Eksperthjælp: Nedsat sædkvalitet , henvisning eller ?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

677 visninger
0 svar
0 synes godt om
8. april 2016

Lisbeth Jess

Hej Lisbeth.
Mit spørgsmål går på henvisning til behandling.
Vi er igang med 8. cyklus, hvilket jo egentlig ikke er særlig lang tid. Men for en måneds tid siden fik min kæreste tjekket hans sædkvalitet, som viste sig at være betydeligt nedsat (i alt 5 mill. sædceller, hvoraf 51% bevæger sig fint, mener jeg...), og skal tjekkes igen i slutningen af april. Hvis den viser betydeligt nedsat sædkvalitet igen, bliver vi så tilbudt en henvisning - eller skal vi fortsat forsøge på den naturlige måde?
Vi er begge 25 år, og normalt sunde og raske. Det er vores begges første barn/forsøg på at få et barn.
Jeg fejler ikke noget (hvad jeg ved af...). Min cyklus svinger mellem 28-35 dage. Denne cyklus muligvis kun 26 dage pga. meget tidlig ægløsning. Jeg har haft en cyste (med gammelt blod i på ca. 3cm i diameter) på venstre æggestok, og har fået fjernet en sprængt blindtarm for 10 år siden.
Det er ikke fordi jeg er direkte utålmodig, mere nysgerrig for, hvad vores muligheder er.



Lisbeths svar

Hej !

Deter så godt I har fået undersøgt sædkvaliteten hos din mand. Som jeg forstår dine oplysninger er der ca 2,5 mill sædceller der bevæger sig fint.

Hans sædkvalitet er meget nedsat. Om I bliver henvist er nok afhængig af den næste test. Hvis den fortsat er så lav, mener jeg I er klar til en henvisning. Grænsen går vist på 2 mill sædceller.

Der skal selvfølgelig kun en sædcelle ind i ægget, men alle de ekstra millioner bearbejder beskyttelseslaget omkring ægget, så der bliver en let adgang til den hurtigste sædcelle.

Hvis I ikke bliver henvist med det samme, er der rigtig mange ting ,han selv kan gøre for at bedre kvaliteten.

Kost, træning, rygning motion. alkohol,vitaminer og mineraler, parabener , tilsætningsstoffer, solcreme, tøj, . Ja der rigtig mange faktorer der kan hindre eller bedre sædkvaliteten.

Læs på nettet der er meget hjælp at hente der. Pas på din sæd mand, er en af siderne.

Dine tidligere sygdomme tror jeg ikke har betydning for en graviditet. Du har ægløsning og du har en rimelig regelmæssig menstruation.

Held og lykke fremover.

Varme Hilsner og God Week end.



Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.

Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.