Jeg er splittet

Jeg er såååå sindsyg splittet indvendig ...

jeg har den her kæreste , ham jeg inderligt troede var The one , vi har begge børn , 2 stk hver ... 

Mig og mine børn har mere eller mindre boede hos ham den sidste måned ... 

Problemet er nu at han pludselig ikke magter mine børn mere , han har givet mig en uge til at rette mine børn , han mener de er uopdragne høre ikke efter man skal sige alt 10 gange osv osv ... 

Han er den eneste der ser mine børn sådan , vil gerne indskyde de kun Er 3 og 5 år ... 

Jeg aner slet ikke hvor jeg skal gøre af mig selv eller hvad jeg skal stille op , alt i min krop skriger selvfølgelig på jeg skal forlade ham , men det ønsker jeg inderst inde bare hellere ikke , samtidig er jeg bange for jeg får skadet mine børn ved at blive ... 

Jeg render med ondt i maven konstant og hele tiden , føler jeg ska rende på liste tær konstant fordi man aldrig ved hvilke humør han er i .... 

Føler han er en tikkende bombe man aldrig ved hvornår springer i luften ... Hvordan kan man elske en person så meget ??? 

Jeg ved faktisk Ole hvad jeg vil her , jeg har bare så meget brug for at fortælle nogen det ... 

Stakkels dine børn hvis de skal tvinges til at bo sammen med ham

Du og dine børn skal selvfølgelig ikke bo hos en mand der ikke magter dem, og kan finde på at fremføre den slags "trusler". Hvorfor I overhovedet bor hos ham i første omgang ved jeg ikke - men jeg havde da pakket vores ting i en fart og fundet et sted der var godt for os at være.

Når splittelsen står mellem dine børn og dit kærlighedsliv, synes jeg egentlig at det er ret lige til? Dine børn kommer først og så må du og han rode med jeres voksenproblemer senere ...

Anonym skriver:

Jeg er såååå sindsyg splittet indvendig ...

jeg har den her kæreste , ham jeg inderligt troede var The one , vi har begge børn , 2 stk hver ... 

Mig og mine børn har mere eller mindre boede hos ham den sidste måned ... 

Problemet er nu at han pludselig ikke magter mine børn mere , han har givet mig en uge til at rette mine børn , han mener de er uopdragne høre ikke efter man skal sige alt 10 gange osv osv ... 

Han er den eneste der ser mine børn sådan , vil gerne indskyde de kun Er 3 og 5 år ... 

Jeg aner slet ikke hvor jeg skal gøre af mig selv eller hvad jeg skal stille op , alt i min krop skriger selvfølgelig på jeg skal forlade ham , men det ønsker jeg inderst inde bare hellere ikke , samtidig er jeg bange for jeg får skadet mine børn ved at blive ... 

Jeg render med ondt i maven konstant og hele tiden , føler jeg ska rende på liste tær konstant fordi man aldrig ved hvilke humør han er i .... 

Føler han er en tikkende bombe man aldrig ved hvornår springer i luften ... Hvordan kan man elske en person så meget ??? 

Jeg ved faktisk Ole hvad jeg vil her , jeg har bare så meget brug for at fortælle nogen det ... 

 

Du må lægge egoismen fra dig og gå fra ham. En mand der ikk matcher dine børn kan umuligt være The one. 

Stakkels børn at skulle tvinges til at bo der 

Er ikke sikker på hvad du er splittet over? For det er vel egentlig simpelt du er med dine børn og din store kærlighed vil ikke være sammen med dine børn, ergo I er voksne i et kærlighedsforhold når børnene ikke kræver dig. 

Du oplever ikke dine børn er rædselsfulde og ønsker ikke dem ændret. Og selvom du gjorde er det jo utopisk en drastisk ændring kan ske på en uge med mindre man banker dårligdommene ud af dem. 

Du har mødt den store kærlighed og det er jo skønt, men kan den store kærlighed ikke dyrkes uden børnene skal involveres, uden I bor sammen? 

I hvert fald er det simpelt lige nu, I flytter hjem til jer selv og du dyrker kærligheden når børnene er hos far. Og hvem ved måske på sigt kan I bo sammen, men nu skal du være  mor til børnene når de er hjemme og kan være kæreste når de ikke er hjemme

For mig er det ganske enkelt en første priotet at mine børn bliver behandlet ordentlig og respekteret..  Og at de har det godt...

At være sammen med en der ikke bryder sig om, ens børn er da så forkert og egoistisk som det kan være hvis man bliver der....

Min børn kommer først, kan du ikke li dem... Bare ærgerligt så er vores liv et lukket land! 

Du er fanget i en forelskelsesrus..

INGEN der kommer med den slags trusler er the one. Det findes ikke.

ærlig talt lyder han ret ubehagelig. Fint nok at der skal laves ting om ( når to familier bliver til en) men det er sgu noget I som voksne skal gøre sammen.. I burde sammen finde ud af hvilke regler og normer der skal gælde og i den situation er det sgu et kompromis ikke den ene der diktere.

det lyder som om han føler han kan bestemme hvordan du opdrager dine bærn alene fordi det er hans hjem.. En tiggende bombe? Jeg havde sgu ikke ventet en uge. Jeg havde øjeblikkelig pakket mine ting og var smuttet. På ingen måde skulle mine børn udsættes for den slags.. Ikke engang i 5 min. At du stadig er hos ham chokere mig.. Hvorfor er du ikke gået endnu? 

Syntes faktisk det er ret egoistisk af dig fortsat at udsætte dine børn for det der.. Her må du være den voksne og tilsidesætte dine egne følelser for at beskytte dine børn

Vil du virkelig være sammen med en der ikke kan li dine børn? Hvordan ville jeres fremtid ikke se ud? Og husk at hvis dine bærn mistrives meget hos dig ja så kan det jo være det senere besluttes at de ikke skal være hos dig, eller måske ønsker de ikke at bo hos dig i fremtiden.. Er denne nye kæreste virkelig det værd?? 

Du skal ikke bo hos en mand der er sådan.

hvis 2 voksne flytter sammen og de har hver sine børn, så gør man det jo på en måde så det passer til alle og alle bliver passet godt på i forløbet. I er jo ikke blot to der skal vænne sig til hinanden, men 6 mennesker, der skal kunne finde et fodfæste.

Min mand er ikke far til min søn, men en uge efter han var flyttet ind til os, hentede han min søn fra børnehave osv, han gik lige ind og tog del i familien og gjorde så vi føler os som en familie i dag. Når han henter min søn de dage jeg ikke kan nå det, så går de hånd i hånd sammen hjem fra børnehaven og synger sange.

Den anden dag var jeg ude på en langtur med min dreng og jeg har så pakket noget mad ned, blandt andet er der tre ostehaps. Min søn siger så "mor, en til os hver og så gemmer vi lige en til min Morten".

Hvis min mand ikke er hjemme, spørger min dreng omkring 30 gange, hvor er han, hvornår kommer han hjem.

Min mand har selv to børn, men der bliver aldrig gjort forskel.

Jeg skriver dette for at fortælle dig hvordan det helst skal være når man finder the one, når man har børn.

Dine børn skal vokse op trygt - og tro mig det gør de ikke lige nu.

Flyt for Gud skyld! 

Hvis din kæreste ikke ligefrem magter dine børn så er han bestemt ikke tage One, ikke længere hvertfald. Find en lejlighed som du ig dine børn kan bo i, os kan din kæreste komme hjem til dig eller om vendt når børne er hos far. 

Stakkels børn, især når de mærker alt hvad der sker, os selvom man ikke fortæller dem det.

Dorthe1986 skriver:

Du skal ikke bo hos en mand der er sådan.

hvis 2 voksne flytter sammen og de har hver sine børn, så gør man det jo på en måde så det passer til alle og alle bliver passet godt på i forløbet. I er jo ikke blot to der skal vænne sig til hinanden, men 6 mennesker, der skal kunne finde et fodfæste.

Min mand er ikke far til min søn, men en uge efter han var flyttet ind til os, hentede han min søn fra børnehave osv, han gik lige ind og tog del i familien og gjorde så vi føler os som en familie i dag. Når han henter min søn de dage jeg ikke kan nå det, så går de hånd i hånd sammen hjem fra børnehaven og synger sange.

Den anden dag var jeg ude på en langtur med min dreng og jeg har så pakket noget mad ned, blandt andet er der tre ostehaps. Min søn siger så "mor, en til os hver og så gemmer vi lige en til min Morten".

Hvis min mand ikke er hjemme, spørger min dreng omkring 30 gange, hvor er han, hvornår kommer han hjem.

Min mand har selv to børn, men der bliver aldrig gjort forskel.

Jeg skriver dette for at fortælle dig hvordan det helst skal være når man finder the one, når man har børn.

Dine børn skal vokse op trygt - og tro mig det gør de ikke lige nu.

Mine børn forguder den her mand ... De er sp utrolig glade for ham , spæger konstant hvornår han kommer hjem hvor han er henne Osv ... 

Det er det som gør det enormt svært for mig...

ja lige nu er jeg måske egoistisk , jeg er selvfølgelig klar over jeg skal gå , og det gør jeg os ...