Hej Linda. Min mand og jeg har 2 skønne drenge på 23 mdr og 4 mdr.
Herhjemme er både manden og jeg lige meget på med drengene, bortset fra når han er pÅ arbejde selvfølgelig. Men ellers er vi fælles om alle opgaver, og det er mit indtryk at de er ligeså trygge ved min mand som ved mig. Storebror er i hvert fald, og lillebror er også godt pÅ vej ??
Da far arbejder og jeg går hjemme med lillebror er jeg naturligt mest sammen med ham, men har prioriteret at bruge et par timer hver eftermiddag kun på storebror når han kommer hjem fra dagpleje. Imens "passer" far lillebror. Dette fungerer rigtig godt for os alle.
Jeg går meget op i at storebror ikle skal føle sig overset og derfor laver vi ofte ting sammen uden lillebror hvor far og lillebror så er alene hjemme.
Mit spørgsmål er så: er der ok for sådan en lille en at mor er væk så ofte (ikke længe ad gangen, maks et par timer) når han er sammen med far? ?? han er i øvrigt flaskebarn så mad er ikle er problem.
Er det Ok at deles nærmest 50/50 som vi gør? Jeg ville gerne tro på at far er ligeså god som mor, men er han det?
Kan et barn godt have 2 primære omsorgspersoner?
Han et i øvrigt aldrig blevet passet af andre end os og er udemærket klar over hvem hans forældre er. Han reagerer tydeligt på fremmede.
Lindas svar
Kære mor
Vi mødre er altid optagede af at gøre vores bedste – og det kan være svært at vurdere, hvad det bedste er.
Læs evt. her om forskellen på mor og far eller her om søskendejalousi
Jeg vil opfordre dig mærke indad (mavefornemmelsen og rationalet) og kigge nøje på dine børn. For det er de to vigtigste parametre til at vurdere om tingene er gode som de er.
JEG fornemmer to skønne privilegerede børn, der har to engagerede forældre, der begge går op i børnenes ve og vel og er villige til at lave ordninger så ingen føler sig oversete. Det er da fantastisk. Privilegerede børn er de der bliver set, hørt og anerkendte som værdige individer. Børn hvis forældre tager lederskabet med at skabe gode rammer for dem. Hvor er det skønt at høre en mor og far der i den grad forsøger at give deres børn tid og opmærksomhed. Bliv ved med det.
Så tilbage til dit spørgsmål: Kan et barn godt have 2 primære omsorgspersoner: JA! Det har dine børn.
Du kan mærke at det er sandt ved at de begge hviler i samværet med jer og nyder det uden at savne den anden – og selv hvis den ene bliver mor-syg/far-syg i en periode, så VED I allerede nu at I to supplerer hinanden perfekt i omsorgen for jeres børn – sikke en ressource. Børn viser os tydeligt, hvis de ikke trives med det vi byder dem – og alt tyder på at de nyder samværet begge to.
Stol på din indre dømmekraft – du får brug for den i så mange andre henseender, så det er værd at give den opmærksomhed og respekt.
Et lille bonus-råd er at du SELV har lov til alene-tid efterhånden som børnene vokser op. Måske ikke særligt længe ad gangen mens den yngste er spæd. Men langsomt, når han kan lege selv 5 min ad gangen. Og selvom det virker umuligt lige nu, så tænk det ind fx 5 min på toilettet uden børn, 10 min med en bog mens børnene leger selv… Som forbilleder for vores børn skal vi vise og tage ansvar for at VI også har behov – ligesom vi hjælper børnene håndtere deres.
Jeg ønsker jer fortsat alt det bedste.
Venlig hilsen Linda Stæhr
Familierådgiver ved Trivsel i familien.dk
Linda Stæhr tilbyder foredrag og rådgivning af småbørnsforældre. Omdrejningspunktet er at give konkrete her-og-nu løsninger til hverdagen, og give forældrene styrke til at imødegå fremtidige udfordringer i familien med kærlighed, handleparathed og stor autoritet.
Se Lindas hjemmeside: Trivselifamilien.dk
