Hej, jeg har haft min sidste menstruation d. 5/3. Altså er den udebleven denne gang og jeg burde være 4+6, sagen er så bare den at jeg tester negativt (eller meget meget svagt positivt, stregen skal virkelig "fanges" i lyset og er så svag at vi bliver helt i tvivl om, om den er der, og så udvikler de sig heller ikke..) hvilket vel ikke er normalt hvis man er snart 5uger henne? Dog VED jeg at min ægløsning var den 27/3 og regnet efter den er jeg jo så kun 3+6 og så giver det vel Ok mening? Men hvad skal jeg gå ud fra? Er jeg 4+ eller 3+ ? Alle siger 4, men jeg ved jo at for fire uger siden var jeg ikke i nærheden af gravid eller ægløsning. Jeg er frustreret over testene og ikke at vide om jeg egentlig bare tester for tidligt eller jeg virkelig ikke er gravid på trods af udebleven menstruation.. Min menstruation er snart 14 dage forsinket, kan jeg evt. Bede min læge om en blodprøve eller gør man ikke det? jeg er først i tyverne hvis det har noget at sige. Mange hilsner herfra...
Sonjas svar
Hej med dig,
Det er meget individuelt hvor tidligt eller sent man kan teste gravid. Jeg vil dog anbefale dig altid at teste om morgenen, hvor urinen er mest koncentreret. Du skriver ikke hvor mange dage din cyklus er, for det har også noget at sige, hvornår man kan regne med, at man har ægløsning. Men hvis du VED, at du har haft ægløsning d. 27/3, så har du ganske ret, at du har testet for tidligt. Jeg vil foreslog, at du først tester om to - tre dage også selv om du er utålmodig, hvilket jeg sagtens kan forstå, at du er.
Jeg synes ikke, at der er grund til at du kontakte din læge endnu. Din læge vil tage en graviditetstest præcis som du selv teste, og nok først tage en blodprøve først når du er gået 14 dage over tid.
Jeg krydser fingre for jer!
Venlig hilsen,
Jordemoder Sonja
Sonja er uddannet jordemoder og vil besvare spørgsmål omkring graviditet og fødsel samt spørgsmål omkring den første tid efter fødslen. Hos Sonja kan du få råd og vejledning, så du kan føle dig tryg i din graviditet og klar til din fødsel.
Se Sonjas hjemmeside: DenGodeBarsel.dk
Anmeld
Citér