Hej Linda.
Jeg skriver til dig for at få gode råd til hvordan jeg kommer igennem en svær tid.
Jeg bor sammen med min mand og vi har sammen 2 skønne drenge på henholdvis 4 mdr og knap 2 år. Min mand er den bedste far for drengene og bruger meget tid med dem og de forguder ham. Jeg har ALDRIG tvivlet på hans evner som far.
For en lille uge siden var vi til lægen med den lille fordi han vågnede op med en masse små petekkier i ansigtet og vi vidste ikke hvad det var. Lægen undersøgte grundigt og sagde det nok bare var pga hans hyppige hoste og grådanfald men han skulle ind på børneafdelingen og have taget blodprøver for en sikkerheds skyld.
Inde på børneafdelingen møder vi den mest ubehagelige læge. Hun siger straks da hun hører at han har været alebe hjemme med far, at hun må mistænke at han har lidt overlast og mæske har haft noget for næsen og munden så han ikke kunne få luft ! ?? jeg gik fuldstændig i sort og hørte ikke meget mere. Blev vildt ked af det og følte mig virkelig uretfærdigt behandlet. Nå, men hun ville haste tilkalde øje lægen for havde han været udsat for det ville der bære blodspræninger bag øjnene. Efter eb lille Tine kom øjenlægen og jeg var stadig helt i chok og græd og græd. Øjenlægen kiggede og kunne med det samme se at alt var HELT normalt bag øjet sÅ han kunne hurtigt udelukke at der var tale om overgreb. Jeg var ekstremt lettet men stadig var det en meget ubehagelig følelse. Lægen så at det så nok bare var almindelige petekkier pga hans hoste og gråd og det var ikke farligt så der ville ikke blive mere i det..
Det kan hun sagtens sige.. Siden da har jeg haft det så dårligt. Jeg sover dårligt om natten og drømmer om det.
Jeg har ikke viget fra hans side siden og tør ikke lade nogen være alene med ham. Jeg ved at INGEN i min omgangskreds ville gøre ham noget men det har virkelig sat sig fast. Min mand er rigtig ked af det og tør næsten heller ikke være alebe med ham hvis nu de kommer på "hans vagt" igen ??
Hvordan kommer man over sådan noget og bliver tryg ved at tage fra ham igen?
På forhånd tak.
Lindas svar
Kære Mie, sikke en forfærdelig oplevelse.
Som du beskriver det har du været udsat for en traumatisk oplevelse der har sat sig i dit indre som en tilstand af chock.
Uanset at det var kortvarigt fik den fagperson (som du gav din tillid og dit lagde barns skæbne i hendes hænder) tegnet et meget ubehageligt billede i dit indre. Et billede som ikke vil slippe dig. Men hun svigtede og konkluderede noget, som rørte en dyb frygt i dig. Frygten for dit barns sikkerhed og dernæst den tillid der altid er på vagt når vi lader andre tage ansvar for vores børn: Tilliden til din mand.
Uanset at du aldrig tidligere har tvivlet på din mand. Så vil ens indre altid være lidt på vagt og "tjekke" fakta jævnligt. Når så en fagperson, som har større autoritet end jeres, siger noget der modbeviser din tillid, så åbnes muligheden nok op for at tro på det modsatte bare et øjeblik.
Det du og din mand skal gøre er at tage hinanden i hånden, acceptere alle følelser som normale og anerkende hinanden i at det var rigtig ubehageligt. Dernæst skal I opsøge en terapeut, der kan afkode dit (jeres) traume og hjælpe jer tro på jer selv og hinanden igen.
Overvej om jeres søn er mærket af jeres reaktion og vend det evt med terapeuten.
Jeg har selv erfaring med at NLP terapeuter, (der er certificeret som psykoterapeuter hos Dansk Psykoterapeut Institut) er kvalificerede og gode til den type udfordringer.
Der er intet unaturligt i jeres følelser og reaktion nu. Men tag jer selv alvorligt og få det bearbejdet. Desuden skal I overvejede at udforme en klage over fag personen, som lavede så voldsomt ged i den, så det ikke sker igen.
Jeg ønsker jer alt det bedste.
Venlig hilsen Linda Stæhr
Familierådgiver ved Trivsel i familien.dk
Linda Stæhr tilbyder foredrag og rådgivning af småbørnsforældre. Omdrejningspunktet er at give konkrete her-og-nu løsninger til hverdagen, og give forældrene styrke til at imødegå fremtidige udfordringer i familien med kærlighed, handleparathed og stor autoritet.
Se Lindas hjemmeside: Trivselifamilien.dk
