Bliver snart skør!!!! ADHD?

Kan næsten ikke mere �� Jeg har den dejligste dreng på 3,5 år og er mit første barn. Han har været det nemmeste barn fra 0-1 års alderen udover han aldrig sov mere end 45 min om dagen. Det var altid en kamp. Han droppet middagsluren inden han blev 2 år. Han er meget aktiv. Han slog og bed meget omkring da han var 1,5 - 3 års alderen. Kunne næsten ikke komme ud af døren fordi han opført sig dårlig hver gang. Efter 3 års. Alderen er han stoppet med at slå helt, men har fået nogen speciele vaner som fx hvis et eller andet der hjemme skal flyttes et andet sted eller en dør der skal lukkes bliver han sur og vil have det som det altid har været. Kan ikke acceptere noget nyt. Fx hvis jeg trykker på elevator knappen før ham går han fuldstændig amok osv.og meget mere. Det skal siges at vi hver aften kæmper med at putte ham og han får ca 8-9 timers søvn max i døgnet. Det tager flere timer om at falde i søvn. Ligger meget urolig, har aldrig ligget stille. Han er meget elsket af familien både min svigerforældre og min egne. Så ved ikke om han er forkælet eller har en diagnose. 

Han er først nu begyndt at snakke og det går rigtig godt.

gode råd søges ? 

At han ikke bryder sig om forandring er tegn på autisme. Hans urolighed kunne godt være tegn på ADHD, men visse børn er bare mere hyperaktive end andre uden nødvendigvis at have en psykisk lidelse.

Jeg skal til at igang med noget søvn og døgnrytme på mit job. Og har lige læst op til det. Der stod at søvnmangel kan give ADHD symptomer. Og at i mange tilfælde, stopper symptomerne når der er styr på søvnen. 

Har du forsøgt med en kugledyne, for at forlænge hans søvn, eller for at få ham til at falde til ro om aftenen? 

Vi måtte bruge kugledyne i en periode til min dreng, og også "stressless" musik. Det hjalp ham ind i en bedre søvnrytme, og idag behøver han ingen af tingene. Han falder i søvn max 10 minutter efter han er lagt, og han sover 11-12 timer om natten. 

Anonym skriver:

Kan næsten ikke mere �� Jeg har den dejligste dreng på 3,5 år og er mit første barn. Han har været det nemmeste barn fra 0-1 års alderen udover han aldrig sov mere end 45 min om dagen. Det var altid en kamp. Han droppet middagsluren inden han blev 2 år. Han er meget aktiv. Han slog og bed meget omkring da han var 1,5 - 3 års alderen. Kunne næsten ikke komme ud af døren fordi han opført sig dårlig hver gang. Efter 3 års. Alderen er han stoppet med at slå helt, men har fået nogen speciele vaner som fx hvis et eller andet der hjemme skal flyttes et andet sted eller en dør der skal lukkes bliver han sur og vil have det som det altid har været. Kan ikke acceptere noget nyt. Fx hvis jeg trykker på elevator knappen før ham går han fuldstændig amok osv.og meget mere. Det skal siges at vi hver aften kæmper med at putte ham og han får ca 8-9 timers søvn max i døgnet. Det tager flere timer om at falde i søvn. Ligger meget urolig, har aldrig ligget stille. Han er meget elsket af familien både min svigerforældre og min egne. Så ved ikke om han er forkælet eller har en diagnose. 

Han er først nu begyndt at snakke og det går rigtig godt.

gode råd søges ? 

Altså man skal virkelig passe på at kaste diagnoser efter sine børn.. Han er 3,5 tænker det er meget naturligt at han er i en fase hvor han vil bestemme, og hvis du har ladet ham i nogen situationer (og især hvis han har fået lov til at skabe sig til sin vilje) så bliver situationerne endnu svære at komme igennem, fordi han tror så længe han skaber sig længe nok, så får han lov til at diktere hvordan hverdagen skal være.. At han har sparket og bidt flere år, er jo et godt spørgsmål, og hvorvidt i har taklet det, om i bare har taget ham ned og sagt nej, men at han stadig har haft mulighed for at gøre det, eller om han virkelig har mærket konsekvensen HVER gang han har gjort det.. 

Jeg er af den holdning at selv små børn skal lære hvordan man opføre sig og er man for blød så kan man ende med et barn der er umuligt fordi de tror de kan styre det hele. 

Børn der er meget aktive kan det være en fordel at skære sukker ud af kosten så de kun får de gode kulhydrater, og så sørge for at de får noget motion, de behøver igen ikke have en diagnose fordi de er meget aktive.

Kender med gode grunde jo ikke hele jeres hverdag, men aldrig selv sid og giv dit barn diagnoser.. Hvis han har adhd så ville i nok også høre fra børnehaven at der var store problemer med ham derovre. 

At være forælder til et barn i den alder tror jeg for alle er en kæmpe udfordring fordi de virkelig er i en alder hvor de virkelig presser grænserne og de har brug for at få afvide meget konkret hvad der er ok og hvad der ikke er.. Der skal ikke være gråzoner for det er dem de kan presse på. Man kan selvfølgelig aldrig få det hele 100% som det skal være, for det ville kræve umenneskeligt overskud. Hvis du og hans far er sammen så bak hinanden op ingen må sige den anden imod når noget er sagt. Er i ikke sammen og han er dele barn, så skal du forvente hans opførsel nok bliver ved i en vis grad altid, fordi så presser han for at kunne bestemme i begge hjem fordi tingene ikke vil være de samme. 

Håber det hjælper lidt 

Børn trives jo bedst i rutiner og at deres base er som den plejer være - det behøver ikke have noget med ADHD at gøre. 

men han er vel inde i en selvstændighedsperiode (trodsalderen) og den er lang og opslidende, men ganske naturlig. 

Lige den med elevatorknappen tror jeg gælder de fleste børn - det er jo sjovt at trykke på den 

men jeg tænker at vi ikke kan rådgive ud fra de få informationer der er i dit indlæg. Tal med børnehaven om hvordan de ser ham, og uanset om de har eller ikke hat nogle bekymringer så vær ikke bange for at være ærlig og bede om råd. 

Anonym skriver:

Kan næsten ikke mere �� Jeg har den dejligste dreng på 3,5 år og er mit første barn. Han har været det nemmeste barn fra 0-1 års alderen udover han aldrig sov mere end 45 min om dagen. Det var altid en kamp. Han droppet middagsluren inden han blev 2 år. Han er meget aktiv. Han slog og bed meget omkring da han var 1,5 - 3 års alderen. Kunne næsten ikke komme ud af døren fordi han opført sig dårlig hver gang. Efter 3 års. Alderen er han stoppet med at slå helt, men har fået nogen speciele vaner som fx hvis et eller andet der hjemme skal flyttes et andet sted eller en dør der skal lukkes bliver han sur og vil have det som det altid har været. Kan ikke acceptere noget nyt. Fx hvis jeg trykker på elevator knappen før ham går han fuldstændig amok osv.og meget mere. Det skal siges at vi hver aften kæmper med at putte ham og han får ca 8-9 timers søvn max i døgnet. Det tager flere timer om at falde i søvn. Ligger meget urolig, har aldrig ligget stille. Han er meget elsket af familien både min svigerforældre og min egne. Så ved ikke om han er forkælet eller har en diagnose. 

Han er først nu begyndt at snakke og det går rigtig godt.

gode råd søges ? 

Det lyder som en ret almindelig 3,5-årig.

Som en udviklingspsykolog engang sagde til mig: Alle børn har OCD op til skolealderen.

Det med den bøvlede putning og korte søvnperiode lyder dog ikke helt normalt, men jeg har desværre ingen råd. 

Som en anden nævner ville jeg prøve med en kugledyne, for at give ham en bedre søvn. Min datter har rigtig meget brug for at mærke sin krop når hun skal sove (kun om dagen so far) så i vuggestuen har hun en kugledyne der giver noget tyngde og holder hende på plads. Herhjemme sover hun i en voksi der bindes stramt om hende, og om aftenen lægger hun sig ikke til at sove før jeg har puttet hende med dynen tæt omkring armene (så hun ligger på dynen), dog er det nok med en alm dyne. Det giver hende tryghed og ro at være begrænset i sin bevægelsesfrihed så hun nemmere falder i søvn