Er jeg urimelig?

Vi blev forældre for 5 uger siden og det er self. En omvæltning

jeg savner parlivet, når bebs ikke har mavekneb er han forholdsvis let, MEN

min kæreste har fast arbejde og arbejder fra 8-16 + han er selvstændig, så han er først hjemme ved 18-19 tiden og er alligevel ikke hjemme der, da han så har et par timers arbejde ved pc'en. Igår var han hjemme kl. 22:45 

han siger at han har meget arbejde han skal nå, og det forstår jeg og tager gerne bebs og det huslige, intet problem der, da det forhåbentlig kun er en periode.

jeg var ude i sidste uge (første gang uden bebs i 4 timer) og han var så herhjemme og havde inviteret nogle venner over. Helt fair

i dag, har han så været hjemme hele formiddagen (jeg stod op 6:30, da jeg gav op med at ligge bebs (der havde været vågen siden kl. 5)) og han lå til kl. 9, hvor der kom en der skulle aflevere noget og han skulle derefter ud og arbejde igen, dog blev han hjemme og gik tur med os, så ville han tage ud og arbejde om eftermiddagen, og så ville han lige tage ud til nogen om aften og hygge - vi har ikke haft en aften samme så længe, nok kun en enkelt siden bebs blev født og bebs sover bedst om aftenen, ville så gerne at han havde brugt aftenen på mig. Jeg er træt og følsom, og er måske farvet af det, men jeg er træt af at han brokker sig over at han er træt og stresset, men føler ikke at han anerkender mig, jeg går jo hjemme og hygger mig, ja tak, vi har et barn der vågner hver 2-4 time om natten og skal have mad, og så ikke sover om dagen samtidig holder jeg huset, støvsuger hver dag, vasker tøj, tager hans beskidte service ned i opvaskeren osv.

elsker at være på barsel og vil bestemt gerne have flere børn, savner bare at jeg også må have lov at sige at jeg er træt og udkørt

ved ikke rigtig hvad jeg vil, måske bare lette mit hjerte lidt 

Anonym skriver:

Vi blev forældre for 5 uger siden og det er self. En omvæltning

jeg savner parlivet, når bebs ikke har mavekneb er han forholdsvis let, MEN

min kæreste har fast arbejde og arbejder fra 8-16 + han er selvstændig, så han er først hjemme ved 18-19 tiden og er alligevel ikke hjemme der, da han så har et par timers arbejde ved pc'en. Igår var han hjemme kl. 22:45 

han siger at han har meget arbejde han skal nå, og det forstår jeg og tager gerne bebs og det huslige, intet problem der, da det forhåbentlig kun er en periode.

jeg var ude i sidste uge (første gang uden bebs i 4 timer) og han var så herhjemme og havde inviteret nogle venner over. Helt fair

i dag, har han så været hjemme hele formiddagen (jeg stod op 6:30, da jeg gav op med at ligge bebs (der havde været vågen siden kl. 5)) og han lå til kl. 9, hvor der kom en der skulle aflevere noget og han skulle derefter ud og arbejde igen, dog blev han hjemme og gik tur med os, så ville han tage ud og arbejde om eftermiddagen, og så ville han lige tage ud til nogen om aften og hygge - vi har ikke haft en aften samme så længe, nok kun en enkelt siden bebs blev født og bebs sover bedst om aftenen, ville så gerne at han havde brugt aftenen på mig. Jeg er træt og følsom, og er måske farvet af det, men jeg er træt af at han brokker sig over at han er træt og stresset, men føler ikke at han anerkender mig, jeg går jo hjemme og hygger mig, ja tak, vi har et barn der vågner hver 2-4 time om natten og skal have mad, og så ikke sover om dagen samtidig holder jeg huset, støvsuger hver dag, vasker tøj, tager hans beskidte service ned i opvaskeren osv.

elsker at være på barsel og vil bestemt gerne have flere børn, savner bare at jeg også må have lov at sige at jeg er træt og udkørt

ved ikke rigtig hvad jeg vil, måske bare lette mit hjerte lidt 

Jeg forstår dig rigtig meget Jeg var blevet idiot hvis jeg stod alene med det hele, dengang jeg var på barsel.

Har du spurgt ham om han ikke vil prøve at lade sine aftener være fri, så i kunne hygge jer igen? Hvordan var det med arbejdet inden jeres barn blev født?

Jeg tror du bliver nød til at snakke med ham.. Fortæl ham at du også er udkørt hele tiden og at I nu er en familie og indtil baby er lidt større bliver I nød til at pririotere hinanden., self skal I begge kunne gå ud til venner men det er altså først når man også har brugt tid på partneren.. 

Hvad sagde du da du hørte han ville ud?? Sagde du ok og blev skuffet? Eller sagde du at det gjorde dig ked af det og at du syntes gan skulle blive hos dig?

for hvis du ikke siger det så har han jo ikke en chance.. Mænd tænker ikke som os., det kan vi lige så godt indse så derfor er vi nød til at kommunikere ud hvad vi ønsker og føler..

derudover tænker jeg I skal have forventnings afstemt hvad I forestiller jer fremtiden bringer for når baby er bare 2 år vil baby jo søge far når han kommer hjem og så kan far ikke bare sidde i fred på computer og hvad gør I så?? Hellere på forhånd lave en plan