Ja som overskriften lyder, har jeg det ikke med mine forældre som jeg ønsker. Vi har haft et meget anstrengt forhold hvilket også kan mærkes når vi er sammen, da det sidder dybt i mig. Min mor bliver så hurtig skuffet hvis ikke jeg gør hvad hun ønsker eller hvis jeg siger fra.
Jeg bor sammen med min skønne kæreste og vores dejlige datter, og mine forældre vil så gerne besøge os, og have besøg af os. Jeg har ærlig talt bare ikke ret meget lyst da jeg kan mærke den pressede stemning i mellem os, eller den pressede stemning som kommer hvis ikke jeg passer på med hvad jeg siger. Det er som om min mor ikke kan acceptere at jeg har en anden holdning end hende. Hun pressede mig helt vildt i forhold til amning og spurgte konstant til den, også selvom jeg flere gange gav udtryk for at det ikke fungerede og det egentlig gjorde mig ked af det at snakke om, alligevel fortsætter hun og bliver ved med at sige jeg bare skal gøre sådan og sådan, fordi amning jo er det bedste for barnet. Det gør mig simpelthen så ked af det at min mor er som hun er, og hun ikke kan lade mig gøre tingene på min måde.
De har spurgt om de måtte besøge os den ene dag, og det måtte jeg sige nej til, da vi skulle noget alle de andre dage, og kunne derfor ikke magte at vi ikke havde en dag/aften for os selv, det skrev hun så at hun sagtens kunne forstå, men kunne så tydeligt hører på hende da vi talte i telefon at hun var skuffet, og hun begyndte at spørge hvad vi skulle.
Sådan er det med alt! Hun vil være tæt på, men kommer FOR tæt på, og det føltes til tider som om hun ikke synes det jeg gør er godt nok.
Jeg har SÅ svært ved at sige fra overfor mine forældre, fordi de har gjort så meget for mig, men jeg ved heller ikke hvad jeg skal gøre mere. Det går mig på at jeg ikke engang har lyst til at have besøg af mine egne forældre, men stemningen er så presset når vi er sammen og jeg skal virkelig anstrenge mig for at virke ok med det.
Min mor vil gerne være der hele tiden, og hun har flere gange spurgt om ikke vi kom hjem til dem og sov en hel weekend, og det har jeg ærlig talt ikke lyst til efter jeg har fået min egen lille familie, vil bare gerne hjem i min egen seng og sove, og hvis jeg fortæller hende det bliver hun mega skuffet og føler ikke jeg gider dem, og så bliver hun mega tavs og det går direkte til samvittigheden, så vi alligevel gør det. Føler nemlig jeg skylder dem så meget, så jeg kan ikke sige fra, og det ender tit med at jeg kun gør det, for at gøre dem glade. Vores forhold er blevet ødelagt, og uanset hvor meget vi har talt om det, så lever vi egentlig bare som om der aldrig har været et dårligt forhold. Min mor kan ikke acceptere et nej, og presser gerne på for at få mig til at ændre mening.
Jeg kan ikke overskue at være sammen med dem for meget, og de vil bare gerne være sammen med os hele tiden. Det rammer dem DYBT når jeg siger fra (og det sker altså ikke tit) men ville ønske at de kunne forstå hvorfor jeg vil hjem i min egen seng og sove, hvorfor jeg måske ikke lige kan overskue besøg en dag, acceptere at jeg ikke altid kan gøre hvad de ønsker, og forstå at jeg skal kunne sige min mening og have min egen mening uden hun bliver fornærmet.
Jeg ville ønske jeg kunne sige fra, for på det sidste er jeg blevet mere og mere irriteret, og kan mærke det snart koger over. Det går mig på at jeg ikke har lyst til at omgås min egen familie - og det går mig endnu mere på at min mor tager alting negativt og egentlig bare forventer jeg altid står klar og allermest går det mig på at hun skal kommentere alt, fortælle mig hvad jeg kan gøre anderledes i forhold til vores datter. Det er som om hun ikke synes jeg er en god nok mor
Jeg er så træt af at have det sådan her, ikke turde sige fra, gøre ting jeg ikke vil for at gøre dem glade, og bare sidde med en klump i halsen hver gang vi er sammen fordi jeg er bange for at sige noget forkert. Jeg føler mig ikke godt tilpas i deres selskab og det gør virkelig ondt, for de forsøger virkelig at gøre det bedste for min lille familie, det bliver bare på en måde, hvor de nærmest fortæller os hvad vi bør gøre, og blander dem i ting jeg ikke altid synes de burde blande dem i.
Hvad skal jeg dog gøre? 
