Eksperthjælp: Kender ikke kærestens børn

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

8.259 visninger
2 svar
1 synes godt om
13. april 2016

Gitte Sander

Hej Gitte
Jeg har en meget indviklet situation
Jeg er gift og har to børn på 2011 og 2014 fra min mand.En lille lykkelig familie . Min mand har to andre børn hvor den ældste er 6 år.
Jeg har aldrig mødt hans børn fordi vores ægteskab har været fyld med udfordringer . Men idag er vi så lykkelige at det døden skiller os ad. Han fik sit første barn før vi blev gift og fik andet barn da vi i en periode var skilt .
Hverken mine børn og jeg har mødt hans to andre børn hvilket har altid været et problem når vi bærer emnet på banen . Eks kæresten kommer altid på banen med det mærkeligste grunde. Hun vil aldrig nogen sinde ha at jeg skal møde de børn . Nu er jeg kommet til det punkt at jeg tænker det er for meget og jeg ka ikke holde ud når min mand skal Over og se sine to børn mens ekskæresten er tilstede . Det ikke til at holde ud . Min psyke kan ikke holde det ud at han skal have samvær med sine børn plus eks kæresten selskab . Selvom min mand fortæller at det for børnenes skyld kan jeg ikke holde det ud . Mine to børn ved ikke at deres far har to andre børn som ikke har mig som mor . Jeg er i den situation at jeg ikke ved hvordan jeg skal fortælle min Søn på 4,5 at far har to andre børn end ham og hans lille søster . Hvordan skal jeg forklarer ham det? Ydeligere skal jeg møde min mands andre to børn- hvordan skal jeg agere ? Vil de ku lide mig selvom deres biomor har fortalt en hel del negative hændelser . Hjælp mig ... Min psyke ka ikke holde det ud længere .



Gittes svar

Kære Linas mor,

Tak for dit brev. Du har ret, det er en meget indviklet situation.

Jeg tænker, at det er en proces, som I nødvendigvis må tage fat på, I står i en situation, som er uholdbar på sigt. For det første er det vigtigt at du og din kæreste når hen til at kunne tale sammen om børnene og samværet, hvis I ikke kan det, ligger det jo som en skygge, som kan risikere at belaste jer hver især og forholdet til både din kærestes børn og jeres fælles børn.

Der er også det aspekt, at der kan være 'efterladenskaber' i jeres forhold efter de brug I har haft, som på sigt gør det vanskeligere at acceptere samværet, som det foregår nu.

Hvis I vil arbejde på jeres forhold sammen, skal jeres forhold og kommunikation styrkes væsentligt, så andre bio-mødre ikke kan kile sig ind imellem jer.

Jeg vil foreslå, at I henvender jer til kommunens familiehus eller PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), for at få hjælp til hele familien. 

Der er ikke noget enkelt svar på, hvordan du skal forklare din søn, at han har to andre halv-søskende og hvordan du skal agere i forhold til børnene, ud over, at jeg vil anbefale dig først og fremmest at tænke i de baner, at det handler om børnenes behov først og fremmest. Men da jeg ikke ved noget om nogle af børnene, er det næsten umuligt at svare på hvornår og hvordan børnene bør vide hvad osv.

Så jeg synes simpelthen at I har brug for en familieterapeut/-vejleder, som kan hjælpe og følge jer gennem en længere proces omkring disse spørgsmål.

Held og lykke med det!

Mange hilsener,

Gitte



Gitte modtager enkeltpersoner og par i terapi, ligesom hun afholder mindfulnessgrupper, udviklingsgrupper, samt weekend workshops for par. Hun er forfatter til bogen "Grib kærligheden"

Se Gittes hjemmesider: www.gittesander.dk og www.gribkærligheden.dk

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

13. april 2016

Sandratoft

GitteSander skriver:

Hej Gitte
Jeg har en meget indviklet situation
Jeg er gift og har to børn på 2011 og 2014 fra min mand.En lille lykkelig familie . Min mand har to andre børn hvor den ældste er 6 år.
Jeg har aldrig mødt hans børn fordi vores ægteskab har været fyld med udfordringer . Men idag er vi så lykkelige at det døden skiller os ad. Han fik sit første barn før vi blev gift og fik andet barn da vi i en periode var skilt .
Hverken mine børn og jeg har mødt hans to andre børn hvilket har altid været et problem når vi bærer emnet på banen . Eks kæresten kommer altid på banen med det mærkeligste grunde. Hun vil aldrig nogen sinde ha at jeg skal møde de børn . Nu er jeg kommet til det punkt at jeg tænker det er for meget og jeg ka ikke holde ud når min mand skal Over og se sine to børn mens ekskæresten er tilstede . Det ikke til at holde ud . Min psyke kan ikke holde det ud at han skal have samvær med sine børn plus eks kæresten selskab . Selvom min mand fortæller at det for børnenes skyld kan jeg ikke holde det ud . Mine to børn ved ikke at deres far har to andre børn som ikke har mig som mor . Jeg er i den situation at jeg ikke ved hvordan jeg skal fortælle min Søn på 4,5 at far har to andre børn end ham og hans lille søster . Hvordan skal jeg forklarer ham det? Ydeligere skal jeg møde min mands andre to børn- hvordan skal jeg agere ? Vil de ku lide mig selvom deres biomor har fortalt en hel del negative hændelser . Hjælp mig ... Min psyke ka ikke holde det ud længere .



Gittes svar

Kære Linas mor,

Tak for dit brev. Du har ret, det er en meget indviklet situation.

Jeg tænker, at det er en proces, som I nødvendigvis må tage fat på, I står i en situation, som er uholdbar på sigt. For det første er det vigtigt at du og din kæreste når hen til at kunne tale sammen om børnene og samværet, hvis I ikke kan det, ligger det jo som en skygge, som kan risikere at belaste jer hver især og forholdet til både din kærestes børn og jeres fælles børn.

Der er også det aspekt, at der kan være 'efterladenskaber' i jeres forhold efter de brug I har haft, som på sigt gør det vanskeligere at acceptere samværet, som det foregår nu.

Hvis I vil arbejde på jeres forhold sammen, skal jeres forhold og kommunikation styrkes væsentligt, så andre bio-mødre ikke kan kile sig ind imellem jer.

Jeg vil foreslå, at I henvender jer til kommunens familiehus eller PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), for at få hjælp til hele familien. 

Der er ikke noget enkelt svar på, hvordan du skal forklare din søn, at han har to andre halv-søskende og hvordan du skal agere i forhold til børnene, ud over, at jeg vil anbefale dig først og fremmest at tænke i de baner, at det handler om børnenes behov først og fremmest. Men da jeg ikke ved noget om nogle af børnene, er det næsten umuligt at svare på hvornår og hvordan børnene bør vide hvad osv.

Så jeg synes simpelthen at I har brug for en familieterapeut/-vejleder, som kan hjælpe og følge jer gennem en længere proces omkring disse spørgsmål.

Held og lykke med det!

Mange hilsener,

Gitte



Gitte modtager enkeltpersoner og par i terapi, ligesom hun afholder mindfulnessgrupper, udviklingsgrupper, samt weekend workshops for par. Hun er forfatter til bogen "Grib kærligheden"

Se Gittes hjemmesider: www.gittesander.dk og www.gribkærligheden.dk


He Linas mor. 

Jeg tænker at det er vigtigt du giver din mand plads til at han kan have samvær med hans børn, også selvom det er uden dig. 

Du må stole på at han kan være i samme rum som sin ekskæreste uden at der sker problemer af den ene eller den anden art. De børn fortjener at have en far og det ville være unfair hvis din usikkerhed stod i vejen for det. 

Jeg er helt enig med dig i at situationen er indviklet og jeg ville nok heller ikke selv synes at det var specielt rart.  

Mht til at møde børnene, så kommer samværet med tiden vel til at kunne foregå hos jer? Så kan du jo få et forhold til dem også. Hvis bio mor slet ikke vil gå med til det, så få statsforvaltningen med ind over 

 

Anmeld Citér

20. april 2016

Spunken84

Hej��

Pyha, det lyder som en "rodet affære"��

Først og fremmest kan jeg godt forstå at du har det svært med den måde det kører på. Jeg kan godt sætte mig ind i dine følelser og jeg tror heller ikke jeg ville synes det var rart når han skal over til ekskonen og deres fælles børn. 

Men når det så er sagt, vil jeg (som en anden også har pointeret) understrege at det er SÅ vigtigt at du holder dine negative følelser omkring deres samvær laaaangt væk fra din mand og taler med en professionel eller nogle veninder om det i stedet. Fordi:

For det første har han jo haft det ene barn FØR han mødte dig sådan sim jeg forstår det - du har altså dermed vidst at det var en del af pakken. Og når der er et barn i spil, er der naturligvis også en ekskæreste man skal forholde sig til. At han så får endnu et barn med selvsamme kvinde i den mellemliggende periode hvor I er skilt, gør selvfølgelig ikke omstændighederne nemmere, men det er igen en omstændighed du har kendt til da I finder sammen igen (formoder jeg) og dermed igen en del af pakken. 

Det er tvingende nødvendigt at du giver plads til at din mand kan tage afsted til samvær med sine børn med GOD samvittighed. Jeg mener faktisk du bør se det som din fornemste opgave, at støtte ham alt det du kan og opmuntre ham samt være stolt af ham og glad for at han tager sin del af ansvaret for de børn han har valgt at sætte i verden. Jeg jan ikke lade være med at spekulere på om du er nervøs for der skal ske noget mellem ham og ekskæresten? Jeg forstår dig i så fald godt med jeres forhistorie! 

Under alle omstændigheder, skal de børn han har med ekskæresten have lov at nyde samværet med deres far og mor - og ikke nødvendigvis dig. Børnene er stadig så små og situationen er så skrøbelig at jeg kan frygte det kan forvirre dem og i værste fald skade dem, hvis de pludselig skal til at forholde sig til 2 nye søskende og dig- det er sikkert en stor omvæltning for dem i forvejen at deres far og mor er sammen, så fra hinanden, sammen igen og fra hinanden igen�� Det er meget at forholde sig til når man er så lille. 

For det andet tænker jeg; prøv at se det fra eks-kærestens synspunkt. Det er muligvis heller ikke lige et drømmescenarie for hende og ud fra det du beskriver så lyder det ikke til at hun bryde sig særligt meget om dig og altså helt ærligt så kan jeg godt forstå hende også. Jeg ved ikke om du er grunden til de gik fra hinanden i første omgang og heller ikke anden gang, men det må da heller ikke være sjovt for hende. Dine børn har i det mindste fornøjelsen af at bo sammen med deres far,- det har hendes ikke. De få tidspunkter hvor de har mulighed for at være sammen alle 4 kan jeg godt forstå hun værner om- hvis ikke for sin egen, så for børnenes skyld. Og hun har måske ikke det samme ønske og behov for at jeres børn skal mødes? Eller at sende børnene over til hende der splittede familien ad (hvis det er sådan det forholder sig?). 

Jeg håber du forstår hvad jeg mener. Det er virkelig ikke for at lange ud efter dig eller give dig er gok i nøden. Jeg forstår godt situationenen ikke er let for dig heller- men prøv at anskue tingene fra andre vinkler og så glæd dig over at dine børns far og dig bor sammen og har det så godt sammen og så tænk på at ekskæresten sidder alene med sine børn (formoder jeg?). Og ja- så tror jeg det er et rigtig godt råd at inddrage eksperter fra PPR❤️

De bedste hilsner fra et skilsmissebarn med bonusfamilie!

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.