4 årig pige leger alene

Jeg er lidt usikker på min datters opførsel. Hun er 4 år gammel, og er en lidt stille pige,  der efter pædagogernes udsagn bestemt ikke har "rundsave på albuerne". Hun virker umiddelbart glad for at gå i børnehaven, men på det sidste er vi blevet gjort opmærksom på, at hun i løbet af dagen flere gange tuller rundt alene. Når pædagogerne så hjælper hende ind i en leg, så leger hun med et stykke tid, men så vælger hun det ligesom selv fra og leger videre selv. Vi er lidt bekymrede for denne adfærd - andre der kender det?

Hun har sagt, at det nogen gange er svært at komme ind i en leg, så det hjælper de hende til. Men når hun så selv går væk, er det jo svært at blive ved - og vi er lidt bange for,  at de andre til sidst ikke gider hende. Det skal siges, at jeg som barn selv havde det svært, så er nok lidt nervøs på hendes vegne...

Min datter har altid nydt at tuller alene og lege selv.... 

Det gør hun stadig i en alder af 10 år, hun har legekammerater og nyder det men også at tuller i sin egen verden og i eget selvskab...

Når hun selv forlader legen, og det ikke er sikkert hun faktisk har interesse, er det for mig vigtig ikke at tvinge hende... For jeg ville heller ille bryde mig om det... Men jeh er også af samme skuffe, 

sscm skriver:

Min datter har altid nydt at tuller alene og lege selv.... 

Det gør hun stadig i en alder af 10 år, hun har legekammerater og nyder det men også at tuller i sin egen verden og i eget selvskab...

Når hun selv forlader legen, og det ikke er sikkert hun faktisk har interesse, er det for mig vigtig ikke at tvinge hende... For jeg ville heller ille bryde mig om det... Men jeh er også af samme skuffe, 

Kan godt følge dig i det med ikke at tvinge - for det er jo også rigtig fint at mærke efter hvad man har lyst til. Men omvendt tænker jeg også, om hun vælger fra, fordi hun ikke ved, hvordan hun skal lege med, eller fordi det er svært., atskulle gå på kompromis.Måske skal hun bare have tid til at kunne rumme det.

Men pædagogerne fik mig i hvert fald til at blive helt bekymret for hende idag, da hun havde siddet alene ude på gyngerne

Min datter på 4 gør det samme. Hun kan sætte ord på og sige, at hun har brug for at være selv lidt og brug for fred. Men så har hun svært ved at komme tilbage i legen igen og skal lige have hjælp af pædagogerne til det.

Jeg ser det som en styrke, at de er i stand til at trække sig, når der er behov for det, altså at de kan mærke efter i kroppen, at nu er det tid til en pause.  Der er fuld skrald på i en børnehave,  så jeg tænker vi alle ville have brug for fred engang imellem; -)

Anonym skriver:

Kan godt følge dig i det med ikke at tvinge - for det er jo også rigtig fint at mærke efter hvad man har lyst til. Men omvendt tænker jeg også, om hun vælger fra, fordi hun ikke ved, hvordan hun skal lege med, eller fordi det er svært., atskulle gå på kompromis.Måske skal hun bare have tid til at kunne rumme det.

Men pædagogerne fik mig i hvert fald til at blive helt bekymret for hende idag, da hun havde siddet alene ude på gyngerne

Jeg synes da godt du kan bede pædagogerne om evt at observere hende, for at finde ud af, hvorfor hun trækker sig. Så er det nemmere at finde ud af hvordan og om der skal handles på det. 

Det er kun dem, der har mulighed for det, fordi de ser hende i den kontekst, og det gør du jo ikke. 

Anonym skriver:

Jeg er lidt usikker på min datters opførsel. Hun er 4 år gammel, og er en lidt stille pige,  der efter pædagogernes udsagn bestemt ikke har "rundsave på albuerne". Hun virker umiddelbart glad for at gå i børnehaven, men på det sidste er vi blevet gjort opmærksom på, at hun i løbet af dagen flere gange tuller rundt alene. Når pædagogerne så hjælper hende ind i en leg, så leger hun med et stykke tid, men så vælger hun det ligesom selv fra og leger videre selv. Vi er lidt bekymrede for denne adfærd - andre der kender det?

Hun har sagt, at det nogen gange er svært at komme ind i en leg, så det hjælper de hende til. Men når hun så selv går væk, er det jo svært at blive ved - og vi er lidt bange for,  at de andre til sidst ikke gider hende. Det skal siges, at jeg som barn selv havde det svært, så er nok lidt nervøs på hendes vegne...

 

 

Oplever I/de at hun har en særlig god relation til et bestemt barn? 

Det er en god indbygget mekanisme at hun kan trække sig hvis hun har brug for det, men det kan også blive en strategi som, og det påpeger du jo også, kan isolere hende.

Det fint at pædagogerne, og I, har fokus på det. 

Abrazos skriver:

Min datter på 4 gør det samme. Hun kan sætte ord på og sige, at hun har brug for at være selv lidt og brug for fred. Men så har hun svært ved at komme tilbage i legen igen og skal lige have hjælp af pædagogerne til det.

 

Jeg ser det som en styrke, at de er i stand til at trække sig, når der er behov for det, altså at de kan mærke efter i kroppen, at nu er det tid til en pause.  Der er fuld skrald på i en børnehave,  så jeg tænker vi alle ville have brug for fred engang imellem; -)

Ja, det er lige præcis sådan, vi også oplever det. Hun er også en pige, der har brug for ro engang imellem, eller som simpelthen trækker sig, hvis der er optræk til konflikter. Så det synes jeg jo også er ok. Er mest bekymret for, om det tager overhånd, så de andre tror, at hun ikke vil lege

Patriark skriver:

Oplever I/de at hun har en særlig god relation til et bestemt barn? 

Det er en god indbygget mekanisme at hun kan trække sig hvis hun har brug for det, men det kan også blive en strategi som, og det påpeger du jo også, kan isolere hende.

Det fint at pædagogerne, og I, har fokus på det. 

 

 

Hun leger egentlig fint med mange af pigerne, og har også haft en del lege aftaler både hjemme og ude, som er gået fint. Hendes bedste veninde er dog faldet lidt fra, efter at min datter er rykket op i ældstegruppen og veninden er blevet i den yngre gruppe. 

morlinen skriver:

Jeg synes da godt du kan bede pædagogerne om evt at observere hende, for at finde ud af, hvorfor hun trækker sig. Så er det nemmere at finde ud af hvordan og om der skal handles på det. 

Det er kun dem, der har mulighed for det, fordi de ser hende i den kontekst, og det gør du jo ikke. 

Jeg tror egentlig også, at pædagogerne forsøger at finde ud af, hvad der sker - men har også lidt svært ved at finde ud af, hvor meget vi skal bekymre os om det. De virker også til at have meget forskellige opfattelser af, hvordan hun fungerer.

Og ja, vi kan jo kun forholde os til det, de siger, vi ser jo ikke selv situationen