Forskellen på at prøve, og på ikke at lade være...

Min kæreste og jeg har længe haft ubeskyttet sex. For ca 7 mdr. Siden blev vi enige om at det kunne være rart med nogle flere fødder til familien

Da jeg så sagde til en af vores veninder at vi prøvede skyndte han sig at sige "eej, vi prøver bare ikke på at lade være". 

Jeg kunne mærke jeg blev ret irriteret fordi, jamen herre gud, det var jo LIGE det jeg havde sagt. Men han havde faktisk en god pointe. 

For istedet for at sige "vi knalder for at få børn" sagde han "vi knalder fordi vi har lyst, børn er bare en bonus) 

Jeg føler tit det her med babyer godt kan stige mig til hovedet, og ønsket bliver pludselig en byrde hvis det ikke lykkedes. Så er det altså rart lige at kunne stikke en finger i jorden.

Hvad synes i? Er det en skør tankegang vi har os herhjemme  

Min kæreste og jeg har længe haft ubeskyttet sex. For ca 7 mdr. Siden blev vi enige om at det kunne være rart med nogle flere fødder til familien

Da jeg så sagde til en af vores veninder at vi prøvede skyndte han sig at sige "eej, vi prøver bare ikke på at lade være". 

Jeg kunne mærke jeg blev ret irriteret fordi, jamen herre gud, det var jo LIGE det jeg havde sagt. Men han havde faktisk en god pointe. 

For istedet for at sige "vi knalder for at få børn" sagde han "vi knalder fordi vi har lyst, børn er bare en bonus) 

Jeg føler tit det her med babyer godt kan stige mig til hovedet, og ønsket bliver pludselig en byrde hvis det ikke lykkedes. Så er det altså rart lige at kunne stikke en finger i jorden.

Hvad synes i? Er det en skør tankegang vi har os herhjemme  

Jeg synes det er en god pointe, dog kan jeg godt forstå man bliver utålmodig når man har prøvet længe. 

Noget jeg har undret mig over er udsagn som "mon vi har misset denne ægløsning". Jeg kan ikke lade være med at tænke at man jo altid har fået en hyggestund med sin partner ud af det. Men det virker ikke til det er det der vægtes højst 

Tror det kommer an på hvor længe man snakker om. Det første år var det også bare sex når vi havde lyst og måske lidt ekstra ved ægløsning (har altid kunne mærke den).

Efter det første år blev det meget mere intens og nu skulle det være ved ÆL om vi havde lyst eller ej.

Efter 3 år og efter vi mistede vores søn blev det meget tvungen sex og ikke sex når der ikke var ægløsning. Så startede vi behandling og nu prøver vi at få et normalt sexliv igen og det er faktisk svært. 

I 6 år har det handlet om en ting og kun en ting. Nu er jeg gravid så nu skal man finde tilbage og som skrevet kan det faktisk være svært! 

grinny skriver:

Tror det kommer an på hvor længe man snakker om. Det første år var det også bare sex når vi havde lyst og måske lidt ekstra ved ægløsning (har altid kunne mærke den).

Efter det første år blev det meget mere intens og nu skulle det være ved ÆL om vi havde lyst eller ej.

Efter 3 år og efter vi mistede vores søn blev det meget tvungen sex og ikke sex når der ikke var ægløsning. Så startede vi behandling og nu prøver vi at få et normalt sexliv igen og det er faktisk svært. 

I 6 år har det handlet om en ting og kun en ting. Nu er jeg gravid så nu skal man finde tilbage og som skrevet kan det faktisk være svært! 

Det kan være pisse svært at finde den naturlige rytme igen. Helt enig. 

grinny skriver:

Tror det kommer an på hvor længe man snakker om. Det første år var det også bare sex når vi havde lyst og måske lidt ekstra ved ægløsning (har altid kunne mærke den).

Efter det første år blev det meget mere intens og nu skulle det være ved ÆL om vi havde lyst eller ej.

Efter 3 år og efter vi mistede vores søn blev det meget tvungen sex og ikke sex når der ikke var ægløsning. Så startede vi behandling og nu prøver vi at få et normalt sexliv igen og det er faktisk svært. 

I 6 år har det handlet om en ting og kun en ting. Nu er jeg gravid så nu skal man finde tilbage og som skrevet kan det faktisk være svært! 

Det lyder også til at have været en rigtig træls periode. Og hvor gør det mig ondt at høre det med jeres søn

Vi har so far sex stortset hver dag, og det er heldigvis af lyst og har været det alle de år vi har været sammen. 

Jeg  for at i får det til at fungere igen. Og kæmpe stort tillykke med guldet i maven 

Jeg må indrømme at jeg altid har synes det var noget pjat...

Når man systematisk knalder uden prævention, så prøver man i mine øjne at lave et barn - uanset om man tør i-tale-sætte det eller ej.

Men altså... hvis det af én eller anden grund gør det nemmere for han at håndtere - så gør det jo ingen forskel hvad I kalder det...

Anonym skriver:

Min kæreste og jeg har længe haft ubeskyttet sex. For ca 7 mdr. Siden blev vi enige om at det kunne være rart med nogle flere fødder til familien

Da jeg så sagde til en af vores veninder at vi prøvede skyndte han sig at sige "eej, vi prøver bare ikke på at lade være". 

Jeg kunne mærke jeg blev ret irriteret fordi, jamen herre gud, det var jo LIGE det jeg havde sagt. Men han havde faktisk en god pointe. 

For istedet for at sige "vi knalder for at få børn" sagde han "vi knalder fordi vi har lyst, børn er bare en bonus) 

Jeg føler tit det her med babyer godt kan stige mig til hovedet, og ønsket bliver pludselig en byrde hvis det ikke lykkedes. Så er det altså rart lige at kunne stikke en finger i jorden.

Hvad synes i? Er det en skør tankegang vi har os herhjemme  

Vi har det på præcis samme måde herhjemme. Vi stoppede med prævention i oktober og har jævnligt sex, specielt omkring ægløsning. Vi har ikke opnået en graviditet endnu og det har gået mig lidt på. (Vi har to skønne unger, som er lavet i første hug). Men som min mand siger - vi prøver jo ikke, men vi lader heller ikke være - på den måde kommer der måske en treer til os en dag, men hvis ikke, så er vores familie perfekt som den er