Han siger han vil dø?

Jeg er så træt men jeg er også stolt over hvor fattet jeg var under hele "kampen" med sønnen her til morgen. Hold da op, hvor det trækker tænder ud pt. 

Godmorgen hele beboelse. Knægten SKREEEEEG og råbte. Han ville ikke tage sit tøj på. Han ville ikke engang begynde på det. Da jeg pt ikke arbejder har vi ikke specielt travlt - så der var tid til at tage "kampen" Problemet med tøjet endte med at være et problem omkring LEGO. Fordi han ikke ville høre efter, tale pænt mm. blev konsekvensen at han ikke kunne få de udvalgte LEGO-mænd med i børnehave. Han råbte, skreg, græd, bandede, spyttede, truede med bål og brand. Jeg var rolig og fattet under hele seancen, men det holdt hårdt. Jeg talte roligt til ham. Satte ord på. Var forstående. Anvisende. Lyttende. Omsorgsfuld. MOR. 

Nu til "problemet" 

Det der gjorde stort indtryk på mig var at han nævnte at han ville dø! Han blev ved at sige: Jeg dør! Jeg dør og så ser du mig ikke mere. Jeg vil dø. Hvis ikke jeg får mit lego med så dør jeg. Jeg dør bare. 

Hold op det gjorde ondt at høre. Han sagde også at ingen ville lege hvis ikke han havde LEGO med. Åh gud mit moderhjerte. 

Jeg synes godt nok det er hårdt at have børn. 

Andre som har børn som har sagt de dør eller vil dø? Hvad har I sagt/gjort?

Mine børn truer med mellemrum med at dø. Enten fordi de ikke gider gå de 20 meter hen til hoveddøren med trætte ben 'jeg dør det gør ondt, bær mig, jeg lægger mig ned og dør, jeg kravler resten af vejen ellers dør jeg" eller også fordi de er sultne og jeg skal skynde på kartofler og frikadeller så det blir hurtigere færdigt for ellers "dør vi af sult"  Indimellem dør de fordi der er noget de ikke må, som at gå til fest eller få noget super sejt nyt legetøj. Jeg tror de har det fra deres far. Han truer ofte med at dø af ondt i maven, forkølelse, hvis opvasken er for stor eller hvis han er tørstig og der ikke er noget cola. Jeg tar det ikke så tungt. De er sjovt nok aldrig rent faktisk døde af nogen af de ting de truer med at dø af. 

Anonym skriver:

Jeg er så træt men jeg er også stolt over hvor fattet jeg var under hele "kampen" med sønnen her til morgen. Hold da op, hvor det trækker tænder ud pt. 

Godmorgen hele beboelse. Knægten SKREEEEEG og råbte. Han ville ikke tage sit tøj på. Han ville ikke engang begynde på det. Da jeg pt ikke arbejder har vi ikke specielt travlt - så der var tid til at tage "kampen" Problemet med tøjet endte med at være et problem omkring LEGO. Fordi han ikke ville høre efter, tale pænt mm. blev konsekvensen at han ikke kunne få de udvalgte LEGO-mænd med i børnehave. Han råbte, skreg, græd, bandede, spyttede, truede med bål og brand. Jeg var rolig og fattet under hele seancen, men det holdt hårdt. Jeg talte roligt til ham. Satte ord på. Var forstående. Anvisende. Lyttende. Omsorgsfuld. MOR. 

Nu til "problemet" 

Det der gjorde stort indtryk på mig var at han nævnte at han ville dø! Han blev ved at sige: Jeg dør! Jeg dør og så ser du mig ikke mere. Jeg vil dø. Hvis ikke jeg får mit lego med så dør jeg. Jeg dør bare. 

Hold op det gjorde ondt at høre. Han sagde også at ingen ville lege hvis ikke han havde LEGO med. Åh gud mit moderhjerte. 

Jeg synes godt nok det er hårdt at have børn. 

Andre som har børn som har sagt de dør eller vil dø? Hvad har I sagt/gjort?

Taget i betragtning at han skriger på den måde han gør, så er det bare hans måde at forsøge at skubbe dig til at give ham hans vilje, herhjemme er det kun sket en gang, og det var også et spørgsmål om at hun ikke måtte få sin vilje.. Det bedste man nok kan gøre (den viden har vi kun fordi min mand er pædagog ) det er at ignorere det fuldstændig og bare forsætte med at få dem igang med det de skal. Hvis der ikke bliver lagt opmærksomhed på det så stopper det også.. Finder han først ud af at du reagere på det og bliver ked af det over han siger sådan, så har han et våben imod dig HVER gang han ikke får sin vilje.. Så det er lad det gå ind af det ene øre og ud af det anede