Eksperthjælp: Ung bekymret over forældrenes relation

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

693 visninger
0 svar
0 synes godt om
22. april 2016

Linda Stæhr

Dette er noget af en lang besked, men jeg har hårdt brug for vejledning.

Jeg er 17 år gammel, og er desværre i en ret dysfunktionel familie. Mine forældre bor pt ikke sammen, men er ikke skilt. De bor i to forskellige byer (nabobyer), og jeg bor det meste af tiden hos min mor, da det er tættest på skole, job, venner osv. Min 3 år yngre bror, bor mest hos vores far - også af hensyn til skole, venner osv.

Jeg husker ikke mine forældre som et lykkeligt par, og da de efter ca. 15 år valgte at gifte sig for 5 år siden, var det en stor overraskelse for mig.

Min mor har et ret stort problem med sit selvværd, og har et meget stort behov for at have magt. Hun vil meget gerne bestemme over alt og alle, og har meget svært ved at se et problem med det. Min far er en utroligt tålmodig mand, og har sjældent startet en diskussion med min mor. Dermed ikke sagt at de aldrig skændes, for det gør de. Det er bare altid min mor der skændes med min far, og ikke omvendt. Min far har altid givet min mor ret, og har bare lader hende bestemme. Jeg har til gengæld en stor retfærdighedsfølelse, så jeg finder mig ikke i hvad som helst - hverken på mine eller andres vegne.

Jeg har talt med min far, og han har besluttet sig for at skrive et brev til min mor, da det kan være svært at få lov til at argumentere for sin sag, hvis man har en samtale med hende.

Jeg har i mange år - også inden de flyttede fra hinanden - håbet at de ville blive skilt, for jeg kan godt se, at min far ikke trives, og jeg synes han fortjener en der værdsætter ham.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre... Det er så trættende og ødelæggende for os alle. Har du en mening eller evt. et godt råd? På forhånd, tak



Lindas svar

Kære Diana.

Selvom det er lidt udenfor kategori her på baby.dk, så vil jeg rigtig gerne forsøge at give dig en vinkel med.

Du står som ung og din lillebror som teenager i en ubehagelig situation, at jeres forældre ikke formår at tage ansvar for deres liv og relation sammen.

Jeg kan høre at din far og mor har skubbet hinanden ud i hver sin retning. Hende som meget dikterede og ham som meget passiv. Det er vigtigt at vide at i en relation så tæt som et parforhold er (uanset om man bor sammen eller ej), så kan man ikke bare ændre den ene uden at den anden ændres med... Derfor er det bedst at tage fat på hele relationen, hvis forandringer skal kunne lykkes!

Når det er sagt så er det slet ikke dit ansvar!!! Men du og din bror lider under relationen alligevel. Derfor kan I ikke bare lade jeres forældre finde deres egne veje, fordi du og din bror hele tiden bliver påvirkede af det.

Rent udviklingsmæssigt har man som 14-17 årig brug for ro og stabilitet til at forstå sin egen identitet og tilgang til livet. Men som det er i din familie, så gætter jeg på du er meget mere bekymret for dem end for dit eget liv lige nu... Og det er faktisk usundt hvis du skal blive en stærk og selvstændig person, når du bliver voksen.

En løsning og en mulighed er derfor ofte at gå gennem det offentlige ud fra børnenes vinkel. Hvis dine og din brors lærere opdager og kan beskrive hvor meget jeres forældres relation tærrer inde bagved overfladen. Så bør og kan de tilkalde fx en familie terapeut fra kommunen eller andre fagpersoner der har kompetencer indenfor familie arbejdet. Det er ikke sikkert, ikke engang sandsynligt at dine forældre ændrer deres relation til hinanden. Men måske jeres familie som helhed kan få hjælp til at tale bedre sammen generelt. Tal gerne med din bror om denne tilgang og konfronter så både keres forældre og undervisere (eller tilsvarende) med det. Find evt. Støtte i en god voksen-ven af familien, som kan hjælpe jer med at bede om hjælp til jeres situation- det kan blive svært og kræve meget vedholdenhed at få den rette hjælp - hold ud. Noget skal måske hellere skrives end siges til din mor?!

Men uanset hvad der sker, så skal du vide at DU ikke kan forandre dine forældre!!!!! Det kan de kun hvis de selv vil. Du risikerer højst at glatte ud, så konflikterne bliver mindre og nogle gange løses konflikterne bedst ved at de får lov at udspille sig uden forstyrrelse. På den måde kan du faltisk være med til at trække konflikten i langdrag uden at ville det!

Pas på dit eget liv. Sæt ord på hvad DU har brug for mere end hvad fx din far har brug for og få andre voksne med ind i kampen, for du og din bror må ikke stå alene og det burde slet ikke være jeres kamp.

Jeg ønsker jer alt det bedste.

Venlig hilsen Linda Stæhr

Familierådgiver ved www.trivselifamilien.dk



Linda Stæhr tilbyder foredrag og rådgivning af småbørnsforældre. Omdrejningspunktet er at give konkrete her-og-nu løsninger til hverdagen, og give forældrene styrke til at imødegå fremtidige udfordringer i familien med kærlighed, handleparathed og stor autoritet.

Se Lindas hjemmeside: Trivselifamilien.dk

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.