Jeg har en datter, som er mere eller mindre en mini-me. Kærlig, omsorgsfuld, lettere sensitiv og empatisk, men også stædig som et æsel (!!) og temperamentsfuld.
Og jeg er i tvivl om, hvad jeg skal gøre, når hun ikke hører efter. Min søn er en anden snak - jeg kan præsentere ham for en mulig konsekvens "hvis ikke" eller aflede ham, og så hører han efter. Men vil hun ikke noget, så holder hun stædigt fast.
Fx i eftermiddag. Børnene blev bedt om at rydde op på deres værelser. Da jeg kom op til hende, var hun ikke begyndt og nægtede at gøre det. Forklarede hende pænt om, at vi hjælper hinanden herhjemme, og derfor måtte man også rydde op efter sig. Men hun blev fuldstændig hysterisk (forstå mig ret, bryder mig ikke om det ord egentlig) og nægtede. Men hvad så? Så kan jeg fx udelukke et privilegier hvis ikke hun gør det, men hun er ligeglad med konsekvensen. Og så står jeg i sidste ende i en situation at der er en konsekvens, men der er stadig ikke ryddet op på værelset. Jeg kan jo ikke fysisk tvinge hende til at rydde op.
Lige som hvis vi går hjem fra BH og hun nægter at gå. Så er der bare ikke noget at rafle om, uanset hvordan jeg enten afleder, forsøger at gøre situationen positiv eller konsekvens-handler. Hun går IKKE et skridt længere. Og kan jo ikke stå det hele dagen, når jeg har lillebror med, og går ikke bare fra hende på en befærdet vej.
Så ja. Lige min stædighed ærgrer det mig hun har arvet 
hvordan får jeg hende til at gøre noget hun SKAL, når intet tilsyneladende virker?
Hun et 4.5 år gammel 
og jeg er klar over, at modstanden er en naturlig del af alderen. Det et fair, og vi taler rigtig godt sammen om følelser og den slags og bruger meget anerkendelse. Men almindeligt eller ej, skal hun jo ikke kunne sno sig uden om uønskede aktiviteter med stædigheden
ord der fuldstændig beskriver min kære datter og hvor har vi kæmpet med samme...
vi har haft god erfaring med belønninger fremfor afstraffelse. Konsekvenser fungerer ikke, men det har belønningssystem gjort for os.
vi har arbejdet stille og roligt med én ting ad gangen. fx. har vi haft udfordringer med at komme ud af døren om morgenen, hvor det at tage overtøj på var en massiv konflikt HVER DAG. Belønningen er, at min datter får en vingummibamse når hun har "klaret opgaven", at få overtøj på.
samme system har vi brugt til alle se andre områder, hvor vi - som er ofte - møder konflikter i... Det har hjulpet her og meningen er selvfølgelig, at trække belønningen væk, når konflikten på det område der arbejdes på er løst.
vi har fx. en kamp med vores datter for tiden, der går ud på at hun nægter at gå i bad. Vi bruger samme system og det er faktisk ikke altid det fungerer, når det ikke fungerer holder vi fast i at det er det kun skal... der kan gå en halv til en hel time før hun giver op og det går som regel ikke stille for sig... men vi oplever, at hun alligevel gør det til sidst og så får hun også hendes belønning bagefter badet... havde der ikke været en "gulerod" i den anden ende, ville hun ikke have gjort det, da det i hendes optik ville have været meningsløst.
belønninger behøver ikke at være slik, det kan være alt muligt andet og mankan også samle belønningens sammen, så barnet sparer op til en ting det ønsker sig - den fungerer ikke herhjemme, men måske hos jer.
når man belønner for god adfærd fremfor at "skælde ud" på uhensigtsmæssig adfærd, rettes fokus på de positive ting og herhjemme har det haft en rigtig god effekt.
pøj pøj 
