Det er så dum en tanke

Jeg har verdens dejligste søn på 1 år faktisk imorgen... Men.! Jeg ønsker faktisk at blive gravid igen, fordi jeg mistede min mor i August 2015 og jeg blev forældreløs i alder af  26... hvor min søn var 4,5 mdr og det er mit første barn. Jeg nød ikke min barsel eller det første år, fordi alt handlede om min mor... Al det jeg havde glædet mig til blev omkring barsel, med en barselsgruppe, cafe og center ture, gå ture og rytmik, svømning og alt hvad man ellers kan finde på i sin barsel, blev til frustration, tomhed, og sorg.. Min søn er noget af det mildeste og nemmeste, og jeg var heldig at få så nemt og trivende og glad et barn.. Føler bar jeg er gået glip af noget helt specielt, og helt har glemt hvorfor vi valgte at få ham lige på det tidspunkt? 

Derfor håber jeg sådan at kunne blive gravid igen (behøves ikke var nu!) men så jeg forhåbenligt kan opleve de ting. 

En skamfuld tanke herfra .. Ved at nogen har det værre... 

Jeg forstår dig godt... Min mor blev også udsat for et groft overfald da min søn var 11 dage.. Jeg har gået rundt med de samme følelser og har været meget jaloux på mine veninder da de blev gravide, fik børn og kunne se at det gik rigtig godt for dem.... 

Synes måske du skulle tage en snak med psykolog der kan hjælpe dig med de følelser 

Jeg kender det. Jeg fik en fødselsdepression som allerede begyndte inden jeg fødte! Lige nu er en af mine bedste veninder højgravid og jeg misunder hende roen, lykken og ingen bekymringer