Ny kæreste hvis det ikke går?

Hej alle i dejlige mennesker herinde. 

Min kæreste og jeg er i gang med at få udreddet om det overhovedet er muligt for os at få børn sammen. 

Det har selvfølgelig medfødt en snak om hvad der så skal ske hvis svaret er vi ikke kan få børn sammen. 

Min kæreste ønsker ikke at adoptere, for mig er det en mulighed. Men så har vi også haft en snak om om vi så skulle gå hver til sit. 

Vi var heldigvis enige om at det ikke kom på tale 

Jeg synes selv det er utroligt fornuftigt at få taget snakken. 

Er der andre herinde der har været nødt til at tage den snak? Og hvad kom i frem til og hvorfor? (Hvilke argumenter)

Anonym skriver:

Hej alle i dejlige mennesker herinde. 

Min kæreste og jeg er i gang med at få udreddet om det overhovedet er muligt for os at få børn sammen. 

Det har selvfølgelig medfødt en snak om hvad der så skal ske hvis svaret er vi ikke kan få børn sammen. 

Min kæreste ønsker ikke at adoptere, for mig er det en mulighed. Men så har vi også haft en snak om om vi så skulle gå hver til sit. 

Vi var heldigvis enige om at det ikke kom på tale 

Jeg synes selv det er utroligt fornuftigt at få taget snakken. 

Er der andre herinde der har været nødt til at tage den snak? Og hvad kom i frem til og hvorfor? (Hvilke argumenter)

Vi vil videre med ægdonation i udlandet. Det har aldrig været på tale at gå hver til sit. Men derimod finde en løsning vi begge kan leve med :-) 

Vi havde snakken efter vi mistede Isaac for vi vidste jo ikke hvordan det ville ende, og selvom man siger at chancen for at miste 2 gange, ja så går man altså hele tiden med tanken om at det er sket en gang så selvfølgelig kan det ske - derfor har vi snakket om hvad nu hvis...

Min mand ønsker IKKE sæddonor og det accepterede jeg 100 %. Han sagde flere gange at hvad nu hvis du så skal finde en anden for at din drøm går i opfyldelse - jeg sagde at det kom slet slet ikke på tale.

Vi kom frem til at skulle det ende helt skidt som bliver det adoption 

Men nu er jeg gravid og vi håber og krydser for at alt går som det skal 

Puha - her berør du virkelig noget af det allermest ømtålelige i forhold til barnløshed... jeg at det er rigtig vigtigt netop at tage nogle af de rigtig svære snakke undervejs...

Vi gjorde det også - dog med udgangspunkt i "hvad er plan B hvis det aldrig lykkes" og ikke med udgangspunkt i overvejelser om eventuelt at gå fra hinanden. For os var ønsket om et barn et fælles ønske - alt opslugende - men det har aldrig strejfet mig at det skulle være uden ham. Han var en af grundene til at jeg ønskede børn. Ikke omvendt.

Men jeg havde behov for en plan B. Min mand havde det svært med tanken om adoption, vi havde det begge svært med tanken om donor. Vi nåede til at førstnævnte ville være mest realistisk og at min mand løbende skulle forholde sig til tanken undervejs i vores forløb - samt at vi evt. ville opsøge hjælp til at blive afklarede med processen hvis det blev nødvendigt. Udgangspunktet var dog altid en fælles løsning.

Jeg finder det usandsynligt at I får af vide at I ikke kan få børn sammen - men godt med andre. Formentlig vil én eller begge af jer have et eller flere problemer, som man vil forsøge at behandle.

Rigtig meget held og lykke!

Anonym skriver:

Hej alle i dejlige mennesker herinde. 

Min kæreste og jeg er i gang med at få udreddet om det overhovedet er muligt for os at få børn sammen. 

Det har selvfølgelig medfødt en snak om hvad der så skal ske hvis svaret er vi ikke kan få børn sammen. 

Min kæreste ønsker ikke at adoptere, for mig er det en mulighed. Men så har vi også haft en snak om om vi så skulle gå hver til sit. 

Vi var heldigvis enige om at det ikke kom på tale 

Jeg synes selv det er utroligt fornuftigt at få taget snakken. 

Er der andre herinde der har været nødt til at tage den snak? Og hvad kom i frem til og hvorfor? (Hvilke argumenter)

Ja det har vi også været nød til. ved mig er dit mig den galt med, og vi har 6 forsøg tilbage i det offenlig inden vi selv skal betale (dette vil vi aldrig kunne få råd til pt) vi begge på su..  Men jeg har sagt at hvis det ikke lykkes, de 6 forsøg. så går jeg fra ham, fordi jeg ikke vil stå i vejen for at han ikke kommer til at få børn. jeg elsker ham rigtigt højt men jeg ved hans største ønske er at få et barn  

Anonym skriver:

Hej alle i dejlige mennesker herinde. 

Min kæreste og jeg er i gang med at få udreddet om det overhovedet er muligt for os at få børn sammen. 

Det har selvfølgelig medfødt en snak om hvad der så skal ske hvis svaret er vi ikke kan få børn sammen. 

Min kæreste ønsker ikke at adoptere, for mig er det en mulighed. Men så har vi også haft en snak om om vi så skulle gå hver til sit. 

Vi var heldigvis enige om at det ikke kom på tale 

Jeg synes selv det er utroligt fornuftigt at få taget snakken. 

Er der andre herinde der har været nødt til at tage den snak? Og hvad kom i frem til og hvorfor? (Hvilke argumenter)

Vi har ikke taget snakken, men tror ikke vores forhold vil holde, hvis vi ikke ender med at kunne få børn. Hårdt men tror simpelthen det vil ende med at bryde os op. Dog klynger jeg mig fast til ideen om, at folk (der har levedygtig sæd og æg) primært må opgive ideen om biologiske børn, hvis de løber tør for tid eller penge (her er der stadig 20 år til jeg er i start 40'erne) og pengene skal i hvert fald ikke stoppe os, såååå, jeg holder håbet højt. 

Men en spændende debat, som vi også har berørt herhjemme, men af ovenstående grunde på et mere abstrakt plan. 

Den snak har aldrig været på tale her og heller ik tanken for mit vedkommende 

vi har altid været enige om sku der donor på så kom der det, lykkedes det ikke, så var hjemme insiminering også på tale, og ellers var det bare sådan det var 

vi mistede vores anden søn -  4 dage gammel og har et langt og opgslidene forløb på snart 2 år. bag os. vi har kastet håndklædet i ringen. 

vi står og flytter til udlandet og hvis alt går godt adoptere vi der hvor vi skal bo om 2 år. 

skal måske siges min kæreste intet fejler - det mig der fejler noget. 

Nu kæmpe min mand og jeg også. Vi er ikke sikker på vi kan få en nummer 2. Men vi blev enige om hvis vi ikkw kunne få børn med hinanden ville vi åbne vores egen restaurant. Så skulle det være vores baby sammen. 

Det med at gå fra hinanden kom aldrig på tale. Jeg kan ikke se mig få børn med andre end ham og min kærlighed til ham vægtede højere end at få bøn med en anden bare for at få barnet. Med en ny er der jo ingen garanti heller plus det kan sgu tage lang tid at finde en ny.

samtidig tænker jeg kærligheden mellem hinanden altid ville være der og det kunne skabe enorme problemer i det nye forhold

Anonym skriver:

Hej alle i dejlige mennesker herinde. 

Min kæreste og jeg er i gang med at få udreddet om det overhovedet er muligt for os at få børn sammen. 

Det har selvfølgelig medfødt en snak om hvad der så skal ske hvis svaret er vi ikke kan få børn sammen. 

Min kæreste ønsker ikke at adoptere, for mig er det en mulighed. Men så har vi også haft en snak om om vi så skulle gå hver til sit. 

Vi var heldigvis enige om at det ikke kom på tale 

Jeg synes selv det er utroligt fornuftigt at få taget snakken. 

Er der andre herinde der har været nødt til at tage den snak? Og hvad kom i frem til og hvorfor? (Hvilke argumenter)

Vi havde også "snakken" jeg ville gerne både sæddonor og evt. Adoption, men han ville kun gå med til anonym sæddonor hvor vi spurgte en af hans brødre. Det ville være for mærkeligt for mig, selvom tanken vel egentlig er fin. Han har to børn fra tidligere og jeg vidste at jeg skulle have børn, så aftalen var at gå hver til sit ifald vi ikke kunne få børn sammen. Det blev heldigvis ikke aktuelt