Ingen fodboldtræning

Jeg er simpelthen ved at være godt træt af vores søn som er 5½. Han prøver konstant grænser af. Han skaber sig og taler grimt og jeg ved ikke hvad. Idag måtte vi aflyse fodboldtræning fordi han talte grimt, smed med sit tøj, ikke ville tage det på og bare surmulede. Han fik en chance til at "at tage sig sammen" og få tøj på og vi ville gerne hjælpe men ikke når han taler grimt mm. Idag var konsekvensen at han ikke kom til fodbold. Det blev han selvfølgelig meget ked af. Men der er altså grænser. Hvad mener I? Var det for hård en konsekvens? Eller er det ok? 

Anonym skriver:

Jeg er simpelthen ved at være godt træt af vores søn som er 5½. Han prøver konstant grænser af. Han skaber sig og taler grimt og jeg ved ikke hvad. Idag måtte vi aflyse fodboldtræning fordi han talte grimt, smed med sit tøj, ikke ville tage det på og bare surmulede. Han fik en chance til at "at tage sig sammen" og få tøj på og vi ville gerne hjælpe men ikke når han taler grimt mm. Idag var konsekvensen at han ikke kom til fodbold. Det blev han selvfølgelig meget ked af. Men der er altså grænser. Hvad mener I? Var det for hård en konsekvens? Eller er det ok? 

Jeg synes det er fair - han fik en advarsel og blev gjort opmærksom på konsekvensen, hvis ikke han hørte efter. Det gjorde han så ikke, derfor konsekvens.

Dog baseret på, at jeg ikke ved, hvad der ellers sker i hans liv. Det er baseret på antagelsen at det er almindelig børnetrodsighed

Jeg tænker det ka være en ok konsekvens, hvis i har forklaret ham at grunden til at han ik kom til træning, var pga at han ik hørte efter, talte grimt osv, når der var kommet ro over tingene, og ik mens det stod på.

Afhængig af hvor gammelt barnet er og hvor meget træning betyder for ham, ska det nok huske sammenhængen, næste gang. Vh stine

Anonymor skriver:

Jeg synes det er fair - han fik en advarsel og blev gjort opmærksom på konsekvensen, hvis ikke han hørte efter. Det gjorde han så ikke, derfor konsekvens.

Dog baseret på, at jeg ikke ved, hvad der ellers sker i hans liv. Det er baseret på antagelsen at det er almindelig børnetrodsighed

Ja han er virkelig strid for tiden... Han høre ikke efter. Han råber, skaber sig, bander m.m Han starter i SFO til maj så måske der sker en masse for tiden men vi bliver jo nød til at sætte nogle grænser.

StineW79 skriver:

Jeg tænker det ka være en ok konsekvens, hvis i har forklaret ham at grunden til at han ik kom til træning, var pga at han ik hørte efter, talte grimt osv, når der var kommet ro over tingene, og ik mens det stod på.

Afhængig af hvor gammelt barnet er og hvor meget træning betyder for ham, ska det nok huske sammenhængen, næste gang. Vh stine

Talt selvfølgelig med ham om det senere på dagen. Han sagde han synes det var ærgeligt. Men han ville ikke tale så meget om det. Så tænker det må have gjort indtryk at vi rent faktisk meldte afbud til fodbold idag.

Anonym skriver:

Ja han er virkelig strid for tiden... Han høre ikke efter. Han råber, skaber sig, bander m.m Han starter i SFO til maj så måske der sker en masse for tiden men vi bliver jo nød til at sætte nogle grænser.

Der er jo altid noget der er alderen. Det er enormt hårdt nogen gange. Men en god hovedregel er, at ofte bliver der mere af den adfærd,  vi fokuseret på. Så ligger der meget vægt på den negative adfærd, kommer vi ofte helt uønsket til at forstærke den og øge hyppigheden af den. Derfor er det vigtigt at sætte grænser, som i gør, men også bruge meget krudt på at italesætte det gode han gør, og give alt det 'rigtige' spandevis af opmærksomhed. 

Sideløbende med dette bør i også anerkende hans følelser. Det kan man godt uden at sige, at det er okay at handle sådan. "Jeg kan godt se, at du er rigtig vred lige nu". 

Med mine børn, tager jeg ofte en snak når den dårlige adfærd er ovre, hvor vi taler om det. For jo mere følelsesmæssigt påvirker vi mennesker er, jo mindre modtagelige er vi for logik og rationalitet. Det er derfor det ikke rigtig hjælper med de store pædagogisk snakke imens barnet stadig er ophidset. Men så at følge op på det, når barnet er faldet til ro. 

Eksempel: min datter blev helt ude af den af hysteri, fordi hun tog noget legetøj fra sin lillebror, hvilket jeg så irettesat hende for. Bagefter snakkede vi om det: "Jeg kunne godt se, at du blev rigtig vred der. Kan du prøve at fortælle mig hvorfor?" Så forklarer hun. Så siger jeg "Det er også helt okay, at blive vred, når man ikke kan få lov at lege med det man gerne vil. Men det er IKKE okay at tage legetøj fra *****". Vi taler meget om, at man altid har ret til at have sine følelser, men at det ikke betyder, at man af den årsag har lov til en bestemt adfærd. Sagt på børneniveau.

På den måde viser man og demonstrerer man empati og indlevelse i barnets verden på en måde, hvor barnet føler sig forstået - men samtidig får man sat nogle grænser for, hvad der er acceptabel adfærd, og lærer også barnet at regulere sine følelser. Fx også ved at sige "det er okay at blive rigtig gal ind imellem, men det er ikke okay at sparke mor!" - og så komme med alternativer til, hvad man så kan gøre med de sure følelser. 

Håber du kan bruge det til noget - forstår godt det er hårdt! 

Anonym skriver:

Jeg er simpelthen ved at være godt træt af vores søn som er 5½. Han prøver konstant grænser af. Han skaber sig og taler grimt og jeg ved ikke hvad. Idag måtte vi aflyse fodboldtræning fordi han talte grimt, smed med sit tøj, ikke ville tage det på og bare surmulede. Han fik en chance til at "at tage sig sammen" og få tøj på og vi ville gerne hjælpe men ikke når han taler grimt mm. Idag var konsekvensen at han ikke kom til fodbold. Det blev han selvfølgelig meget ked af. Men der er altså grænser. Hvad mener I? Var det for hård en konsekvens? Eller er det ok? 

Jeg er tilhænger af konsekvens når der er logik mellem handling og konsekvens: du kan ikke komme til fodbold hvis du ikke tager tøj på for så kan vi ikke nå fodbold - det er i min verden logik. Men hvis det er du vil ikke tage tøj på kl 8, derfor melder jeg afbud til din fodbold kl 15, det er ikke logik for mig og vel egentlig heller ikke for er barn. 

Jeg tror det er super vigtigt at vise din søn grænsen. Nu bliver jeg sørme gal over du taler sådan til mig og jeg siger klart og tydeligt stop. 

Derudover vil jeg sige jeg har en dreng på samme alder, der også om en måned skal starte i SFO - har prøvet det to gange før og ved de er utrygge, de har en masse følelser der bumler rundt, men de kan ikke sætte ord på og forstår dem måske dårligt nok og derfor reagerer de (og det bliver de ved med også når de er skiftet). Jeg selv prøver overvejende at guide til god adfærd fremfor at "straffe" den dårlige. Dvs. Inde rigtig dåelige perioder kan vi have stjernesystem hvor man får stjerner når man kan - ja ja gammel bolche pædagogik men det virker, også fordi man her fortæller om hvordan opnår succes og ikke om hvordan man gør forkert. Man vender situationen om og roser for det de kan. Det kan fx være: jeg kan selv tage tøj på om morgen på 10 minutter. Så lægges tøjet frem, æggeuret på 10 min og et klistermærke når det lykkes. For umiddelbart vil børn som udgangspunkt gerne lykkes. 

lineog4 skriver:

Jeg er tilhænger af konsekvens når der er logik mellem handling og konsekvens: du kan ikke komme til fodbold hvis du ikke tager tøj på for så kan vi ikke nå fodbold - det er i min verden logik. Men hvis det er du vil ikke tage tøj på kl 8, derfor melder jeg afbud til din fodbold kl 15, det er ikke logik for mig og vel egentlig heller ikke for er barn. 

Jeg tror det er super vigtigt at vise din søn grænsen. Nu bliver jeg sørme gal over du taler sådan til mig og jeg siger klart og tydeligt stop. 

Derudover vil jeg sige jeg har en dreng på samme alder, der også om en måned skal starte i SFO - har prøvet det to gange før og ved de er utrygge, de har en masse følelser der bumler rundt, men de kan ikke sætte ord på og forstår dem måske dårligt nok og derfor reagerer de (og det bliver de ved med også når de er skiftet). Jeg selv prøver overvejende at guide til god adfærd fremfor at "straffe" den dårlige. Dvs. Inde rigtig dåelige perioder kan vi have stjernesystem hvor man får stjerner når man kan - ja ja gammel bolche pædagogik men det virker, også fordi man her fortæller om hvordan opnår succes og ikke om hvordan man gør forkert. Man vender situationen om og roser for det de kan. Det kan fx være: jeg kan selv tage tøj på om morgen på 10 minutter. Så lægges tøjet frem, æggeuret på 10 min og et klistermærke når det lykkes. For umiddelbart vil børn som udgangspunkt gerne lykkes. 

 

Han skulle til træning kl.10 og jeg aflyste træningen kl.09.15. 

Tak for mange af jeres råd og input. Vi er meget opmærksomme på at være anderkende, lytte, sætte ord på osv. Men nogle gange er nok bare nok. Og jeg bliver så enormt træt. Men ja sådan er det at være forældre.