Anonym skriver:
Ja jeg synes bare min kæreste er en kæmpe idiot. Jeg ved ikke om jeg over driver, så håber du vil give din mening til kende. For har lyst til at gokke ham en oven i hovedet (ja, bare en tanke..).
Vi har snart været sammen 5 år. Fælles søn på 4 år.
Vi har været sindsygt meget igennem, ja jeg vil sige faktisk alt. Og været gået fra hinanden, hvor jeg flyttede og meget on/off i gennem det meste af tiden af vores forhold.
I december 2015 besluttede vi os for at prøve igen. Det er som om vi bare ikke kan undvære hinanden. Jeg opsagde min lejlighed og flyttede til ham (hm igen 
) og det har faktisk gået super godt siden december men nogle gange (f.eks. idag) skulle drikke en øl med en kammerat, han kørte så hjem og han var ikke i stand til at køre, sagde han selv, fordi vi skulle handle. Sidste fredag var han til fest og de andre weekender har der også været noget hvor han drak en øl for meget. Han blev sur idag og snakkede om vores fortid. Han siger bla. "Du jo sindsyg" fordi jeg ikke vil lægge på sofaen og se en film når min søn gerne vil lege med mig
. Han siger bla. også noget i stil med "jeg er slet ikke startet med at blive gal endnu" fordi jeg vil tale om det her og han vil aldrig tale om tingene og har han aldrig ville.
Jeg vil gerne have flere børn og er ikke på p piller eller noget. Men er det det værd at bo her i hans hus som han føler det.
Det er mig der tager vores søn 80-90 % af tiden. Fælles madlavning. Fælles handle. Hans meningen og holdninger er det der gælder eller bliver han irriteret. Vi har aldrig sex og når vi har er det sådan noget hurtigt og han gider ikke gøre noget for det, altså når han er kommet er det slut. Han fyre små hvide løgne af i ny og næ. Han er ikke til at tale med og har han aldrig været, så han fortæller mig aldrig om noget han skal eller noget sjovt. Hvis han skal noget fortæller han det samme dag, selvom han har vidst det længe. Han brokker sig heeeele tiden over lige gyldige ting og over mig. Fx hvorfor har du nu vasket mit håndklæde det var helt rent(vasker det når der er alligevel en maske der skal i gang og blads til håndklædet ellers flyder det lige pludselig over).
Har ingen steder at flytte hen. Og jeg 3r glad for huset og haven. Min søn elsker jo haven. Har også en lille hund.. skriver bare det her for at høre jeres andres meninger. Er meget i tvivl om jeg skal blive her eller om jeg spilder min tid? Nogle gang er det som om vi bare er sammen pas hus og barn.
Kan ikke lide ham når han er fuld. Synes han bliver ubehagelig..
Må ærligt indrømme i virker til at i begge er en lige stor del af de fælles problemer. Det virker ikke til at være nye problemer, og alligevel vil du prøve igen. Det virker til i meget hurtigt har valgt at få barn og derefter byder barnet et meget kaotisk liv, ved at flyttet til og fra hinanden. At du vælger at sætte dig hvor du står, ved at "prøve igen" og samtidig sige lejlighed osv op, er ikke eet smarteste. Du må tage et valg nu og holde fast i det valg, ig tilbyde jeres fælles barn en stabil og tryg hverdag. At i ikke bruger prævention er over min fatteevne og synes det virker som om i begge generelt har jogget i spinaten. Den store taber i jeres rod det er og bliver barnet 
