Min datter bliver mobbet..

"C******* har det svært. Hun går til psykolog, fordi hun har truet med selvmord. Hvorfor gider du være venner med en, der ikke gider dig?" 

Det svar fik min datter i dag, da hun fortalte sin lærer, at hun blev mobbet og var ked af at gå i skole. Hun har i en periode haft det svært i skolen, hvor hun bliver mobbet, modtager lede blikke, bliver holdt ude, bagtalt, peget på, fulgt efter og grint af af en pige fra klassen. 

Læreren gjorde intet!! 

Min datter kom så hjem, og spurgte om hun skulle true med selvmord, før læreren gad at lytte til hende? Hun er 10 år!! 

Er jeg sart eller kan jeg klage over læreren(s udtalelse)? 

Anonym skriver:

"C******* har det svært. Hun går til psykolog, fordi hun har truet med selvmord. Hvorfor gider du være venner med en, der ikke gider dig?" 

Det svar fik min datter i dag, da hun fortalte sin lærer, at hun blev mobbet og var ked af at gå i skole. Hun har i en periode haft det svært i skolen, hvor hun bliver mobbet, modtager lede blikke, bliver holdt ude, bagtalt, peget på, fulgt efter og grint af af en pige fra klassen. 

Læreren gjorde intet!! 

Min datter kom så hjem, og spurgte om hun skulle true med selvmord, før læreren gad at lytte til hende? Hun er 10 år!! 

Er jeg sart eller kan jeg klage over læreren(s udtalelse)? 

 

 

Jeg forstår sådan set godt lærerens spørgsmål, som jo egentlig er en måde at sige på, at "Du er da for god til at lade dig gå på af hendes opførsel!" Det ændrer selvfølgelig ikke på, at kommentaren har virket malplaceret, og at læreren ikke handler på mobningen. 

Jeg kan ikke se formålet i at klage over en måske løsrevet bemærkning - hvad vil du opnå med det? Jeg ville derimod straks gå i dialog med læreren, fortælle, hvad jeg så og hørte og lytte til, hvad læreren har observeret. Dernæst selvfølgelig bede læreren om at handle på det og gøre noget for at ændre situationen. 

Hvis du ikke bliver mødt med forståelse, lydhørhed og handling, må du selvfølgelig gå videre til skolens ledelse. 

Mor og meget mere skriver:

Jeg forstår sådan set godt lærerens spørgsmål, som jo egentlig er en måde at sige på, at "Du er da for god til at lade dig gå på af hendes opførsel!" Det ændrer selvfølgelig ikke på, at kommentaren har virket malplaceret, og at læreren ikke handler på mobningen. 

Jeg kan ikke se formålet i at klage over en måske løsrevet bemærkning - hvad vil du opnå med det? Jeg ville derimod straks gå i dialog med læreren, fortælle, hvad jeg så og hørte og lytte til, hvad læreren har observeret. Dernæst selvfølgelig bede læreren om at handle på det og gøre noget for at ændre situationen. 

Hvis du ikke bliver mødt med forståelse, lydhørhed og handling, må du selvfølgelig gå videre til skolens ledelse. 

PS: Du er ikke sart! Du er mor til et sårbart barn, og selvfølgelig gør det ondt. Jeg ønsker det bedste for jer begge. 

Det er rådden opførsel af den lærer. Meget hårdt sat op, og jeg udtaler mig normalt mere neutralt, but there you have it!

Jeg husker tydeligt hvordan det var at få smidt noget lignende i hovedet af en voksen jeg stolede på da jeg kæmpede med at blive holdt udenfor, og med mobning i 5-6. klasse. Det gjorde så lige at man kæmpede endnu mere med at være forkert.

Jeg ville tage den op med læreren. Det er IKKE i orden, det er simpelthen for vattet. Jeg bliver så vred på dit barns vegne. Mobning er ikke noget der skal stiltiende accepteres fordi de andre har det svært.

Når det så er sagt synes jeg din datter skal have hjælp til at få nogle helt andre relationer udenfor skolen. Når ens omgangskreds og verden bliver større kan det gøre at man ikke har så meget behov for dem der ikke "vil" en. Det fylder så meget når man har en dårlig rolle i klassen, og det fylder endnu mere hvis det er de eneste jævnaldrende man ser.