Eksperthjælp: Knap 2-årig vågner om natten

Linda Stæhr

Hej vi har problemer med at få vores datter på 1 år og 7 mdr til at sove om aftenen. Først da hun var 11 mdr slap hun flasken hun fik i løbet af natten (hun blev ammet til hun var ca 6 mdr...) det gik rigtig godt i ca 2 mdr hvorefter hun begyndte at ville have mælk om natten igen. Hun ville typisk have 2-3 flasker udover den hun fik til at falde i søvn på! Hvis vi gav hende sut, vand, nærhed eller trøst blev hun nærmest hysterisk og det var kun mælken der hjalp. Da vi efter ca 6 mdr ikke kunne komme ud af det begyndte jeg at sove hos hende når hun græd første gang og ved at jeg var hos hende blev hun rolig og efter et par uger blev hun vender fra mælken
Nu hvor det er gået godt et par uger er hun begyndt ikke at ville falde i søvn om aftenen. Hun er altid blevet lagt ind med sin mælk i sutteflasken og er selv faldet i søvn. Døren har været lidt åben i starten og er så blevet lukket. Det virker som om hun falder i søvn/er ved at falde i søvn og så starter festen! Hun bliver ked af det, hopper i sengen, ligger uroligt og kan ikke finde ro. Dette tager 1 1/2-2 timer... Vi er hos hende imens. Vi har prøvet at være stille, synge, snakke sagte og sige at hun skal sove men det hjælper ikke før lang tid. De fleste aftner får hun så en ekstra mælk som hun (noglegange) falder i søvn med.
Vi er ved at være desperate... Hvordan skaber vi et godt soveritual for hende/undgår at hun vågner så hun mister dyrbar søvn?
Mvh Sabrine

Lindas svar

Kære Sabrine

Uha det der natteroderi er til at blive tosset af.

Jeg kan høre, at I er gode til at mærke hendes behov og støtte hende (da hun skulle vænnes fra mælken) – ikke alle forældre kan aflæse at deres barn faktisk har brug for mere nærhed og tryghed og magte at give det. Godt klaret så langt. Det er ikke et krav at I skal ligge inde hos hende – men måske netop jeres barn har brug for dette- det ved kun I.

Tillid til forældrenes stålsatte vilje

Det lyder dog også som om I har fået en datter med et godt temperament – mon det er sandt? Et sted at starte er ofte i dagstimerne, hvor der er mere overskud for alle parter. Hvis hun i dagtimerne er fuldstændig klar over, at et nej betyder nej. Og at et krav (fx spis med skeen) bliver fulgt op med hjælp og støtte indtil det sker. Hvis din datter i fredstid i dagtimerne kan stole på det du siger og kræver af hende, vil det være lettere at acceptere at lægge sig til at sove om natten, når du ber hende om det. Specielt hvis du derefter følger op på det med et minimum af underholdning.

Det kan være trøstende at vide, at børn faktisk godt må blive frustrerede og vrede om natten, hvis vi er der, viser at vi forstår vreden og ikke selv hidser os op, så VIL vores fasthed og kedelige fremtoning smitte barnet, så det falder mere til ro.

Samtale om natten

Det lyder til, at de metoder I bruger om natten alle indeholder at I taler/synger til hende. Overvej at gøre det ordløst (næsten) i stedet. Ord aktiverer sprogcentret i hovedet på et lille barn, der er ved at lære sprog. Overvej bare at lægge en beroligende hånd på kroppen (jeg hører hun har brug for fysisk tryghed), hvis I vil vise, at hun skal falde til ro. Ordet ”Sh” i et mildt tonelejde kunne fx være eneste kommunikation.

Mit sidste råd er accept: Accepter at dette tager tid og overskud. Sid/lig inde i hendes rum, men sig så lidt som muligt. Det vigtigste råd er at I viser hende venlighed og tålmodighed uanset – og det gør I bedst hvis I forliger jer med at dette vil vare lidt tid (og selv får sovet ud på andre tidspunkter af døgnet).

Den accept og tålmodighed I viser hende vil hun forbinde med det at falde i søvn: Et trygt og godt sted uden bebrejdelser og tunge følelser – men et kedeligt sted.

Mange forældre har svært ved at undgå at skælde ud, lyde irriterede, lægge barnet vredt ned i sengen osv. Men alt dette ville sende signal om, at hun gør noget forkert/er forkert og vil gøre det mere træls at være i sengen.

Tilbage er kun at sige: Nogle børn har det bare med at vågne mere om natten end andre (jeg taler af personlige erfaring her) Det bedste redskab er ro – kedsomhed – anerkendelse. Det er jo også træls for barnet. Og den bedste gave vi kan give i den forbindelse er, at hun finder freden i sig selv gennem ro – kedsomhed og anerkendelse af sig selv.

Min personlige erfaring

Min egen datter på 4 år har altid haft et svingende og afbrudt søvn-mønster i perioder. Om det er forandringer i hendes indre eller forandringer i hendes omverden hun reagerer på ved jeg ikke. Men hun har nu lært at ligge stille og kede sig, men anerkende sig selv i en time- halvanden ad gangen i nogle perioder. Jeg kigger til hende indimellem, når hun synes det bliver for træls – og roser hende for at være stille og bare vente på at sove igen. Dette har hun lært gennem ro – kedsomhed – anerkendelse.

Jeg ønsker jer alle alt det bedste.

Venlig hilsen Linda Stæhr

Familierådgiver ved Trivsel i familien.dk