Anonym skriver:
Har skrevet herinde før ang et møde som kom bag på os. Den nye leder i vores børns institution var MEGET bekymret fordi vi havde været med meget sygdom i december og Januar og så synes hun/de også at de har for mange fridage. Dette mener vi jo ikke de overhovedet skal blande sig i, men det var altså meget ubehageligt. Vi bad om et nyt møde med områdelederen som gik lidt bedre, men siden dette har vi bare haft en klump i maven hver gang vi afleverer. Derudover har stemningen i institutionen ændret sig markant siden den nye leder kom til. Personalet virker stressede og sure, negative og har ikke noget smil på læben mere. De stopper ikke længere op og snakker kort, de knap nok kigger op når de hilser (hvilket de dog stadig gær, altså hilser)..... nu har vi længe set langt efter en anden børnehave til vores ældste, en specifik en i vores by. En slags skov/ude børnehave med dyr osv. Vores ældste ville stortrives der da hun er et ude barn. Vor s s yngste ville vi så få i en dagpleje. . Men hvordan gør vi? Vi ved vi skal ringe og snakke med område pædagogen/dagtilbudslederen, men hvad søren skal vi sige? I mit hoved vil alt dette jo bare lyde som om vi er fornærmede eller sure over at de vil bestemme hvor mange fridage vores børn holder, og hvad så? Vil vi blive taget seriøst eller vil de bare tro der er noget galt med os/familien at vi skjuler noget eller hvad ved jeg? Vi er altså en almindelig familie på 4 vil jeg lige pointere. ... 
I betaler for en ydelse. Uanset, om I eller personalet er galt på den, så er I ikke trygge og tilfredse med den. Og det er en vigtig ydelse! - en, I skal føle jer fulde af tillid til bliver varetaget bedst muligt.
Jeg har oplevet et par gange som lærer, at forældre ikke havde den tillid. Det kunne jeg og mine kolleger så undre os over og være uenige i, men jeg har aldrig været i tvivl om, at forældrene gjorde det, de mente var bedst for deres børn. Det må man altså tage med og reagere professionelt på - og så kan man da tænke sit, men det er ikke forældrenes problem.
Hvad nogen tænker om jeres valg, er underordnet. Og det er ikke første gang i historien, at forældre siger tak, men nej tak til fortsat samarbejde. Hvis der er den mindste smule professionalisme hos dagtilbudslederen - og hvorfor skulle der ikke være det? - tager hun jeres beslutning til efterretning uden at stemple jer som noget som helst. Måske skulle I i virkeligheden også fortælle om jeres oplevelser - hvis stemningen det pågældende sted er presset og negativ, kan I potentielt hjælpe både personale og andre forældre - samt ikke mindst børn!- ved at videregive jeres syn på forholdene.
Anmeld
Citér
