hej,
Jeg har gennem nogle måneder datet en dejlig mand, og han har netop fortalt sine børn på 12 og 15, at han har fået en kæreste. Vi er blevet enige om, at det er en god ide at vente med at jeg møder dem og de møder mig - bl.a. fordi det ikke er mere end et halvt år siden forældrene blev skilt, og det er fint at de kan vænne sig til tanken. Men også fordi jeg ikke har travlt med det og forestiller mig at det også er overvældende for mig, og endelig vil vi gerne nyde hinanden uden komplikationer.
Nu har den yngste dreng anmodet om at vi skal blive venner på Facebook. Jeg har ikke lyst til at være venner med ham på FB. Både fordi jeg ikke har mødt ham endnu, men også fordi jeg synes, det er alt for privat. Samtidig synes jeg det er forkert, hvis han kun skal få et indtryk af mig gennem et socialt medie - så kan forestillingerne rigtig vokse. Og der er jo ingen er os, der ER den profil, vi præsenterer på FB. Jeg kan ikke finde ud af, hvordan jeg skal afvise ham, og hvordan jeg skal forstå hans anmodning. Er det et udtryk for at han er nysgerrig, og evt. interesseret i at møde mig eller klar til det? Børn bruger jo også medier som facebook mere lemfældigt, så det er ikke sikkert der ligger så meget i det? Og hvordan kan jeg afvise ham på en ordentlig måde, samtidig med jeg respekterer mine egne grænser?
Jeg ser frem til at høre dine overvejelser og erfaringer!
mvh Maria
Lindas svar
Kære Maria
Ja Facebook er både en velsignelse men samtidig en potentiel skæv vinkel at lære hinanden på.
Mit råd i den slags spørgsmål er altid den største grad af kærlig ærlighed!
Måske du via din kæreste kan lade din søn vide, at du gerne vil møde ham personligt, før I bliver venner på Facebook… fordi det er vigtigere at møde personen end profilen – det tror jeg sagtens at børn på 12 og 15 forstår. De ved allerede at profil og person er to forskellige ting og kan sandsynligvis respektere det selvom det ikke er den måde de plejer bruge FB på.
Jeg er selv lidt gammeldags med Facebook og ser det lige så meget som en blotlægning af personlige oplysninger, som jeg ikke giver til hvem som helst – i hvert fald ikke før for to år siden, hvor jeg blev selvstændig og ikke længere kunne distancere min private fra min professionelle profil nær så let. Her valgte jeg at rydde grundigt op i min elektroniske spor og være mere åben over for de som ønskede at møde mig – både personligt og på de sociale medier.
Jeg går meget stærkt ud fra at din kærestes søn kun er positivt nysgerrig. Den måde børn håndterer forandringer er ofte ved at søge så meget viden som muligt. Det er klart, han har brug for at vide, hvem han overlader sin far til!
Overvej derfor om I snart skal mødes… bare kort tid, fx på en cafe – bare for at hilse på hinanden. Det var jeres valg at sige det højt – så må I også tage ansvar for den mængde spørgsmål det giver. Den type oplysning (at far har fået ny kæreste og på sigt måske en bonus-mor for børnene) er ikke til at vente på.
Selvom I ønsker at give hinanden tid, så vil jeg opfordre jer til, at stille børnenes nysgerrighed på en eller anden måde. Ellers kan de nå at danne mange tanker/historier/billeder i hovedet inden i mødes – som I så skal kæmpe med senere. Facebook dilemmaet er jo kun en lille bitte brik af mange andre beslutninger i denne sammenhæng – så svaret er: kærlig ærlighed.
Venlig hilsen Linda Stæhr
Familierådgiver ved Trivsel i familien.dk
Linda Stæhr tilbyder foredrag og rådgivning af småbørnsforældre. Omdrejningspunktet er at give konkrete her-og-nu løsninger til hverdagen, og give forældrene styrke til at imødegå fremtidige udfordringer i familien med kærlighed, handleparathed og stor autoritet.
Se Lindas hjemmeside: Trivselifamilien.dk
