Ms.Sunshine skriver:
Fra i morgen bliver jeg græsenke da min dejlige kæreste begynder arbejde i København.
De praktiske ting, med at få søgt om pendlerfradrag, dobbelt husførelse, osv. har vi fået styr på, men så kommer det daglige arbejde med at holde hjemmet.
Er der nogle af jer enlige/tidligere enlige der har nogle gode råd i forhold til at ændre hverdagens rutiner fra at være to voksne til kun at være en?...
Jeg er alene med 4 børn i hverdagene og nogle enkelte weekender.
Planlægning, planlægning, planlægning, alt gøres klar aftenen i forvejen, der laves altid dobbelt portion aftensmad, så der er rester eller lidt til fryseren, for de der ulvetimer med kun 2 hænder er altså ikke sjove.
De praktiske opgaver som vasketøj og tømme opvasker nås ikke altid i dagslys, men så må man jo ordne de ting, når børnene sover, jeg kommer som regel først i seng til midnat, men så har jeg også haft lidt mor-tid, hvilket er dybt nødvendigt, hvis du skal overleve, når du er på hele tiden.
Anmeld
Citér