst for nåle og blod osv. 

Jeg havde et valg, enten var det Ivf eller ingen børn, jeg valgte og se frygten i øjnene og de første par gange jeg skulle stikke mig tog det også en del overvindelse og tid og få mig stukket. Men det gør virkelig ikke ondt, jeg frygtede alt ved det og alle hormonerne har på intet tidspunkt gjort ondt på mig og skulle tage, jeg ved godt der er forskel på personer. 

Selve ægudtagningen var jeg som sådan ikke bange for, jeg var mere bange for og skulle have lagt drop, men heller ikke dette gjorde voldsomt ondt. 

Jeg har efter alt det her virkelig fået øjner op for at det nogle gange bliver gjort værre end det egentlig er, jeg synes ikke det har været slemt i forhold til hvad jeg har læst. 

Jeg står den dag idag, 1 år efter vi startede Ivf og har haft en graviditet som dog endte i en sa og jeg sagde jeg aldrig ville gøre det igen, men drømmen om et barn slog den tanke væk og vi har lige fået taget æg ud igen. 

Du er velkommen til og skrive privat hvis du har lyst til det  

Jeg fik min kæreste til at give mig ægløsnings sprøjten i maven  

Kære du

Først og fremmest er valget dit (og din partners) - og jeg synes aldrig at det er noget spor forkert ved at anerkende, hvis noget er for hårdt for én til at man vil byde sig selv og sin familie det.

Behandling er hårdt - det var det for mig i hvert fald. Og jeg er hverken følsom overfor hormoner eller bange for nåle. Men jeg var rædselsslagen alligevel - mest for at det aldrig ville lykkes. Vi aftalte at give det mindst tre forsøg - og tredje gang blev lykkens gang.

Nålene er ikke slemme. Oprigtigt ikke. Usikkerheden var for mig den værste. Men du skal finde noget du kan leve med og holde til at være i. Rigtig meget held og lykke med det hele!