Hvordan bliver man afklaret?

Gud hvor er jeg bare grundlæggende i tvivl om, om vi skal have et barn mere. 

Min mand og jeg har været sammen i 12 år. Vi har en pige på knap 5,5 år og en dreng på knap 3. Vi har egentlig altid forestillet os at vi skulle have tre børn, men efter nr 2 måtte vi erfare at både graviditet og fødsel var sindssygt hårdt for mig og min krop. Alligevel har vi ikke helt sluppet tanken om tre børn og vi har nu købt hus, hvor der er plads nok, hvis der skulle komme en til. 

Vi kan bare ikke finde ud af det - den ene dag er vi mega klar på barn nr 3 og den næste dag, tænker vi at familien er perfekt som den er og at det er super med alt den frihed det giver med "store" børn.

Hvilke overvejelser har I gjort jer mht antal børn? (Økonomi, overskud, plads osv)

Vi er i vildrede og kan ikke finde ud af om det er et tegn på det ene eller det andet!

Har desværre ikke nogle råd da jeg "kun" venter mit første, men bare et generelt råd: hvis man er i tvivl, er man ikke i tvivl.  

Krydserfingre skriver:

Har desværre ikke nogle råd da jeg "kun" venter mit første, men bare et generelt råd: hvis man er i tvivl, er man ikke i tvivl.  

Så du tænker, at vi ikke skal vælge at få et barn mere?

samtidig tænker jeg - vi ville aldrig fortryde at få et barn mere, men måske at vi ikke gjorde!?

Vi har en dreng og en pige, med 25mdr imellem. Siden lillesøster blev født har vi været rimelig afklaret med at vi ikke skal have flere børn. Jeg har haft fine graviditeter og en hård og en nem fødsel, så alt det kunne jeg sagtens gå gennem igen.

Vi (især manden) tænker nok lidt praktisk, som vi bor nu har vi ikke til 3 børneværelser, vores bil er lille og ikke med plads til 3 på bagsædet. Det letter hver gang vi skiller os af med et babymøbel/tøj osv. 

Vores samvittighed overfor at dele al vores tid mellem vores børn, passer nu, vi kan tage en hver og dække deres behov på den måde. Vi er bange for at den 3. bliver ladt i stikken (selvom det selvfølgelig aldrig ville ske). En mere betyder mindre tid til de to andre.

Som kvinde tror jeg aldrig man bliver 100% afklaret, da det er noget helt specielt at bære et barn i 9mdr. 

Men jeg er så tæt på jeg kan komme og hold nu op jeg glæder mig til at de kan mere selv, til at se dem vokse og alle de oplevelser vores lille familie skal have fremover 

få er barn mere. 

Hvis i er så meget i tvivl nu, vil i nok fortryde det, når det er for sent 

gokkelok skriver:

få er barn mere. 

Hvis i er så meget i tvivl nu, vil i nok fortryde det, når det er for sent 

Det er også det jeg tænker men klart mest praktisk og økonomisk med kun to børn

Jeg tænker ingen af os kan fortælle jer hvad er bedst. Selvsagt vil I ikke fortryde et barn, men det er heller ikke en naturlov man fortryder man ikke fik et barn. 

Der er skønne ting ved en børneflok på 3, der er også skønne ting ved et enebarn eller to eller 5. 

Personligt ville jeg aldrig lade det være antallet af børneværelser eller pladser i bilen være det udslagsgivende men reelt ønsket om er barn, ønsket om at have en familie med endnu et unikt individ som kræver sin plads og som ændrer familien, for det gør et hvert barn. 

Jeg elsker at have 3 børn, ville umiddelbart gerne have flere, men samtidig er jeg slet ikke parat til risikoen ergo jeg er ikke parat til et barn mere. Jeg er ikke parat til forandringen af vores familie ergo jeg er ikke parat til et barn mere. 

lineog4 skriver:

Jeg tænker ingen af os kan fortælle jer hvad er bedst. Selvsagt vil I ikke fortryde et barn, men det er heller ikke en naturlov man fortryder man ikke fik et barn. 

Der er skønne ting ved en børneflok på 3, der er også skønne ting ved et enebarn eller to eller 5. 

Personligt ville jeg aldrig lade det være antallet af børneværelser eller pladser i bilen være det udslagsgivende men reelt ønsket om er barn, ønsket om at have en familie med endnu et unikt individ som kræver sin plads og som ændrer familien, for det gør et hvert barn. 

Jeg elsker at have 3 børn, ville umiddelbart gerne have flere, men samtidig er jeg slet ikke parat til risikoen ergo jeg er ikke parat til et barn mere. Jeg er ikke parat til forandringen af vores familie ergo jeg er ikke parat til et barn mere. 

Du har helt ret. Vi kan mærke at vi har ønsket om barn nr 3, men samtidig frygter vi det også lidt! Lige nu er tilværelsen bare så nem

Jeg vil sige at vi er afklaret, vi har 3, på 9, 4 og 1 år og for det første gider jeg ikke mere babyræs, er så glad for den mindste er begyndt at gå, har altid følt mig fanget mens de var helt hjælpeløse. For det andet så var det en hård graviditet her 3 gang, født for tidligt. Og fik af vide at hvis jeg skal ha flere vil den næste blive født endnu tidligere. Og det vil jeg ikke udsætte en ny baby for, ej heller de 3 andre. Men og ja nu kommer der et men, jeg kan stadig ikke få mig selv til at blive steriliseret for hva nu hvis, og det er så fjollet for vi er jo helt afklaret. Så tvivlen vil nok altid være der selvom man er afklaret.

Vi er også i de overvejelser og der er mange faktorer, der gør sig gældende i overvejelserne. Overskud, økonomi (3 år mere med barsel og efterfølgende udgift til vuggestue, 3 x konfirmation, 3 x efterskole, osv. ), bygge om eller købe nyt hus, den helt fantastiske følelse med graviditet og have en baby, at have en flok..... Vi er endt på ikke at få en mere. Med mit arbejde med arbejde hver 2.weekend, helligdage og skiftende arbejdstider så er det husbonden, der altid skal stå alene med 3. Økonomisk ville jeg frygte det. Men.... Kan heller ikke få mig selv til at blive steriliseret før jeg er 40, for så ville det alligevel være for sent Og ved inderst inde godt, at jeg nok fortryder det når jeg bliver gammel. Men kan ikke få det hele til at op i en højere enhed som det er nu og så må det være sådan.