samvær mellem barn og far

gomorgning...

samvær mellem far og barn..

vores bette guldklump som bor hos mig fast har intet samvær med sin far, faren ses dog guldklumpen engang imellem meen yderst sjældent.. han skriver hverken til mig om han må se vores fælles søn, han ´har dog skrevet en gang hvornår han må se vores barn der, hvor jeg så har skrevet tilbage at det bestemmer han nærmest selv, hvad der kan passe ham bedst med at have lidt samvær, dog skal det så lige siges at faren der har yderligt skrevet til mig at han viste ikke om han måtte se sin søn for mig, men selvfølig må han da det, og det længe siden han har skrevet det til mig, så ved virkelig ikke hva jeg skal gøre, tror virkelig han ligger skylden på mig at han virkelig tror han ikke må se sit eget andet barn (vi har 2 børn sammen den ældste bor hos ham. jeg har tidligere nævnt over for ham /skrevet at han skal ikke ha samvær med den yngste før han er lidt ældre og han ´har set/været sammen med yngste ude i det offetlig men det var han sur over.

mon han vil bruge det imod mig når barnet bliver ældre at han ikke har set sit barn i længere tid, osv?? det skal lige siges at jeg har igemmen den ældste af vores børn fået fortalt at deres far er sur på mig osv. vi skrives meget sjældent sammen, stikker hovederne sammen kun hvis samværs dagen ikke kan forgå fra instiation )hvis de har lukket)

på en måde må han jo selv kontakte mig hvis han vil se sit yngste barn, eller er det mig der er helt hen i vejret ang samvær med den yngste

Anonym skriver:

gomorgning...

 

samvær mellem far og barn..

vores bette guldklump som bor hos mig fast har intet samvær med sin far, faren ses dog guldklumpen engang imellem meen yderst sjældent.. han skriver hverken til mig om han må se vores fælles søn, han ´har dog skrevet en gang hvornår han må se vores barn der, hvor jeg så har skrevet tilbage at det bestemmer han nærmest selv, hvad der kan passe ham bedst med at have lidt samvær, dog skal det så lige siges at faren der har yderligt skrevet til mig at han viste ikke om han måtte se sin søn for mig, men selvfølig må han da det, og det længe siden han har skrevet det til mig, så ved virkelig ikke hva jeg skal gøre, tror virkelig han ligger skylden på mig at han virkelig tror han ikke må se sit eget andet barn (vi har 2 børn sammen den ældste bor hos ham. jeg har tidligere nævnt over for ham /skrevet at han skal ikke ha samvær med den yngste før han er lidt ældre og han ´har set/været sammen med yngste ude i det offetlig men det var han sur over.

mon han vil bruge det imod mig når barnet bliver ældre at han ikke har set sit barn i længere tid, osv?? det skal lige siges at jeg har igemmen den ældste af vores børn fået fortalt at deres far er sur på mig osv. vi skrives meget sjældent sammen, stikker hovederne sammen kun hvis samværs dagen ikke kan forgå fra instiation )hvis de har lukket)

 

på en måde må han jo selv kontakte mig hvis han vil se sit yngste barn, eller er det mig der er helt hen i vejret ang samvær med den yngste

 

 

 

 

 

Hvor gammel er barnet? Jeg forstår ikke, at du - uanset barnets alder - har oplyst ham, at han ikke må have samvær med sit barn før det er ældre, og de har været ude i offentligheden sammen. Hvad er det for et krav, det har jeg alligevel aldrig hørt før?

Hvad skulle forhindre at han har samvær med en baby? De kan vel godt have samvær et par timer, og så kan baby komme hjem til dig, hvis det handler om overnatning eller mad. Eller samvær i fællesskab imens baby var helt spæd, om end jeg aner det ikke er tilfældet længere.

Kan egentlig godt forstå, hvis han virker opgivende, for det er da ikke en særlig samarbejdsvillig tilgang at have til det. Han er da barnets far. 

Sorry, men det lyder altså ret barnligt... Hvis i har et fælles barn i forvejen, hvorfor skulle det så ikke fungere på sammevis med nr. 2? 

Umiddelbart er Jeres største problem kommunikation. 

Ville nok for mit barns skyld selv tag intiativ til at han kunne se se Jeres yngste. Nogle gange må man ofte lidt for at kunne få tingene til at fungere... 

Du er desværre ude på et skråplan her. Far har ret til samvær med barnet. Også selv om barnet er baby. Så er det bare samvær med barnet i dit hjem indtil baby er så stor at baby godt kan undvære dig et par timer ( og her tænker man på mad ikke følelser- hvilket vil sige omkring 6 måneder) Derefter er det normal praksis at man øger samværet til en hel dag uden overnatning og så til samvær med en overnatning og sådan bliver man ved indtil man når det ønskede eller fastbestemte samvær. 

Hvis far går i SF så vinder han altså den sag uden problemer. Nu skriver du at det er længe siden at far skrev at han ikke vidste om han måtte se barnet så går lidt ud fra barnet er noget ældre end blot få dage gammel. 

Derudover kan du under ingen omstændigheder bestemme at de SKAL have været ude i offentligheden sammen. Det krav kan du slet ikke stille i følge loven. OG du har på ingen måde ret til at blande dig i hvad far laver med barnet under sit samvær ( så længe barnet ikke mistrives eller udsættes for omsorgssvigt af en eller anden art) 

Jeg syntes faktisk du udøver en fæl form for magt over for far.

Jeg syntes ærlig talt du bør kontakte far og sige at du ønsker at de har samvær og at du gerne vil lave en aftale om samvær. Derudover bør i lave en skriftlig aftale eller i hvertfald en aftale om fast samvær. Det giver mere ro for barnet at samværet er fast og ikke sporalsk. 

http://www.statsforvaltningen.dk/sfdocs/Publikationer/Pjecer/Aktuelle%20pjecer/Samv%C3%A6rsguide_2014.pdf  ( en guide til hvor meget samvær der bør være på hvert alder trin)

http://www.statsforvaltningen.dk/sfdocs/Blanketter/Samv%C3%A6r/Aftale_samv%C3%A6r.pdf ( en aftale i selv kan udfylde) 

Jeg håber meget du får løst det her med far da du hurtigt kan blive stemplet som værenede konfliktoptrappende og så står du med en rigtig dårlig sag. Tror du her må vise far at du ønsker far ser sit barn. Tænk hvis det var omvendt. Tænk hvis far begyndte at nægte dig at se den ældste? Hvordan ville du have det med det?

Derudover bør I begge se at få den ældste ud af jeres problemer. Stakkels barn at skulle fortælle mor at far er sur. Han er gidsel mellem de to mennesker han elsker mest i verden og her bør I BEGGE se at blive voksne og så tale pænt om hinanden og til hinanden så længe barnet er tilstede. Stakkels barn

Hey,

Det lyder på dit indlæg som om i kommunikere mest via sms eller mail (på skrift) - måske du skulle foreslå, at i mødes på en cafe og lægger en fælles plan for samvær/deleordning af jeres børn. Det er jo temmelig vigtigt, at også den lille (jeg kan ikke lige se hvor gammel den lille er) får et forhold til sin far - tænker jeg. 

Jeg syntes ikke du skal vente på deres far - måske han ikke vil presse på? og der er jo en der skal starte dialogen på en god måde. 

Vicky

Synes ærlig talt det er meget urimelige krav du stiller til faderen. Jeg forstår godt at han virker opgivende og er sur på dig. Og ville ikke blive overrasket hvis han trækker dig i statsforvaltningen. For den sag vil han vinde med det samme. 

Jeg har selv en dreng på 8 mdr. Hans far og jeg gik fra hinanden da han var 4 mdr gammel. Og fra dag er har han set ham 2 gange om ugen hvor jeg har været der og den sidste 1,5 måned ca har han haft ham alene hver anden søndag. Og nu skal han til at have ham på overnatning fra maj. 

Må indrømme jeg synes det er meget barnlig og en ubehagelig magt du udøver overfor faderen. Han har mindst ligeså meget krav på at se sit barn som du har. 

Synes du skal lægge de krav fra dig og gribe knoglen og ringe til far og få aftalt fast samvær så de kan få et godt bånd. 

Udover det siger du i har er andet barn der bor hos ham. Ham har du vel også samvær med. Tænk hvis han begyndte at nægte dig samvær.