Når man bare ikke kan mere...

Ved dette indlæg kommer til at lyde ret egoistisk, men har været sengeliggende siden uge 20 og ikke kunnet noget som helst. Er i dag 35+3 og tænkte om man kan blive sat i gang i nærmest fremtid efter eget ønske? Ved den lille spir har bedst af at blive derinde lidt endnu, men min krop kan bare ikke mere. Skal have hjælp til at komme på wc, i bad, spiser ikke rigtigt, har svært ved at trække vejret, hovedpine hver dag... Dette er bare nogle af de ting der gør det hele uoverskueligt...

Det kan jeg ikke forestille mig. Så havde JM og læge nok grebet ind allerede. 

Desværre. De sidste uger trækker tænder ud. Brug din JM, og få vendt tingene med hende. Hun er trods alt professionel. 

Jeg tænker ikke at man kan blive sat igang efter eget ønske - men man kan blive sat igang hvis det skønnes yderst nødvendigt af hensyn til mor eller barn.

Er du i kontakt med din læge eller jordemoder? 

Hvis ikke, vil jeg anbefale dig det. Så kan I evt sammen tale om mulighederne. Måske der findes nogle tiltag som kan lindre din tilstand - for det lyder absolut ikke rart!

Held og lykke!  

AnjaHM skriver:

Jeg tænker ikke at man kan blive sat igang efter eget ønske - men man kan blive sat igang hvis det skønnes yderst nødvendigt af hensyn til mor eller barn.

 

Er du i kontakt med din læge eller jordemoder? 

Hvis ikke, vil jeg anbefale dig det. Så kan I evt sammen tale om mulighederne. Måske der findes nogle tiltag som kan lindre din tilstand - for det lyder absolut ikke rart!

 

Held og lykke!  

 

Ind og ud af sygehuset men de kan ingen ting finde i div. prøver... 

Havde glædet mig super meget da alle jeg kender siger en graviditet er noget helt specielt. Min mand og jeg vil gerne have mere end den ene vi venter os nu, men må indrømme jeg er blevet en anelse skræmt og ikke ved om jeg kan overskue endnu en graviditet ude i fremtiden. 

Jeg tror "tidligst" du kan forvente en igangsættelse fra 38+0. 

EBK skriver:

Det kan jeg ikke forestille mig. Så havde JM og læge nok grebet ind allerede. 

Desværre. De sidste uger trækker tænder ud. Brug din JM, og få vendt tingene med hende. Hun er trods alt professionel. 

JM har mere travlt med at sende mig videre i systemet til div. test for misbrug så de har ikke været til meget hjælp...

Anonym skriver:

JM har mere travlt med at sende mig videre i systemet til div. test for misbrug så de har ikke været til meget hjælp...

Så lyder det jo til at det er lidt mere i det end bare "lige" graviditetsgener, når hun har vurderet at det var nødvendigt.

Anonym skriver:

Ved dette indlæg kommer til at lyde ret egoistisk, men har været sengeliggende siden uge 20 og ikke kunnet noget som helst. Er i dag 35+3 og tænkte om man kan blive sat i gang i nærmest fremtid efter eget ønske? Ved den lille spir har bedst af at blive derinde lidt endnu, men min krop kan bare ikke mere. Skal have hjælp til at komme på wc, i bad, spiser ikke rigtigt, har svært ved at trække vejret, hovedpine hver dag... Dette er bare nogle af de ting der gør det hele uoverskueligt...

Tror der skal en del til før de overhovedet overvejer det før fulde 38 uger. 

Du må være tilknyttet læge, jordemoder, afdeling på sygehuset og du skal vende det med dem og bede om en slutdato måske det kan hjælpe også selv om den først er 40 fulde uger. Jeg fik selv en slutdato (var ikke fysisk belastet af graviditet men mentalt) og bare det jeg vidste den dag og så hjælper de mig gjorde jeg kunne nyde sparkene, nyde dagene....

EBK skriver:

Så lyder det jo til at det er lidt mere i det end bare "lige" graviditetsgener, når hun har vurderet at det var nødvendigt.

Har meget at gøre med at jeg kendte min første JM privat og hun derfor også vidste hvem jeg var og hvad for noget sport jeg dyrkede. Så flyttede min mand og jeg og nogle uheldige notater(fra min tid som eliteudøver i en såkaldt "værtshus" sport) har så gjordt de sendte os videre i systemet uden at der egentligt er noget om det...